Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidenbladh, Per Elis - Sidensvans - sideordnede - Sidepodning - Sideraftit - sideral - Sideringult - siderisk Aar - Siderisme - Siderit - Sideritter - Siderografi - Siderolitter - Siderosis - Siderostat - Siderosthen-Lubrose - Sideroxylon - Siders - Siderurgi - Sidesikring - Sideskærm - Sidesting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
statistiske Centralbureau, for hvilket han var
Direktør fra 1879 til 1901, da han afløstes af sin
ovenn. Broder. 1869—77 var han Redaktør af
Sveriges Statskalender. I 1870’erne skrev han til
hver af Verdensudstillingerne i Wien 1873,
Philadelphia 1876 og Paris 1878 gode statistiske
Haandbøger over Sverige. Som Direktør for det
statistiske Centralbureau har S. udg. en Række
officielle statistiske Værker og øvet betydelig
Indflydelse paa sv. Statistik, specielt
Landbrugsstatistikken.
(K. V. H.). Sv. N.
Sidensvans, se Silkehale.
sideordnede kaldes i Grammatikken Led,
der stilles i samme Række. Dette kan være enten
Sætningsled, saaledes: »Petersen og
Nielsen bor i samme Hus«, »jeg saa baade
Petersen og Nielsen i Gaar«, »en køn, ung
Pige«, »det blæser og regner«, hertil hører
ogsaa s. Bisætninger som »jeg veed, han har
været her, og at han har set hende«,
— ell. ogsaa hele Hovedsætninger som »du
kommer, saa er al Ting godt«. I nogle Tilfælde
kan formel Sideordning skjule over logisk
Underordning som i det sidste Eksempel, der er
ligetydigt med »hvis (ell. naar) du kommer, saa
er al Ting godt«. Smlgn. Paratakse.
O. Jsp.
Sidepodning, se Forædling.
Sideraftit, nysølvlignende Legering af Jern
og Nikkel med lidt Volfram og Kobber.
sideral (lat.), hvad der vedrører Stjernerne,
deraf Sideralaar o. s. v.
Sideringult er basisk Ferrikromat; det
anvendes som Akvarelfarve og hurtig tørrende
Oliefarve.
(O. C.). S. P.
siderisk Aar, se Aar. Se tillige Maaned
og Omløbstid.
Siderisme, et Begreb, der dels er Benævnelse
for den Indflydelse, som Jernet, og i det hele
alle Metaller, formodes at have paa Mennesket,
dels Benævnelse for Behandling med Jern ell.
Magnetisme (Mesmerisme, Galvanisme).
(A. F.). H. I. B.
Siderit, se Jernspat.
Sideritter, se Meteoritter.
Siderografi, se Staalstik.
Siderolitter, d. s. s. Sten-Jern-Meteoritter,
se Meteoritter.
Siderosis, se Pneumonokonioser.
Siderostat, et Instrument, der er konstrueret
efter de samme Principper som en Heliostat
Den første Idé til et saadant Instrument blev
givet af Hooke, men Foucault bragte den til
Virkelighed. Senere har Repsold, Fues o. a.
konstrueret S., og disse har faaet megen
Anvendelse ved den spektroskopiske Undersøgelse
af Stjerner. Den af August konstruerede S., hvor
Spejlet bevæger sig om en i dette beliggende og
med Jordaksen parallel Akse, vil med en
Omdrejningstid af 48 Timer give et ubevægeligt
Billede af hele Himmelen, medens Foucault’s S.
kun lader den Stjerne, Spejlet er indstillet for,
blive ubevægelig. Lippmann har foreslaaet at
benytte August’s S., som han benævner
Coelostat, i Forbindelse med en fast opstillet Kikkert
i St f. Ækvatorialet, hvorved man skulde kunne
udføre absolutte Maalinger, men hidtil har
Lippmann’s Forslag ikke vundet Tilslutning. (Litt.:
Ambronn, »Handbuch der astron.
Instrumentenkunde« II [Berlin 1899]).
