Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigurd Jorsalafare - Sigurd Kappe - Sigurd Ladejarl - Sigurd Lavard - Sigurd Mund - Sigurd Ranessøn - Sigurðr blindi - Sigurd Ribbung - Sigurd Ring - Sigurðr Ormsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gl, i Toget til Vesterhavsøerne, hvor han 1102
af Faderen blev indsat til Konge over Man og
Suderøerne; for at styrke hans Stilling blev der
sørget for et Giftermaal mellem ham og en irsk
Kongedatter. Efter at Kong Magnus var faldet
i Irland 1103, forlod S. sit Rige og sin Dronning
og fulgte med Flaaden tilbage til Norge, hvor
han blev taget til Konge sammen med sine
Brødre Eystein og Olaf. Fra Norge udgik 1107
et Tog til det hellige Land, og i Spidsen for dette
stillede S. sig. Han kæmpede paa Udrejsen med
Maurerne paa den sp. Halvø og deltog med
Hæder i Indtagelsen af Sidon (Decbr 1110).
Han gæstede derefter de hellige Steder. Fra
Konstantinopel, hvor han skænkede Kejseren
sine Skibe, drog han hjem over Land gennem
Ungarn, Tyskland og Danmark. Fra denne
berømmelige Færd bar han sit Tilnavn
»Jerusalemsfareren«. Han regerede efter Hjemkomsten
sammen med sine Brødre og fra 1123 som
Enekonge. Med Iver tog han sig af Kirkens
Anliggender; Tienden indførtes, og Stavanger
Bispedømme oprettedes. 1123 foretog han et
nyt Korstog til det endnu hedenske Smaaland.
I sine sidste Leveaar var S. J. tungsindig og
stundom sindssyg. Med sin Dronning Malmfrid
havde han Datteren Kristina, der blev gift med
Erling Skakke. Hans uægte Søn Magnus fulgte
ham paa Tronen. Han skaffede denne en
Medbejler til Kongeværdigheden ved at erkende
Harald Gille for sin Broder efter bestaaet
Jernbyrd, og med hans Død (1130) aabnedes de
gennem mere end 100 Aar udstrakte
Tronstridigheder i Landet. Han blev begravet i
Hallvardskirken i Oslo, og hans Hovedskal fra Graven,
der er bevaret, er den eneste Levning, man
har af nogen af de gamle norske Konger.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Sigurd Kappe (Kaabe), Høvding over
Jomsvikingerne, var Søn af Vesete Jarl paa
Bornholm og Broder til Bue Digre, deltog i
Slaget i Hjørungavaag og undkom derfra. Han
levede siden paa Bornholm. Han var gift med
Tove, Datter af den Skaanske Jarl Strutharald
og Søster til Sigvalde Jarl.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Sigurd Ladejarl, Søn af Haakon
Grjotgardssøn Jarl paa Lade, indtog i Kong Haakon den
Gode’s Regeringstid en indflydelsesrig Stilling
som Kongens Ven og Raadgiver; navnlig
stræbte han at mægle mellem Konge og Folk under
den førstnævntes frugtesløse Forsøg paa at
indføre Kristendommen. Efter Erikssønnernes
Komme til Magten blev han paa lumsk Maade
overfaldet af dem paa Agio i Stjørdalen og
indebrændt (sent paa Efteraaret 962).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Sigurd Lavard, Kong Sverre’s ældste Søn,
født paa Færøerne omkr. 1170, d. 1200, hed opr.
Unas, men Navnet ændredes, efter at Faderen
havde lært sin Byrd at kende. Han opfostredes
hos Kong Sverre’s Stallare Gudlaug Vale og
nævnes som Anfører for Birkebeinerne under
Øskjeggernes og Baglernes Rejsning. Saavel
under Fægtningen i Saltøsund (1196) som under
Kampen mod Bønderne i Oslo (1200) viste han
kun liden Mandighed. Barnekongen Guthorm
Sigurdssøn (d. 1204) var hans Søn.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Sigurd Mund, Norges Konge 1137—55, var
f. 1134 og blev 3 Aar gl taget til Konge sammen
med Broderen Inge (senere kaldet Krokryg),
efter at deres Fader, Harald Gille, var dræbt.
