Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sibirisk Jernbane - Sibirisk Kystprovins - Sibirjakov, Alexander Michailovitsch - Sibiu - Siboni, Giuseppe og Erik Anton Valdemar - Sibour, Marie Dominique Auguste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ussuribanen i Chabarovsk, men Vanskelighederne
syntes næsten uovervindelige, saaledes at
Bygningen af denne sidste Del af den s. J. trak ud.
Da imidlertid Russerne under Bokseroprøret
(1898—1900) havde bemægtiget sig Mantshuriet,
og da de politiske Forhold i det fjerne Østen
gjorde det meget ønskeligt for Rusland at
kunne naa Vladivostok saa hurtigt som muligt,
besluttedes det efter Forhandling med den kin.
Regering og med Støtte fra den russ.-kin. Bank
at bygge en Bane fra Transbaikalbanens Station
Karymskaja over Mantshurija,
Pogranitschnaja til Nikolsk paa Ussuribanen. Oktbr
1901 aabnedes denne Strækning for Drift, og
hermed var naaet en direkte
Jernbaneforbindelse fra Rusland til Vladivostok (dog indtil
1904 afbrudt af Færgeforbindelsen over
Baikalsøen), men da Banen var enkeltsporet og let
bygget med skarpe Kurver (indtil 256 m
Kurveradius) og stejle Stigninger (indtil 17,4 ‰),
viste den sig navnlig under Krigen med Japan
langtfra at kunne tilfredsstille de Fordringer,
der blev stillet til den. Der blev derfor med
Kraft taget fat paa den s. J.’s Ombygning og
Udvidelse, ligesom Spørgsmaalet om Banens
Gennemførelse efter det opr. Program gennem
rent russ. Omraade ved Bygning af Amurbanen
atter blev taget op. Banen er nu gennemført
som dobbeltsporet fra Omsk (hvorfra der findes
en dobbelt Forbindelse med Rusland, dels over
Tscheljäbinsk, dels over Tjumen) til
Karymskaja; Amurbanens vestlige Del, der har faaet
Tilslutning til Transbaikalbanen i Kuenga i
St f. i Ssrjetensk, fordi Fortsættelsen herfra p.
Gr. a. de geografiske Forhold vilde blive c.
5,75 Mill. Rubler dyrere, blev færdig til Drift
indtil Botschkarevo Decbr 1913; Maj 1914 var
man naaet til Bureja ell. i alt 1511 km, foruden
nogle Sidebaner (i alt 245 km);
Færdigbygningen af Reststrækningen fra Floden Bureja til
Chabarovsk (482 km) blev forsinket ved
Verdenskrigens Udbrud, og endnu er Banen ikke
helt fuldendt. Broen over Amurfloden (2417 m)
er den s. J.’s største og Verdens næstlængste
Bro; den har 18 Fag à 124 m’s Spændvidde.
Amurbanens samlede Anlægsudgifter er anslaaet
til rundt 337 Mill. Rubler.
De samlede Anlægsudgifter androg 1911 c.
1117,5 Mill. Rubler; hertil kommer Udgifterne
til Dampfærgerne paa Baikalsøen, til den
østkinesiske Jernbane, Tab ved Urolighederne 1900
o. s. v. med et samlet Beløb paa c. 376,5 Mill.
Rubler, og endelig har Banens Anlæg medført
Udgifter til Bygning af Byen og Havnen Dalni,
til Understøttelse ell. Grundlæggelse af
Dampskibslinier paa det stille Ocean samt til
Forbedring af Vandvejene i Sibirien med et Beløb
paa c. 40,6 Mill. Rubler. Den s. J.’s Bet. for
Transporten af de i Sibirien frembragte dyrere
Varer som Metaller, Te, Smør m. v., der kan
taale de ret høje Transportomkostninger, har
været uhyre stor, og Landets Produktivitet er
derfor i Løbet af kort Tid steget enormt.
G. K.
Sibirisk Kystprovins, se Kystprovinsen.