J. Fr. S.
Siderosthen-Lubrose er et tysk
Strygemiddel fremstillet af Oliegastjære uden
Farvepulver. Det bruges til Bestrygning af
Beton-Vandbeholderes Indre for at gøre Beholderen
vandtæt og hindre kem. Angreb. Strøget paa ny,
tør Puds beskytter det fuldstændig, men ogsaa
paa allerede angrebet Puds har det god
Virkning, selv om Pudsen er vaad ved Strygningen.
Endvidere bruges S. paa Jern til Hindring af
Rustdannelse. Det er let at stryge, men
Arbejdet maa udføres omhyggeligt, da der ellers
kommer smaa Blærer. Det giver et smukt, sort,
blankt Overtræk, der navnlig udmærker sig ved
Bøjelighed og Modstandsevne mod
Svovlsyrlingluft og Klorbrinteluft. I Havvand staar S. sig
godt.
E. Su.
Sideroxylon L., Slægt af Sapotaceæ, Træer
med spredte helrandede Blade, smaa hvide
Blomster og kugle- ell. ægformede Bær. C. 80 Arter i
den gl Verdens Troper. Flere af disse, saaledes
S. inermis L. (Kaplandet), har et overordentlig
haardt Ved, der gaar i Handelen under Navn
af Jerntræ. S. attenuatum A. DC. (Singapore)
giver Guttaperka ligesom saa mange andre
Arter af Sapotaceerne. Smlg. Ixora.
A. M.
Siders [’zi.dərs], fr. Sierre, By i Schweiz,
Kanton Wallis, ligger 16 km NØ. f. Sion 538 m
o. H. og i Nærheden af højre Bred af Rhône i
maleriske Omgivelser. C. 3100 Indb. I
Omegnen drives Vinavl. Byen har Ruiner af et
Slot, der afbrændtes 1414, og i Nærheden
ligger det fordums Kloster Géronde (nu
Døvstummeanstalt) samt Ruinerne af Borgen Grubing
ell. Goubin. S. ligger i Blandingsdistriktet
mellem fr. og tysk Sprog.
(H. P. S.). O. K.
Siderurgi, Jernets Metallurgi, af gr. σιδηρος,
Jern, Staal.
Sidesikring. En marcherende Styrke
udsender altid Sikringsdele i Marchretningen. Hvor
Bredden af det Rum, der opklares i Fronten, i
Forbindelse med det alm. Kampberedskab i
Kolonnen, ikke skønnes at give tilstrækkelig
Beskyttelse mod Angreb fra Siden, udsendes
særlige Styrker enten til den ene ell. til begge Sider.
— Er disse ganske smaa og afgivne fra de
forreste Sikringsdele (Fortrop, Forspids), kaldes de
Sidepatrouiller. Er kraftigere S.
nødvendig, kan den udsendes for Fordækningen (se
Avantgarde) ell. fra Avantgardens
(Kolonnens) Hovedstyrke; i første Tilfælde benævnes
den Sidetrop- og bevæger sig i Højde med
Fortroppen ell. Fordækningen; i andet Tilfælde
Sidedækning og holder sig omtr. i Højde
med Fordækningen. — Skal1 en større Styrke
foretage en Flankemarch, kan det ske under
Dækning af en Flankegarde; denne kan enten
bevæge sig parallelt med den paagældende
Kolonne ell. sikre dennes March ved midlertidig at
fastholde et dertil egnet Terrain i den truede
Flanke. — M. H. t. de her nævnte Sikringsleds
Sammensætning, Leddeling. Forhold m. m.,
henvises til Sikringstjeneste.
E. C.
Sideskærm, Navn for smalbladet Mærke (se
Mærke).
Sidesting, Smerte i Siden af Brystet, enten
af neuralgisk Natur p. Gr. a. Lidelse af
Interkostalnerverne ell. en Følge af Affektion af
Lungehinden, derfor et hyppigt Symptom ved
Lungeaffektioner, f. Eks. Lungebetændelse.
(A. F.). H. I. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
