Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Signa - Signac, Paul - Signach - Signalbog - Signaldal - Signalement
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af højre Bred af Arno og ved Banelinien fra
Firenze til Pisa over Empoli.
Sporvognsforbindelse med Firenze. (1911) 8925 Indb. S. har
endnu sine middelalderlige Mure og Taarne og
omgives af Bakker, bedækkede med Villaer og
Villahaver. S. selv driver stor Frugtavl og har
store Teglværker samt Hattefabrikation og
Udførsel af Bygningssten fra Monte Gonfolina.
C. A.
Signac [si’njak], Paul, fr. Maler, f. 1863 i
Paris. Han blev som Maler Impressionist, først
i Manet’s og Guillaumin’s Fodspor; senere fulgte
han Seurat i dennes Valg af ublandede Farver.
Han malede Mariner, Landskaber, Portrætter
og dekorative Arbejder, som han fra 1886
udstillede paa de Uafhængiges Udstilling i Paris.
Paa den fr. Kunstudstilling i Kbhvn 1914 saas
fl. Oliemalerier og Tegninger af S. Han skrev
d’E. Delacroix au néo-impressionisme (1899, paa
Tysk 1910). (Litt.: L. Cousturier, P. S.
[Paris 1922]).
A. Hk.
Signach [si’gnak], By i Georgien, ligger
93 km Ø. f. Tiflis, 792 m o. H. paa en Høj i
Alazan-Dalen. 11000 Indb., der for største Delen
er Armeniere. Byen, der gør et fattigt Indtryk
med snævre, krumme Gader, driver Korn-, Vin-
og Tobaksdyrkning samt Kvægavl, og dens
armeniske Indbyggere driver ikke ringe Handel.
Byen er i 18. Aarh. anlagt som Fæstning. I
Nærheden ligger Bobki-Klostret med Grav over
den hellige Nina, der skal være død 334 e. Kr.
(H. P. S.). N. H. J.
Signalbog (Søv.), en Bog, der indeholder
Vedtægter for Signalering og en Samling af
Signaler, der benyttes paa Søen mellem Skibe
indbyrdes samt mellem Skibe og
Kystsignalstationer i Land. Til Brug for Handelsflaaderne
bruges en fælles international S. (s. d.). Hertil
slutter sig Skibs-Registre over Landets samtlige
indregistrerede Sejl- og Dampskibe med
vedføjet Kendingssignal for hvert enkelt Skib. De
forsk. Landes Mariner har hver sin særlige S.,
spec. indrettet til Krigsbrug og derfor
hemmelige.
C. B-h.
Signaldal, Lyngen i Troms Fylke. Gennem
Dalen løber Lyngselven, som falder ud i
Kilpisjavre, et Vand, som dels ligger i Finland,
dels i Sverige. Fra Kilpisjavre løber Elven forbi
Trerigsrøsen (saaledes kaldet, fordi den danner
et Punkt paa Grænsen, hvor de tre Lande,
Norge, Sverige og Finland støder sammen) i
nordvestlig Retning og falder ud i Bunden af
Lyngenfjorden ved Hateng Kapel.
M. H.
Signalement [-’maŋ] (fr.) er Beskrivelse af
en Person i Identificeringsøjemed. S. benyttes
ved Eftersøgning af Personer gennem Politiet,
ell. anbringes paa Legitimationspapirer (Pas,
Opholdsbøger o. l.) til Sikkerhed for, at den, der
foreviser Papirerne, er identisk med den, til
hvem de opr. er udstedte. I saa Henseende er
de gængse S. imidlertid lidet betryggende, da
de som Regel kun indeholder ret overfladiske
Kendetegn (omtrentlig Højde, Haarfarve,
Øjnenes Farve, Skægform o. l.), der dels ikke er
tilstrækkelig individuelle, dels kan skabes kunstig.
Først ved Bertillon’s S.-System er en
fuldstændig paalidelig Identificering muliggjort.
