Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siddons, Sarah - Siddur - Side (mat.) - Side (Sømandssprog) - Side (Oldtidsby) - Sideafvigelse - Sideflader - Sidegangsvogn - Sidegevær - Sidegren - Sideknop - Sidelinie (Slægtninge) - Sidelinie (se Fisk) - Sidelyd - Sidemoræne - Sidemund - Sidenbladh, Karl - Sidenbladh, Per Elis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bærer af den rene »klassiske Stil«. S. besad
ypperlige sceniske Egenskaber, udtryksfulde Øjne, et
hastigt skiftende Minespil, en smuk, fuldtonende
Stemme og yndefulde Bevægelser; hendes ædle
Holdning har Thomas Gainsborough foreviget.
Bl. hendes navnkundigste Skikkelser var Lady
Macbeth og Katharina i »Henrik VIII«. I Mindet
om S.’s noble Kunst og pletfri Personlighed har
man i vore Dage rejst hende et Monument i
London, vistnok den eneste Skuespillerindestatue,
som nogensinde er opstillet paa offentlig Plads.
(Litt.: Boaden, Memoirs of Mrs. S., I—II
[London 1827]; Th. Campell, Life of Mrs. S.,
I—II [London 1834]; F. A. Kemble,
Recollections of a Girlhood [London 1878]; Karl
Mantzius, »Skuespilkunstens Hist.«, VI
[Kbhvn 1916]).
R. N.
Siddur (nyhebr. ɔ: Ordning, egl.
S.-hatefillah ɔ: Bønneordning, kaldes den
israelitiske Bønnebog for Sabbater og Hverdage, ogsaa
indeholdende Bønner for de store Fester.
J. Ø.
Side (mat.), i en Polygon ell. et Hjørne.
Side bruges i fl.. Forbindelser i
Sømandssproget, 1) Sidefartøj, en Baad, der
anbringes ophængt under Bomme paa Skibets Side.
2) Sideklamper, Klamper med een ell. fl.
Skiver (Trisser) fastspigrede til Skibssiden. 3)
Sidelanterner, Lanterner med grønne (om
Styrbord) og røde (om Bagbord) Glas, der om
Natten vises fra Skibssiden, for at andre Skibe
derved kan skønne, hvad Kurs Skibet styrer. 4)
Sidetakler, firskaarne Taljer, hvis øverste
Blok hugges i en Hanger (en kort Tovstrop)
paa Toppen af Undermasten. De bruges, naar
svære Vægte skal hejses ud ell. ind over
Skibssiden. 5) Sidetegning, en Skibstegning, der
viser Spanteridsene, set agter- ell. forfra. 6)
Sideporte, Porte i Skibssiden.
C. B-h.
Side [’si.de’], Oldtidsby i Pamfylien. Det var
en gr. Koloni, anlagt af Æolere fra Kyme. I den
senere rom. Kejsertid var den Provinshovedstad.
Ruiner findes ved Eski-Adalia.
H. H. R.
Sideafvigelse — ved Skydning med
Haandskydevaaben — den Afvigelse af Skarpet fra
Skudplanet, der fremkaldes ved Afdrift (s. d.)
og Sidevind (se Skydning). Under den milit.
Skydning ophæves S. ved, at der vælges et
Retningspunkt — om fornødent endog uden for
Maalet — ud til den modsatte Side af den,
hvortil S. gaar. Ved sportsmæssig Skydning
bruges undertiden at »drive« Sigtekornet til
Siden (se Sigtemidler) for at ophæve S.
(E. P.). C. Q.
Sideflader (mat.) i et Polyeder.
Sidegangsvogn (Korridorvogn) er en
Jernbanevogn med Gennemgang fra Vognens
ene Perron til dens anden langs Vognens ene
Længdevæg; den hører til de saakaldte
Gennemgangs- (Indergangs-) vogne (se
Jernbanevogne, S. 14) og bestaar i
Reglen af en Række Kupéer, hvis Døre fører ud til
den fælles Sidegang.
