Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sicilien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under den 2. puniske Krig havde svigtet Romerne,
der 212 erobrede deres By med Storm, kom
hele S. under Romernes Herredømme, idet dog
enkelte Stæder bevarede en formel
Uafhængighed som »Forbundsfæller«. Endelig kom S.
saaledes under forholdsvis rolige Forhold og kunde
paa ny udfolde sine rige naturlige Muligheder.
Men dens Frugtbarhed kom ikke den selv til
gode; Romerne betragtede S. som deres
Kornkammer, og de romerske Statholdere tillod sig
store Vilkaarligheder. Desuden var de sociale
Forhold paa S. meget elendige, og de talrige
Slaver, hvis Tilstand var i høj Grad ussel,
gjorde den ene farlige Opstand efter den anden.
I national Henseende vedblev S. under det rom.
Regimente at være en overvejende gr. Ø, og
Latiniseringen skred kun langsomt fremad. I
Kejsertiden kom Kejserens Bestræbelser for at
forbedre Provinsernes Vilkaar ogsaa S. til gode,
men da Forfaldet bredte sig over hele
Romerriget, begyndte der ogsaa paa S. en ny
Tilbagegang. I Folkevandringstiden var S. udsat bl. a.
for Vandalernes Plyndringer, og da Østgoterne
under Theodorik bemægtigede sig Italien, kom
ogsaa S. under dem. Men 535 erobrede
Belisarius Øen, som derefter i over 300 Aar kom til
at staa under Kejseren i Konstantinopel og
styredes af en af ham indsat Statholder med
omtr. uindskrænket Magt. Men allerede i 7.
Aarh. begyndte S. at hjemsøges af
Arabernes Strejftog, og fra 827 fik Araberne fast Fod
i Landet. Der paafulgte langvarige Kampe,
hvorunder Araberne stadig vandt mere
Fremgang; 878 faldt Syrakus, og omtr. 900 var
Araberne Herrer over hele Øen. Den kom nu til
at staa under Kalifatet i Kairvan, senere under
de i Ægypten herskende Fatimider, men
bestyredes af en næsten uafhængig Emir. I denne
Tid tog S. et nyt Opsving, saavel i materiel som
i aandelig Henseende. Dog søgte endnu
Grækerne at vinde det tabte Land tilbage, men uden
Held. Under disse Kampe fik ogsaa
Normannerne fra Syditalien Indpas paa S., saa
meget mere som der ogsaa udbrød Strid
mellem de arabiske Stormænd indbyrdes. Robert
Guiscard og navnlig hans Broder Roger
begyndte fra omtr. 1061 deres Erobringstog paa S.,
og efter henved 50 Aars Kampe var
Normannerne Herrer over hele Øen. Roger’s Søn Roger
II lod sig 1130 i Palermo krone til Konge af S.,
som han forenede med Syditalien. Ogsaa under
det normanniske Herredømme var S. i en
blomstrende Forfatning. Fyrsterne tog sig med Iver
af Kunsten og opførte prægtige Bygningsværker.
Et Ægteskab mellem Roger’s Datter
Constantia og den tyske Prins Henrik bragte S. i
Hohenstaufernes Magt; 1194 blev Henrik
VI i Palermo kronet til S.’s Konge. Hans Søn
Frederik II satte selv som tysk Kejser større
Pris paa S. end paa sine øvrige Lande. Han
indlagde sig store Fortjenester af S.’s Opkomst,
brød med Lenssystemet og indførte en
centraliseret monarkisk Styrelsesform i Landet. Han
drog Omsorg for Jordens Opdyrkning, fremmede
Handelen og støttede Kunst og Videnskab.
Under ham fik de mange forskelligartede
Kulturelementer, som i de sidste Aarhundreder havde
udøvet deres Indflydelse paa S., Lejlighed til at
gøre sig gældende. Men efter hans Død (1250)
gik det tilbage; under Konrad IV styrede
Frederik’s Søn Manfred S. som Statholder, men
antog Kongetitelen 1258. Efter hans Fald (1266)
tilfaldt S. ligesom Syditalien Karl af Anjou, der
indførte et haardt Regimente. Ved den
sicilianske Vesper (s. d.) løsrev S. sig fra
hans Herredømme og gav sig ind under
Aragonien, hvis Konge Peter III var Manfred’s
Svigersøn (1282). S. vedblev derefter i lange
Tider at regeres af den aragonske Kongeslægt.
Dog blev det allerede efter Peter’s Død skilt fra
Aragonien (1285), idet Peter’s yngre Sønner,
Jakob (1285—91) og Frederik (1291—1337), kom
til at regere paa S. I Beg. maatte der dog
kæmpes med Kongerne af Neapel, som først
1302 anerkendte S.’s Uafhængighed. Som
Konger af S. fulgte senere Peter II (1337—42),
Ludvig (1342—55) og Frederik III (1355—77), Da
sidstnævnte kun efterlod sig en Datter, Maria,
udbrød der Parti stridigheder, som fandt deres
Afgørelse, da hun ægtede Martin af Aragonien,
efter hvis Død (1409) S. paa ny fik samme
Konge som Aragonien, og nu vedblev det lige til
1713 at være forenet med Aragonien og kom
saaledes til at udgøre en Del af det store sp.
Rige, hvilket fra 1504 ogsaa var Tilfældet med
Neapel. Det sp. Herredømme var haardt og
trykkende, og S.’s Velstand tog stærkt af;
jævnlige Opstande forbedrede ikke Situationen.
Efter den sp. Arvefølgekrig tilfaldt S. ved
Freden i Utrecht Hertugen af Savojen (1713),
der dog allerede 1720 blev nødt til at ombytte
det med Sardinien, men S. afstodes til
Østerrig og blev saaledes igen forenet med Neapel.
Allerede 1735 blev dog begge Lande overdragne
til den sp. Prins Karl af Huset Bourbon. Under
Napoleons-Krigene var S. et af de faa Lande,
hvortil Napoleon’s Herredømme ikke strakte
sig, idet Kong Ferdinand fik Lov til at beholde
det efter at være bleven fordrevet fra Neapel.
Men han maatte dog 1812 finde sig i at antage
en konstitutionel Forfatning, som han rigtignok
senere ikke tog Hensyn til. Sicilianerne var i
de flg. Aar meget misfornøjede med
Forbindelsen med Neapel, som blev genoprettet 1816 ved
Oprettelsen af Kongeriget »Begge Sicilier«. En
Opstand i Palermo 1820 blev snart slaaet ned.
Opstanden 1848, hvorved Forfatningen af 1812
paa ny blev proklameret, og det bourbonske
Hus erklæredes for udelukket fra S.’s Trone,
førte heller ikke til noget Resultat. Allerede
1848 blev Messina erobret af de neapolitanske
Tropper, og i Løbet af det følgende Aar
kom hele Øen paa ny i den neapolitanske
Konges Magt. Først 1860 lykkedes det
Garibaldi ved sit dristige Tog til S. at gøre det af
med den bourbonske Konges Herredømme,
hvorefter S. blev optaget som et Led i
Kongeriget Italien. Siden den Tid er det dog ikke
lykkedes den ital. Regering at raade Bod paa
de sørgelige Tilstande, som Aarhundreders
Vanrøgt har frembragt paa S. De sociale Forhold
er mange Steder elendige, og i
Administrationen hersker der endnu en stor Korruption. S.
er da heller ikke efter Foreningen med det
øvrige Italien blevet forskaanet for blodige
Uroligheder. (Litt.: A. Holm, »Geschichte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
