Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sibour, Marie Dominique Auguste - Sibsagar - Sibylla - Sibyller - sibyllinske Bøger - sic - Sicard, François Léon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dræbt af en Fanatiker 3. Jan. 1857, deltog som
Prælat ivrig i Frankrigs indre politiske Liv.
Han var opr. Republikaner, men blev vunden
for Napoleon III’s Sag og var derefter lige
ivrig for at tjene Kejserdømmet og Kirken. 1854
deltog han i det Koncilium, som vedtog Læren
om Maria’s ubesmittede Undfangelse.
A. Th. J.
Sibsagar, 1) Distrikt i Divisionen Assam
Valley, Assam, Forindien, 12939 km2 med (1911)
690299 Indb., en sumpet Slette,
gennemstrømmet af Brahmaputra. Betydelig Risavl.
Hovedstad er Jorhah (3000 Indb). 2) By i Distriktet
S. ved Floden Dichu (6000 Indb.).
M. V.
Sibylla, Fællesbetegnelse for en Rk. med
Spaadomsgave udrustede Kvindeskikkelser,
hvorom der berettes hos gr. og rom. Forfattere.
De stod alle i nært Forhold til Apollon; fra
ham havde de Varselsevnen, og de stilles i
Sagnene ofte sammen med ham som hans
Døtre ell. som jordiske Kvinder, der nød
Gudens Kærlighed og Gunst. Saaledes kaldes
endog Priamos’ Datter Kassandra S. Mest berømt
var ellers S. i Erythrai i Lilleasien. Om hende
fortaltes, at hun opr. hørte hjemme i det
ioniske Lilleasien, men at hun efter kortere
Ophold i Klaros og paa Delos drog til Cumæ,
da hun af Apollon havde faaet Løfte om, naar
hun drog bort, at skulle leve saa mange Aar,
som der var Sandskorn paa hendes Hjemlands
Strand. Til sidst levede hun i Cumæ kun som
en Røst; efter et andet Sagn bragte et Brev
med lidt af Hjemlandets Jord hende Døden
efter en lang Livstid. I hvert Fald antoges hun
at have opholdt sig i de underjordiske Huler
ved Apollo-Templet i Cumæ og Averner-Søen,
og hertil henlægger ogsaa Vergil i Æneiden
Æneas’ Møde med S., før han sammen med
hende vandrede til Underverdenen. Her
fortælles ogsaa, at S. opskrev sine Varselsord paa
løse Palmeblade, som Vinden førte frem til
Oververdenen. Det var denne S., der i en gl
Kones Skikkelse bragte de sibyllinske
Bøger til Kong Tarqvinius Superbus i Rom.
S. tænktes altid som gamle Kvinder. Om
nogen Ekstase, som hos Pythia, er der som
Regel ikke Tale. Fortrinsvis indeholder
Spaadommen Varsler om Ulykke. Oprindelsen er
utvivlsomt virkelige, med Spaadomsevne udrustede
Kvindeskikkelser, hvis først til den nærmeste
Fremtid begrænsede Spaadomme hos nogle
udvides til Varsler paa langt Sigt og derved
bliver nedfældede som Sagn og digterisk
behandlede. Saaledes opkom Forestillingen om
den tusindaarige S. i Erythrai og Cumæ. Andre
S. nævnes paa Samos og selv i Delfoi. Ogsaa
kendes forsk. Navne: Herofile (Erythrai),
Carmentis, Mefitis, Albunea (alle ital., sidstnævnte
i Tibur). (Paa græsk Grund optræder de i Tiden
forud for den uddannede Orakeltjeneste og
forsvinder, da denne kommer frem. Et lille
Tempel i Tibur, nær ved det kendte Rundtempel,
har mulig været viet den tiburtinske S.
H. A. K.
Sibyller, se Sibylla.
sibyllinske Bøger, forskellige Samlinger af
religiøts Natur, af hvilke den ældste ifølge rom.
