Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigrun - Sigt - Sigte - Sigtebrød - Sigtebænk - Sigtedug - Sigtekikkert - Sigtekorn - Sigtelinie - Sigtelse - Sigtelsesed - Sigtemidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Helge blev genfødte som Kaara og Helge
Haddingskade. Den samme Lovprisning af
Kærligheds stærke Magt findes i Folkevisen om Aage
og Else (Danmarks gl. Folkeviser Nr 90), som
sikkert har Edda-Kvadet til Forudsætning. I
begge Digtninger falder hendes Taarer som
Blod paa den dødes Bryst, men Anskuelsen er
Vidt forsk. I Oldkvadet forherliges den Døden
besejrende Kærlighed som faar den levende
Kvinde til at hvile ved den dødes Bryst, i den
danske Folkevise forherliges Ridder Hr. Aage’s
resignerende Kærlighed, som vil hindre Jomfru
Else i til sit eget Fordærv at følge ham i
Graven. (Litt.: H. Ussing, »Om det indbyrdes
Forhold mellem Heltekvadene i den ældre
Edda« [1910, S. 14 f., S. 40 f.]).
H. El.
Sigt (vekselretligt) se Kort Sigt.
Sigte, Redskab til at sortere mere ell.
mindre findelte, navnlig tørre, Masser. I sin
groveste Form som en Harpe, bestaaende af
parallelt stillede tykke Staal- ell. Jerntraade,
benyttes den af Stenslageren paa Landevejen
til Sortering af Skærver og ved Rensning af
Stenkul o. l. Haandsigterne, hvoraf de
grovere kaldes Sold, er ofte runde; naar Hullerne
ikke er frembragte ved Vævning, men ved
Gennemhulning, kaldes de, navnlig tidligere,
Dørslag. Særlig Anvendelse finder S. i Møller,
se Mølleri. I Støberier anvendes en grovere
Sigte, kaldet Træksigten; den svinges ved
Haandkraft af to Mand, medens en tredje
skovler Sandet i S. Tillige benyttes her
Rystesigter af forsk. Form. S. er som Regel
ophængt pendulagtigt i et transportabelt Stativ og
sættes i en rystende Bevægelse af en lille
Krumtap, dreven af en Elektromotor, ell. et
frem- og tilbagegaaende Stempel, drevet af
Trykluft. Cylindersigterne har et
prismatisk, noget skraatlignende Stel, over hvilket
Sigtedugen er udspændt; de drejer sig
langsomt om deres Akse;
Centrifugalsigterne er Cylindersigter, hvis Virkning
forstærkes derved, at der koncentrisk i dem er
anbragt et System af Vinger, som med 5—7 m’s
Periferihastighed slynger Malegodset mod
Sigtefloret.
(F. W.). D. H. B.
Sigtebrød, se Brød, S. 174.
Sigtebænk, Apparat til Fastspænding af et
Gevær under Indøvelse af Sigtning, er enten
konstrueret saaledes, at Geværet stedse
beholder samme Stilling, og der benyttes da et løst
Retningspunkt paa Skiven, ell. saaledes at
Skytten selv, ved Hjælp af 2 Stilleskruer, kan give
Geværet den nødvendige Højde- og Sideretning
for at bringe Sigtelinien (se Skydning) paa
Retningspunktet. Hver Skrue er forsynet med
en Skala, paa hvilken Højde- og Sideretningen
kan aflæses, og ved at Operationen gentages,
kan man kontrolere Nøjagtigheden af
Sigtningen. S. af forsk. Konstruktioner bruges meget
under den milit. Skydeuddannelse.
(E. P.). C. Q.
Sigtedug, Sigteflor, se Gaze.
