Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 376 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigismund III Vasa - Siglufjördur - Sigmaringen - Sigmund - Sigmund Brestessøn - Signa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det kom til Oprør, som dog blev kuet af S.’s
dygtige Feltherre Chodkiewicz 1607. Under
Tronstridighederne i Moskva var S. en Tid lang
heldig. Ved først at støtte falske Tronkrævere,
lykkedes det S.
at bringe sin
Søn Wladyslaw
paa Tsarernes
Trone 1611;
men da han nu
selv søgte at
tage Magten,
rejste
Moskovitterne sig til
Oprør mod
denne frygtede
katolske Fanatiker, og
Polakkerne maatte
forlade Moskva.
Kun Smolensk
fik Polen
tilbage 1611. Trods
enkelte Sejre
over Tyrkerne
var det dog kun ringe og dyrekøbte
Fordele, S. derved vandt. I sin hele Politik var
han, stik mod afgivne Forsikringer ved
Valget, en Ven af Habsburgerne og Spanien,
hvad der førte til mange ulykkelige Følger;
men ogsaa her kendte han kun eet
Hensyn, det kirkelige. S. var to Gange gift med
østerrigske Ærkehertuginder, først med Anna,
efter hendes Død med hendes Søster
Konstantia. Som sin største Triumf har S.
sikkert set paa den »Union« af de to Kirker, han
i sine østlige Provinser gennemførte. Litauens
ortodokse Gejstlighed anerkendte Pavens
Overhøjhed paa Synoden i Brest Litovsk 1595. Dog
blev denne »Union« den egl. Aarsag til en
voldsom Kirkefejde, der forberedte Kosakkrigene og
Polens Sønderdeling.
(A. M. B.). A. K.
Sin vigtigste Bet. som svensk Konge fik S.
ved sin Iver for Katolicismens Fremgang i
Sverige. S., der besteg Tronen ved sin Faders
Død 1592, kom først til Sverige 1593, men
vendte allerede i Aug. 1594 tilbage til Polen
uden at have truffet nogen Ordning om
Regeringens Førelse under hans Fraværelse. Hans
Farbroder Hertug Karl af Södermanland blev
derved faktisk Herre i Landet og optraadte
efterhaanden skarpt mod S. Det endelige Brud
indtraadte efter Arboga-Rigsdagen 1597, og
1598 kom S. med en polsk Hær til Sverige. Han
sejrede ved Stegeborg over Karl, men snart
vendte Heldet sig, og han blev slaaet ved
Stångebro. En indgaaet Overenskomst om, at
S. skulde hjemsende sine polske Soldater og
sammenkalde en Rigsdag, blev brudt af S., der
i St f. vendte tilbage til Polen i den Hensigt
at komme igen med en stærkere Hær. Paa en
Rigsdag i Sthlm 1599 blev S. afsat. Et Tilbud
fra sv. Side om at antage hans Søn Vladislav
som Tronfølger, hvis denne inden et halvt Aar
vilde komme til Sverige, blev ikke modtaget.
S.’s Afsættelse og Antagonismen mod Karl (IX)
førte til en langvarig Krig mellem Polen og
Sverige, der førtes med vekslende Held, indtil
S. 1629 sluttede Forliget i Altmark med Gustaf
Adolf; for Polen nedførte dette Tabet af
Livland.
(A. S.). G. C.

Sigismund III.

Siglufjördur [’si.glø’fjör.ðør], en lille afsides
Handelsplads i det nordlige Island ved en Fjord
af s. N. nordligst paa den bjergfulde Halvø
mellem Skagafjördur og Eyjafjördur. S. havde
1900 142 Indb. og en Handelsomsætning af
156000 Kr. Hajfiskefangst fra S. har før været
af Bet., samt en Fabrik for Henkogning af isl.
Lammekød; Havnen er en Anløbsstation for de
isl. Kystdampere. P. Gr. a. stor Sildefangst er
S. vokset stærkt i de sidste Aar. Ved L. 22.
Novbr 1918 er S. blevet Købstad. 1921 udførtes
derfra Varer til en Værdi af 2 4/5 Mill. Kr,
medens der indførtes for knap 3/4 Mill. Kr.
S. A. var der 15 faste Handelsforretninger. 1923
havde S. 1335 Indb.
B. Th. M.

Sigmaringen [’zekma.reŋ_ən], 1) preuss.
Regeringsdistrikt, omfatter de tidligere
Fyrstendømmer Hohenzollern og staar under
Rhin-Provinsens Overpræsidium. Arealet er 1142
km², Indbyggertallet (1919) 70751. 2)
Hovedstad i Regeringsdistrikt S., tidligere
Residensstad i Fyrstendømmet Hohenzollern. S. ligger
ved Donau og har (1919) 5277 Indb.,
Frugtsaftfabrikation. Paa en stejl Klippe findes det
anselige Slot med rige Samlinger og et stort
Bibliotek. I det tidligere Nonnekloster
Hedingen findes et Gymnasium.
(Joh. F.). O. K.

Sigmund, nordisk Sagnhelt, Søn af Kong
Volsung, faar af Odin Sværdet Gram;
undslipper Kong Siggeir’s Grusomhed, lever som
Røver i Skoven, faar med sin egen Søster Signy
Sønnen Sinfjøtle, der skal være hans Hjælper
i Hævnen; fældes til sidst af selve Odin; Sønnen
Sigurd (Faavnesbane) fødes efter hans Død.
(A. O.). H. El.

Sigmund Brestessøn, Færøernes
navnkundigste Helt, maatte — ifølge den ret
romanagtige Færeyingasaga — som Barn se paa, at
hans Fader, Breste, der var Haakon Jarl’s
Hirdmand, blev overfaldet og dræbt. Han blev
solgt som Træl til Norge, men blev givet fri og
blev sammen med sin Fætter Thore Beinessøn
opfostret paa Oplandene i en afsidesliggende
Fjelddal (Foldalen?) af en fredløs Mand,
Thorkel Tørfrost. Efter at være blevet voksen, drog
han til Haakon Jarl, der gjorde ham til sin
Hirdmand og udrustede ham til at drage over
til Færøerne. Her hævnede han sin Fader og
underlagde sig Øerne, hvoraf han svarede den
norske Jarl Skat. Senere Fortællinger vil vide,
at S. B. deltog i Slaget i Hjørungavaag, hvor
han kæmpede med Bue Digre. Efter at Olav
Tryggevessøn var blevet Konge, kaldte han S. B.
til sig og overtalte ham til at antage
Kristendommen. S. B. lovede ogsaa at omvende sine
Landsmænd. Han byggede en Kirke; men da
han foreslog Bønderne at tage Daaben, mødte
han Modstand og maatte tvinge dem. S. B. blev
siden overfaldet i sit Hjem af sin Frænde
Thrånd i Gata; den mangeaarige Strid mellem
S. og Thrånd er det egl. Hovedindhold i
Sagaen. Det lykkedes ham paa en eventyrlig
Maade at redde sig ved Svømning over til en anden
Ø, men han blev her paa en lumsk Maade
dræbt (1002).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Signa [’sin_ja], By i Mellemitalien, Provins
Firenze, ligger 12 km V. f. Firenze i Nærheden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>