Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siena - Sienajord - Sienkiewicz, Henryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
89 m lang, 24 m bred, i Tværskibet 56 m høj
og har en Façade med 3 Gavle. I det Indre
fremhæves Marmorgulvet med Mosaikker efter
Tegninger af fremragende Kunstnere mellem
1369 og 1550, den ottekantede
Marmorprædikestol, der paabegyndtes 1266 af Niccolo Pisano
og tillægges stor Vigtighed for Skulpturens
Udviklingshistorie, Vecchietta’s Bronzetabernakel
fra 1465 til 1472, Donatello’s Bronzestatue af
Johannes Døber fra 1457, Højalteret samt flere
rigtsmykkede Kapeller. I Dombiblioteket med
den smukke Sal Libreria findes Pinturicchio’s
Fresker med Scener af Pave Pius II’s Liv. S.
f. Domkirken ligger Domkirkemuseet (Opera del
Duomo), der rummer en berømt antik
Marmorgruppe, de tre Gratier, samt Domkirkens
tidligere Alterbillede, der er malet 1308—11 af
Duccio di Buoninsegna, en af Hovedmestrene i
den sienesiske Malerskole. Under Domkirkens
Kor findes Kryptkirken San Giovanni, der opr.
var Baptisterium, og som indeholder en
Marmordøbefont fra 1428 og 6 Relieffer med Scener
af Johannes Døberens Liv. Af andre
interessante Kirker nævnes San Domenico, der er en
gotisk Murstensbygning fra 1220 til 1465 og har
fortræffelige Fresker af Sodoma, Fontegiusta
med et herligt Højalter fra 117, Santo Spirito
med det smukke, af Sodoma dekorerede
Capella degli Spagnuoli, Madonna di Provenzano og
San Christoforo. Paa Byens Hovedplads ligger
Marmorbrønden, Fonte Gaja, med
Relieffremstillinger, til hvilke Originalerne, der er udførte
1409—19 af Giacomo della Quercia, nu opbevares
i Opera del Duomo. Reliefferne er restaurerede
1868 af Tito Sarrocchi, hvem S. ogsaa skylder
sin Statue »Italia« til Minde om de i Kampene
for Italiens Enhed faldne Sienesere. Andre
interessante Bygningsværker er Palazzo pubblico,
der er opført 1289—1305, og har et 102 m højt
Klokketaarn (Torre del Mangia) fra 1345 samt
i sit Indre Vægmalerier af fl. Kunstnere,
Palazzo del Governo fra Slutn. af 15. Aarh. med
et betydeligt Statsarkiv, Palazzo Spannochi, der
er bygget omkr. 1470 og benyttes som Post- og
Telegrafstation, Palazzo Tolomei fra 1205 og
Palazzo Buonsignori fra 14. Aarh., hvilke sidste
begge er gotiske Murstensbygninger, samt
Loggia dei Nobili fra 1417 og Loggia del Papa, der
er opført 1460—63. Ved Byens vestlige Port
ligger den af Dante forherligede Brøndbygning,
Fontebranda, en aaben Spidsbuehal med Tinder.
I Accademia di Belle Arti findes en
Malerisamling, der navnlig er rig paa Værker af den
ældre Sieneserskole, og som fra Beg. af 19. Aarh.
er samlet sammen fra nedlagte Klostre samt
fra Palazzo pubblico. Særlig nævnes Værker af
Sodoma, Pacchia, Lorenzetti, Luca Signorelli og
Pacchiorotto. Univ., der gaar tilbage til 1357, er
nu af ringe Bet., og har kun to Fakulteter, for
Jura og Medicin. Af Videnskabelige Institutioner
findes yderligere Lyceum, Gymnasium, teknisk
Skole, Seminarium, et Biblioteca Comunale fra
1758 med 85000 Bd og 5000 Haandskrifter, et
naturhistorisk Mus. samt ovenn. Statsarkiv, der
er grundlagt 1858. S.’s Industri og Handel er
uden Bet. Der drives Silkevæveri samt
Tilvirkning af Uld-, Lærreds- og Hampvarer, Hatte,
Spiritus og Roesukker. S. har Station paa
Banen fra Empoli til Chiusi. Byen har talrige
Brønde og forsynes gennem en underjordisk
Vandledning med godt Vand. Den mest besøgte Park
og Promenadeplads er la Lizza i den nordlige
Del af Byen. SØ. f. denne ligger det berømte
tidligere Benediktinerkloster Monte Oliveto
maggiore paa en Bjerghiøjde omgivet af Skove og
indeholdende Fresker af Signorelli fra 1497 og
af Sodoma fra 1505. S. er Sæde for Provinsens
Myndigheder, en Ærkebiskop, et Tribunal samt
et Handelskammer. — S. hed i Oldtiden Sena
Gallia og skal være anlagt af de senoniske
Galler. Af etruriske Efterladenskaber har man
intet fundet i S. Under Augustus blev Byen rom.
Koloni (Colonia Julia Senensis); men det er
først i Middelalderen, S. en Tid bliver af Bet.
Allerede under Longobarderne var S. en vigtig
By. 1133 blev S. Fristad, idet Borgerne tilrev
sig Magten og udjog Adelen. S. blev nu Leder
for det ghibellinske Parti i Mellemitalien og
udkæmpede mange Kampe med det welfiske
Firenze. 1260 vandt den en blodig, men
fuldstændig Sejr over Firenze paa Monte Aperto; men
1270 indtog Karl (af Anjou Byen og gjorde den
til Medlem af det welfiske Stadforbund i
Toscana. Endnu i 14. og 15. Aarh. bevarede S. dog
sin Bet. og var i denne Periode en By paa
100000 Indb. Ved Kunst og Rigdom rivaliserede
den med Firenze, og den var Hjemstedet for
berømte Malere. 1493 sluttede S. Forbund med
Karl VIII af Frankrig og stod som oftest paa
dette Lands Parti, indtil Byen 1555 maatte
overgive sig til de belejrende Spaniere, hvorefter
den 1557 kom under disses Forbundsfælle Hertug
Cosimo I af Firenze. Nu gik S. rask ned ad
Bakke og var snart en By paa 10000 Indb. Endnu
maa nævnes, at S. er Fødested for 6 Paver, og
at der 1423—24 er afholdt et Koncilium i Byen.
(Litt.: Zdekauer, Lo studio di S. nel
rinascimento [Milano 1894]; Heywood and
Olcott, Guide to S. [1903]; A. Rusconi, »S.«
[1904]).
(H. P. S.). C. A.
Sienajord [’siæna-] (Terra di Siena), se
Bolus.
Sienkiewicz [siænkévits], Henryk, polsk
Forf., f. 1846 i det polsk-russiske Guvernement
Siedlce, d. 1916
i Vevey i
Schweiz,
studerede i
Warszawa og helligede
sig derefter til
Journalistik og
Forfattervirksomhed. Han
debuterede med
en Del Noveller
og Romaner
med en stærkt
progressiv
social Tendens,
saaledes
Landsbynovellerne
»Skice weglęm«
(»Kultegninger«), »Hania«,
»Janko Muzykant« og Romanen »Na
marne« (»Forgæves«, 1872), med Emne fra
Studenterlivet i Kiew; Protester mod den
fremmede politiske Undertrykkelse udgør saadanne
 |
| H. Sienkiewicz. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