Tradition for en meget høj Pris af Kong
Tarqvinius Superbus skulde være købt af den
cumæiske Sibylla og angaves at stamme fra
Sibyllen i Erythrai i Lilleasien. Da Tarqvinius
afslog Købet af de opr. 9 Bøger, brændte
Sibyllen, hedder det, først 3 og derefter endnu
3, hvorpaa Kongen købte de sidste 3 for den
opr. Pris. De gemtes derefter i det nybyggede
Tempel for Juppitter paa Capitolium, og der
indsattes et særligt Præsteskab til at føre
Tilsyn med dem og lede deres Benyttelse, opr.
2 Mænd, fra 367 f. Kr. 10, af hvilke Halvdelen
skulde være Plebejere. Bøgerne var affattede
paa gr. Vers, hvorfor Præsteskabet til sin
Hjælp havde 2 Tolke. De raadspurgtes kun
efter Senatets Befaling, altsaa som en ren
Statshandling, og Resultatet offentliggjordes ikke
altid. Sjældnere uddrog man Spaadomme af
det i Bøgerne forefundne. Mest søgte man
Anvisninger paa Sonemidler over for Guderne,
naar særlige Ulykker, langvarig Krig,
Jordskælv, Pest, ell. Varsler var indtraadte.
Allerede paa Cato’s Tid var Tilliden til de
s. B. i Nedgang. Sulla indrettede Præsteskabet
som et stort Femtenmandskollegium. Aar 83 f.
Kr. brændte Capitolium og dermed ogsaa de
s. B. Der blev da fra de forskelligste St.,
Lilleasien (især Erythrai), Afrika, Sicilien, Italien,
fra Apollo-Templerne og andensteds samlet en
stor Mængde sibyllinske Orakelord, hvoraf der
faa Aar senere efter nogen Prøvelse af
Præsterne dannedes en ny Samling. Ved Augustus’
Fornyelse af Gudsdyrkelsen underkastedes
denne efter en ny Indsamling af kurserende
Spaadomme en Revision og Redaktion og
overflyttedes i Overensstemmelse med det nære
Forhold, hvori Sibylla stod til Apollo, til hans
Tempel paa Palatinerbjerget; de gemtes i 2
forgyldte Skrin i Tempelbilledets Fodstykke.
Endnu under Aurelian raadspurgtes de flittig.
Stilicho lod dem brænde som skadelig Overtro.
Samtidig med, at Staten havde sine officielle
s. B., var et stort Antal Orakelord af lignende
Karakter i Omløb hos Menigmand. Indførelsen
af offentlig Undersøgelse af de s. B. er en af
de Ting, som banede Vejen for Indtrængen af
gr. Forestillinger og Gudsdyrkelse, hvortil
Spaadommene stadig viste hen.
Der findes endnu en Samling, 12 Bøger,
sibyllinske Spaadomme bevarede. De er af meget
forsk. Tid og Oprindelse og indeholder en Del
blandede, jødiske, hedenske, kristne
Læresætninger og Varselord (smlg. Sibylla).
H. A. K.
sic (lat.), saaledes. Tilføjes ofte i Parentes
ved urigtige Angivelser for paa en mere ell.
mindre ironisk Maade at henlede Læsernes
Opmærksomhed paa Fejlen.
H. H. R.
Sicard [si’ka.r], François Léon, fr.
Billedhugger, født 1862 i Tours. Han studerede
i Tours, derefter paa École d. beaux-arts i
Paris (Cavelier, Barrias), fik 1891 Rom-Prisen
(Relieffet: »Oidipos spiller for Hyrderne«),
udførte i Rom en Statue af den barmhjertige
Samaritan (Tuilerigaarden) og Marmor relieffet
»Hagar«. Andre Værker: »Badende Kvinde«
(1900), Statue af Kardinal Maignan (1900,
Gravmonument), Monument over Nationalforsvaret
(1901, Lyceet i Tours), Monument over Jeanne
d’Arc og Filantropen Barbey (i Mazamet),
Statue af B. Sand (1904—05 Marmor, Salonens
Hædersmedaille, et Hovedværk, der roses for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