Senere (1142) blev en tredie Broder, Eystein,
ogsaa erkendt som Konge; men Regeringen
førtes af et Formynderskab af de mægtigste
Lendermænd. Da Brødrene voksede op, opstod
Uenighed mellem dem. Men der dannede sig
nu ogsaa Partier med virkelige, dyberegaaende
Modsætninger; S. M.’s Parti var nationalkirkelig
præget, medens Inge Krokryg’s var
universalkirkelig, og S. M. havde sit stærkeste Tilhold i
Trøndelagen, medens Inge’s Styrke laa i
Viken og paa Vestlandet. S. M., der hos sine
Mænd nød megen Popularitet, var voldsom og
ubændig; han forenede sig med Broderen
Eystein for at afsætte Inge; men dygtige
Lendermænd optraadte til dennes Forsvar, og 10. Juni
1155 blev S. M. overfaldet og dræbt i Bergen.
Han efterlod sig fl. uægte Børn; to af dem —
Haakon Herdebred og Sverre — blev Konger.
Under S. M.’s og hans Brødres Regering
oprettedes Ærkestolen i Nidaros.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Sigurd Ranessøn, Lendermand i Nordland
i 11. og 12. Aarh., var bosat paa Steig og gift
med Kong Magnus Barfod’s Halvsøster
Skjaldvor Brynjolvsdatter; han stod i stor Yndest hos
sin Svoger, der havde forlenet ham med den
indbringende Finnefærd (Handel med Finnerne
i Finmarken). Denne Forlening forudsatte
Lendermanden var givet ham for Livstid; men da
der opstod Uenighed mellem ham og Kong
Sigurd Jorsalfare, søgte denne at fratage ham
den. Der opstod nu en meget vidtløftig
Rettergang, i hvilken Kongerne Eystein og Olav tog
Parti for S. R. Der fandt en Udsoning Sted
mellem Kong Sigurd og S. R., som beholdt
Finnefærden, der senere gik over til hans Søn
Nikolaus Skjaldvorssøn. S. R.’s Proces eller
Þingasaga (udg. 1877 af Gustav Storm) giver
vigtige Oplysninger om den praktiske Udøvelse
af Retsreglerne samt om Retsforfatning og
Samfundsorden i Nordland.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Sigurðr blindi (»den Blinde«), isl. Digter
omkr. 1500; hans Livsomstændigheder er for
det meste ukendte, men han regnedes til de
bedre Digtere fra de sidste Tider før
Reformationen. Ham tillægges et religiøst Digt, Rósa
(»Rosen«), der er en Efterligning, af Lilja,
samt forsk. Rimer. (Litt.: J. Þorkelsson,
»Digtn. paa Island« [1888]; F. Jónsson,
»Oldn.-oldisl. Litteraturhist.«, III).
F. J.
Sigurd Ribbung, norsk Partihøvding, Søn
af Erling Steinvæg, var født 1204 og blev 1219
valgt til Konge over Ribbungerne; han holdt sig
for det meste i Viken og paa Oplandene. Efter
at han 1223 var taget til Fange af Skule Jarl,
lykkedes det ham det flg. Aar at undkomme af
Fangenskabet, og han stillede sig paa ny i
Spidsen for Partiet. Han døde i Oslo Foraaret 1226.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Sigurd Ring, ifølge Sagnet en mægtig Konge
i de nordiske Lande; hans Levetid skulde falde
i 8. Aarh. Han kæmpede mod Morbroderen
Harald Hildetand i Slaget paa Braavallaheden,
hvor denne blev slagen og fældet af Odin. Hans
Søn var Ragnar Lodbrog.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Sigurðr Ormsson, isl. Høvding af den
bekendte Svinafellsæt, d. 1235. Da Biskop Þorlákr
Þorhallsson 1179 visiterede paa Østlandet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