Dette System, som første Gang forelagdes
Fængselskongressen i Rom 1885 og fra 1882 har været
anvendt i Paris, bestaar i 1) et Antal Maalinger
af det menneskelige Legeme, 2) en
Personbeskrivelse, 3) Angivelse af særlige Kendetegn og 4)
et Fotografi. Maalingen bestaar i Maal af
Legemshøjden, Favnevidden og Siddehøjden ved
særlige, fine Maaleredskaber; derefter følger
Hovedgennemsnittet i Længden og Bredden med
en særegen Passer, det højre Øres Længde med
et lille Skydemaal, endelig Maal af Foden,
Mellemfingeren, den lille Finger og Underarmen,
alt paa venstre Legemsside. Alle de fundne Tal
nedskrives i den angivne Rækkefølge paa et
særligt Kort (»Fiche«). Erfaringen viser, at disse
Maal dels ikke fra det 20.—21. Aar undergaar
nogen Forandring hos det samme Menneske,
dels at 2 Mennesker ikke findes, der frembyder
nøjagtig de samme Maal i alle Henseender
(Bertillon meddeler, at uagtet
Gennemsnitsmaal i alle Henseender teoretisk lettest
maatte forekomme, findes der i hans 90000 S.
ikke et eneste med samtlige disse Maal).
Personbeskrivelsen fylder Fichens
anden Del og foretages uden Hjælp af
Instrumenter efter et Skøn; Beskrivelsen angaar Pande,
Næse, Øre, Skæg, Haar m. m., Korpulence o. a.
særlige Tegn (Rynker, Holdning, Sprog o. l.).
Værdien af Bertillon’s Skildring ligger her i
hans med stor Skarpsindighed gennemførte
Detailbeskrivelser af de forskellige Legemsdele.
De særlige Kendetegn omfatter Ar,
Brændemærker, Pletter, Skønhedspunkter m.
m., der opføres paa Fichen med
nøjagtig Angivelse af Sted. Udseende, Længde,
Retning med videre, ligeledes efter et
stenografisk System. Endelig findes Personens
Fotografi paa Fichen, 1 taget en face, 1 i skarp
Profil, 1/7 af naturlig Størrelse, Objektivet i
Højde med Individets Øjne. Med dette System
er Tusinder af Forbrydere, der har søgt at skjule
deres Personalia, blevne identificerede i Paris
og fortrinlige Resultater opnaaede overalt i
Verden, hvor det efterhaanden er indført. I Kbhvn
er Bertillon-Systemet indført 1900 af
Politiinspektør H. Madsen. — Foruden det
skildrede S.-System har i de senere Aar Henry’s
S., beroende paa Aftryk af Fingerspidsernes
Papillarlinier, vundet saa stor Udbredelse, at
Bertillonsystemet nu maa siges at være sat i
anden Række. Systemet stammer fra England
og beror paa, at Papillarlinierne aldrig er ens
formede hos forsk. Mennesker, samt en
overordentlig smukt gennemført Registrering. Ogsaa
dette System benyttes i Kbhvn. — Af
Politiinspektør Hakon Jørgensen er der
endelig 1916 konstrueret et Identificeringssystem, der
gør det muligt i en enkelt, registrerbar
Kodelinie at udtrykke visse til en Persons
Signalement hørende Kendetegn med en saadan
Nøjagtighed og Fuldstændighed, at det paagældende
Signalement, een Gang indregistreret, straks
paany vil kunne findes frem, naar som helst og
hvor som helst den paagældende Person atter
træffes, og hans Identitet derefter kunne
fastslaas i faa Minutter med fuldkommen Sikkerhed.
Dette Fjernidentificeringssystem,
kaldet saaledes, fordi Identificeringen foregaar
fjernt fra det Sted, hvor Grundlaget for
Identificeringen (Fotografi ell. Fingeraftryk) i sin Tid
er deponeret, har efterhaanden vundet
international Anerkendelse og Anvendelse.
A. Gl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