G. K.
Sidegevær, en ældre Benævnelse af
Sidevaabnet. Det kommer af det tyske »Gewehr«,
Værge. S. benævntes saaledes i Modsætning til
»Overgevær« — Bøssen —, fordi det bares ved
Siden. Undertiden finder man ogsaa
Benævnelsen »Undergevær« brugt i samme Bet., f. Eks.:
han var udrustet med Over- og Undergevær ell.
med Over- og S. ɔ: Bøsse og Sabel.
C. H.
Sidegren bruges ofte som Betegnelse for de
Grene paa et Træ, som er forholdsvis tynde i
Sammenligning med Stammen paa det Sted, fra
hvilket Grenen udgaar, og som danner en stor,
ɔ: næsten ret Vinkel med Stammen.
C. V. P.
Sideknop, se Knop.
Sidelinie. En Persons S. er de af hans
Slægtninge, som nedstammer fra hans
Forfædres Søskende. Faders og Moders Søskendes
Afkom kaldes første, Bedsteforældrenes Afkom
anden S. o. s. v.
Sidelinie, se Fisk.
Sidelyd (Lateraler) er Konsonanter, ved
hvis Dannelse Luftstrømmen ikke (som ved de
hyppigste Sproglyd, de mediane) har Udgang
gennem Mundens Midtlinie, men ved Siderne ell.
dog ved en af Siderne; man adskiller Bilateraler
ell. Dobbeltsidelyd og Unilateraler ell.
Enkeltsidelyd, men Forskellen er for Resten ikke af
stor Bet. S. frembragte ved Læberne spiller ikke
nogen stor Rolle; det gør derimod de S., der
fremkommer ved, at Tungen lægger sig op til
Overtænderne ell. Ganen, saaledes at der i
Midten er Berøring, og ved Siderne (ell. en af
Siderne) er Vej for Luften; det er vor sædvanlige
l-Lyd. Er Afstanden ved Siden (Siderne)
temmelig stor, og er Tungens Overflade desuden
skeformet udhulet, faar l-et en ejendommelig hul
Klang, hvorfor det kaldes det hule l; denne Lyd
er f. Eks. meget udbredt i jyske Dialekter og i
Engelsk. Helt forsk. derfra er det norsk-svenske
tykke l, der frembringes ved et rask Slag
forover af den elastiske Tungespids; det laterale
Præg er her ret udvisket, saa at l-Lyden minder
en Del om et Tungespids-r. Ogsaa med
Tungeryggen mod den bløde Gane ell. Drøvlen er det
muligt at frembringe en S., det saakaldte
bageste l. De fleste S. er stemte; ustemte Former
findes dog ret hyppig, f. Eks. i Islandsk, hvor
det bl. a. skrives hl, i Kymrisk (Valisisk), hvor
det skrives ll, i Udlyd i Fransk, f. Eks. i table,
cycle; paa Dansk er ustemt l ikke sjældent i
Forbindelser som pl, kl, ogsaa i Udlyd efter
Stød, f. Eks i Sol.
O. Jsp.
Sidemoræne, se Moræne.
Sidemund, se Funaria.
Sidenbladh [’si.dənbla.d], Karl, sv.
Statistiker, f. i Ångermanland 25. Apr. 1840, d. 13.
Septbr 1911 i Sthlm. Dr. phil. og Amanuensis
ved Universitetsbiblioteket i Upsala 1866 og det
flg. Aar Docent i nordiske Sprog. 1871 fik han
Ansættelse i det statistiske Centralbureau, hvor
han 1879 blev første Aktuar og 1901 efter sin
Broder Overdirektør og Chef. Denne Stilling
fratraadte han dog atter 1905, 1878—1911 Redaktør
af Sveriges Statskalender. 1887—1905 sad han i
Sthlm’s Kommunestyre. S. har udg. en Række
litteratur- og sprogkritiske foruden fl.
admin.-statistiske Værker.
(K. V. H.). Sv. N.
Sidenbladh [’si.dənbla.d], Per Elis, sv.
Statistiker og Geolog, foreg.’s Broder, f. 19. Febr
1836, d. 13. Maj 1914. Efter at have erhvervet
den filos. Doktorgrad blev han 1863 ansat ved
Sveriges geol. Undersøgelse, hvorunder han
særlig kom til at drive geogr. og geol. Studier i
Lappmarken. 1867 indtraadte han i Sveriges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
