Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 388 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigtemidler - Sigtemine - Sigteprøver - sigtet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ɔ: c. 16 cm fra Øjet, naar Kolben sættes mod
Skulderen. Sigtekærven, hvis Tværsnit i
Reglen er en ligebenet Trekant med Spidsen nedad
ell. en Halvcirkel med Aabningen opad, danner
bageste Sigtepunkt og kan indstilles i forsk.
Højde efter de forsk. Afstande, hvorpaa der
skal skydes. Viserinddelingen gaar,
med 100 m’s Intervaller, til c. 2000 m; det
laveste Viser svarer som oftest til den mindste helt
raserende Kuglebane for liggende Mand og er
for 8 mm’s Geværer 300 m, for 6,5 mm’s
Geværer 400 m. England og Nordamerika har
Viserinddeling i Yards, Østerrig og Rusland i
Skridt. De mest typiske
Viserkonstruktioner paa moderne Krigsgeværer er Galge-
og Klapvisererne. Galgeviseret (Fig. 1
og 2) bestaar af en Viserfod ff, en Galge gg,
der kan rejses op og lægges ned, en Skyder ss,
der kan bevæges op og ned ad Galgen og
fastholdes i sine forsk. Stillinger enten af en
Slæbefjeder ell. af en lille Hage, der griber ind i
forsk. Hak i Galgen; paa denne og paa
Skyderen findes forsk. Sigtekærve. Undertiden
kombineres Galgeviseret med en Trappe (Fig. 3)
paa Viserfodens Vægge, hvis Afsatser svarer
til de kortere Afstande (Trappegalgeviser). —
Klapviseret (Fig. 4 og 5) bestaar af en
Viserfod ff og en Klap kk, der (ved Hjælp af
en Skyder ss) kan stilles i forsk. skraa
Stillinger, og som har en Sigtekærv i sin øverste
Kant. Inddelingen findes enten paa Viserfodens
Vægge ell. paa Klappen. Bestemmes Klappens
Stilling derved, at Skyderen hviler paa
Viserfodens buede Sidevægge, kaldes Viseret ogsaa
Kurveviser (Fig. 4); er Viserfodens Sider
kvadrantformede med Hak til at fastholde
Klappen, bruges undersiden Navnet
Kvadrantviser. — Undertiden bruges i Forbindelse
med Galge- ell. Klapviseret det saakaldte
Sideviser (efter Halkin’s System), der har
en Kærv i den ud til højre ell. venstre Side
forlængede Skyder, medens det tilsvarende
Sigtekorn findes anbragt paa Siden af den forreste
ell. mellemste Ring. Den til Sidesigtet
svarende Inddeling er ved Galgeviseret anbragt
paa Galgens Forside, ved Kvadrantviseret paa
en af Viserfodens Vægge. Sideviseret
frembyder den Fordel, at p. Gr. a. Viserliniens
Korthed bliver Viserhøjderne til de større
Afstande lave, saaledes at Viserkonstruktionen i
sin Helhed bliver lavere og Geværet falder
bekvemmere i Anslaget. — Ved Pistoler og
Jagtgeværer, der kun bruges til Skydning paa korte
Afstande, bestaar S., foruden af Sigtekornet, i
Reglen kun af en fast Kærv, idet det her ikke
er nødvendigt at give Løbet forsk. Elevationer.
— Om S. ved Kanoner, se Falk og Opsats.
(E. P.). C. Q.

Fig. 1.

Fig. 2.

Fig. 3.

Fig. 4.

Fig. 5.

Sigtemine (Søv.), se Miner.

Sigteprøver bruges i Materialprøvningen til
Bestemmelse af Kornstørrelsen hos Pulvere,
Sand, Grus, Sten m. m. Man lader en afvejet
Mængde passere en Samling ulige grove Sigter
og vejer Sigteresten paa hver enkelt. Til
Cement bruges Metaltraadssigter (se
Mørtelprøvning, S. 600), til Sand, Grus og Sten
enten Metaltraadssigter ell. Pladesigter med
runde Huller (se Sand, tekn.). Pladesigterne
er de nøjagtigste, men deres Huller kan ikke
fremstilles finere end c. 1/2 mm i Diameter. En
rationel Regel for Forholdet mellem
Hulstørrelsen i to paa hinanden flg. Sigter er hidtil
ikke blevet fulgt, men i U. S. A. bruges i
stigende Grad Traadsigter, hvis Maskers Lysvidde
er kvadratrod(2) Gange saa stor som i den nærmest
paafølgende finere Sigte; Forholdet mellem
Lysarealerne bliver altsaa 2. For den fineste Sigte
er Lysvidden 0,074 mm, derefter følger 0,104,
0,147, 0,206, 0,295 mm o. s. v.; for de tre groveste
Sigter er Lysvidden: 13,33, 18,85, 26,67 mm. Det
Pulver, der har passeret den fineste af de
nævnte Sigter, kan yderligere sorteres ved
Luftslamning, idet man fylder Pulveret i en lang
Glastragt og blæser op gennem den og vejer
det Pulver, som forbliver i Tragten ved forsk.
Blæststyrker.
E. Su.

sigtet Som s. betegnes i dansk
Strafferetspleje den Person, mod hvem der er indledet
Undersøgelse for at have begaaet en strafbar
Handling. I den nugældende Strafferetspleje
findes 3 Hovedstadier: Efterforskningen,
Forundersøgelsen og Domsforhandlingen. Paa de
to sidste Stadier er det klart, hvem der er s.,
idet den af Anklagemagten til Retten
fremsatte Begæring om Forundersøgelse skal
betegne den ell. de Personer, mod hvem
Undersøgelse begæres, og disse er da de sigtede.
Skal Sagen efter Forundersøgelsens Afslutning
føres videre mod nogle af ell. alle de sigtede,
sker dette ved, at der rejses Tiltale for Retten,
og denne indeholder selvfølgelig først og
fremmest Oplysning om, hvem de Tiltalte er. Under
Efterforskningen, der foretages af Politiet, men
under hvilken der dog hyppigt bliver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>