Sibirjakov [sibi’rjakåf], Alexander
Michailovitsch, russ. Industridrivende og
Mæcen, f. 1840 i Sibirien, hvor hans Fader var
velhavende Mineejer. Han studerede ved tekn.
Anstalter i Petrograd og Udlandet, besøgte
Amerika og overtog efter Faderens Død forsk.
industrielle Foretagender i Sibirien, hvilke han
udvidede. Han interesserede sig levende for
Undersøgelser ang. Muligheden af at oprette
regelmæssig Forbindelse ad Søvejen mellem
Europa og Sibiriens store Floders Mundinger,
traadte i den Anledning i Forbindelse med bl.
a. A. E. Nordenskiöld og Wiggins, udrustede og
støttede fl. Ekspeditioner og foretog selv en
Rejse til Obs Munding. S. søgte ogsaa paa
Landjorden at lette Forbindelsen mellem det
nordlige Rusland og Sibirien og har beskæftiget
sig med Oprettelse af Dampskibsfart paa
Amur-Floden. Med en betydelig Sum har han
bidraget til Oprettelse af et Univ. i Tomsk, og han
har bygget en Kirke og Skole i Irkutsk. En Ø
i Ishavet ud for Jenissejs Munding er opkaldt
efter S.
(O. I.). M. V.
Sibiu, det officielle rum. Navn paa
Hermannstadt.
N. H. J.
Siboni, 1) Giuseppe, ital. Sanger, f. i
Forli 27. Jan. 1780, d. i Kbhvn 29. Marts 1839.
Han debuterede allerede 17 Aar gl i Firenze
som Tenorsanger og tilbragte sin Ungdom som
fejret Tenorist paa forsk. Operaer rundt om i
Europa, særlig i Wien, Prag, Petrograd,
London og Italien. Den senere Kong Christian VIII
hørte S. paa sin ital. Rejse og fik ham til
Kbhvn 1819, hvor han debuterede i Operaerne
»Titus« og »Vestalinden«. Sin egl. Opgave fandt
han dog i Danmark som Sanglærer. Dels paa
Teatret som Syngemester, dels privat, dels
endelig ved det af ham stiftede
Musikkonservatorium i Kbhvn (1827—41) indvirkede han paa
en heldig Maade paa Sangkunstens Fremme i
Danmark, uddannede en Række fortræffelige
Sangere, bl. hvilke Chr. Hansen, P. Schram,
Fru Sahlgreen m. fl., bragte i det hele frisk
Blod og Bevægelse ind i Teaterforholdene. Som
Italiener holdt han naturligvis paa sit
Fædrelands Musik og kæmpede for den paa Teatret,
men naaede dog ikke nogen Sinde at bryde den
stadige Modstand fra det nationale Parti, de
danske Purister. Først efter hans Død følte
man ret, hvad S. havde betydet for Sangens
Kunst paa den danske Operascene.
2) Erik Anton Valdemar, dansk
Komponist, foreg.’s Søn, f. i Kbhvn 26. Aug. 1828,
d. smst. 11. Febr 1892, Elev af J. P. E.
Hartmann og af Moscheles og Hauptmann i Leipzig.
Han deltog som dansk Frivillig i
Treaarskrigen mod Slesvigholstenerne, studerede derefter
fl. Aar i Wien, hvorefter han nedsatte sig i
Kbhvn. 1865—83 var han P. Heise’s Efterfølger
som Musiklærer ved Sorø Akademi. Som
Komponist viste S. stor Dygtighed i mange
Retninger, men hans Musik savnede egl.
Personlighedsmærke. Af hans talrige Kompositioner skal
nævnes Operaerne »Carl II’s Flugt« (kgl.
Teater 1861) og »Loreley«, et »Stabat mater«,
Koncertdramaet »Stormen paa Kjøbenhavn« og
andre Korværker, deriblandt »Slaget ved
Murten«, 2 Symfonier, Ouverturer, en Række
Værker for Kammermusik, desuden forsk.
Klavermusik og Sange.
A. H.
Sibour [si’bu.r], Marie Dominique
Auguste, Biskop af Paris, født 4. Apr. 1792,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