Sigtekikkert er en med et Traadkors ell.
andet til Sigtning egnet Mærke forsynet
Kikkert, som benyttes i St f. de alm. benyttede
Sigtemidler. Ved S. sættes Skytten i Stand til
at tage et væsentligt nøjagtigere Sigte end med
det blotte Øje, dels fordi han i Kikkerten ser
Maalet forstørret (fra 3 Gange og opefter), dels
fordi Sigtningen kun bestaar i at faa
Kikkertens Sigtemærke til at falde sammen med
Maalet, medens man ved Sigtning med de ældre
Sigtemidler skal opnaa at faa 3 Punkter
(nemlig bageste og forreste Sigtepunkt og Maalet)
til at falde sammen, hvilket vanskeliggøres af
det menneskelige Øjes manglende Evne til
samtidig at indstille sig paa 3 saa forsk. Afstande.
S. benyttes nu ved alt moderne Skyts, ved
en Del Maskingeværer, ved militære
Snigskyttegeværer samt ofte ved Jagtrifler. S. til
svært Skyts, der altid er Prismekikkerter, er
ofte af kompliceret Form, da det i Reglen
gælder om at faa den fra den Sigtendes Øje
udgaaende Sigtelinie mere ell. mindre
vinkelbrudt, saaledes at Øjet kan holdes i den for
Sigteren bekvemmeste Stilling, uanset
Retningen til Maalet. De i saa Henseende mest
karakteristiske Kikkerter er
Panoramakikkerten, hvis Okular er fast, medens
Objektivet er drejeligt, saaledes at den
Sigtende f. Eks. kan sigte mod et bagved liggende
eller til Siden liggende Punkt
(Hjælperetningspunkt), samt de til Brug mod
flyvende Maal bestemte Kikkerter,
der er indrettede saaledes, at Sigteren uden at
dreje Hovedet opad kan sigte mod et oppe i
Luften værende Maal.
C. H. R.
Sigtekorn, se Sigtemidler.
Sigtelinie, ret Linie gennem Midten af
Kærvens Overkant og Kornets Spids (se Skydning
og Sigtemidler) til Retningspunktet paa
Maalet.
(E. P.). C. Q.
Sigtelse, se sigtet og
Ærefornærmelse.
Sigtelsesed (ell. Bekræftelsesed)
kaldes iflg. gl processuel Sprogbrug den Ed, som
den bevispligtige Part aflægger for at besværge
Rigtigheden af et af ham paaberaabt Faktum.
S., der i ældre Tid spillede en vigtig Rolle i
Rettergangen, har nu kun en mere underordnet
Bet., idet Nutidens Retsopfattelse i det hele
betragter Partsed som et subsidiært Retsmiddel,
en blot Nødhjælp, der kun bør anvendes,
saafremt Sagen ikke paa anden Maade kan oplyses.
Efter de nugældende danske Procesregler har
Domstolene en alm. Beføjelse til efter frit
Skøn at tillade den Part, hvem Bevisbyrden
paahviler, at bekræfte sine faktiske
Anbringender med Ed, men denne Adgang benyttes dog i
Praksis kun i ringe Omfang, i hvert Fald af de
overordnede Domstole. Jfr. Partsed.
K. Hch.
Sigtemidler paa Haandskydevaaben er
Sigtekorn og Viser, der afgiver henh. forreste
og bageste Sigtepunkt. — Sigtekornet, der
er anbragt langt fremme paa Geværet, er af
Tværsnit en foroven afstumpet ell. afrundet
ligebenet Trekant. Det er bagtil skarpt
begrænset af et lodret Plan, dets Ryg falder lidt af
fremefter, for at Skytten ved alle Elevationer
af Geværet kun kan se Kornets Bagflade, hvis
øverste Kant danner forreste Sigtepunkt.
Kornet er som Regel med sin Fod indsat i et
svalehaledannet Udsnit i en Forstærkning paa Piben
ell. Overrøret, hvorved det bliver muligt, hvis
Geværet har en Sideafvigelse (ikke »holder
Streg«) at »drive« Sigtekornet lidt til Siden. —
Viseret skal, for at Skytten kan faa et
skarpt Sigte, være anbragt i tydelig Synsvidde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
