Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Silke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skilte Cylindre. Dette gælder navnlig om de
løsere Traade, Floretsilken, fra
Kokonens yderste og inderste Lag, medens den finere
S. fra de mellemste Lag viser et mere
regelmæssigt Sericinhylster, ligesom de enkelte
Fibrointraade fra dette Lag sædvanlig har et mere
regelmæssigt, kredsrundt Tværsnit. Kokon’en,
der er aflang, olivenformet, c. 33—36 mm lang
og 20—25 mm i
Tværsnit, bestaar udvendig af
løse, uregelmæssig
ordnede Traade og inden
for disse af tættere og
tættere Lag, af hvilke
det inderste danner en
næsten pergamentagtig,
sammenklæbet Masse.
Dobbelttraaden, hvoraf
Kokon’en er dannet, kan
naa en Længde af 3700
m, men det er kun det
mellemste Lag, der kan
give en
sammenhængende, god Traad med en
Længde af 300—600,
sjældnere indtil 900 m.
P. Gr. a. Traadens meget
ringe Tværsnit,
0,013—0,026 m, er Kokon’ens
Vægt yderst ringe,
saaledes at der efter
Størrelsen gaar 360—1200 paa
1 kg. Farven er enten
rent hvid ell. hvid med
et blaaligt, gulligt eller
grønligt Skær, eller
Kokon’en kan have en dyb gul, sjældnere en grøn,
rødlig ell. brunlig Farve. Naar Silken skal
indvindes af Kokon’erne, maa Pupperne først
dræbes, ved tør Varme (60—70°), ell. ved at
Kokonerne holdes c. 10 Min. i Dampe fra kogende
Vand, da Larverne ellers ved Hjælp af en af
Munden udsondret Saft opløser og
gennembryder Kokon’en, der derved mister betydelig i
Værdi. Kokon’erne bliver derpaa sorterede,
dels efter Farven, dels efter Kvaliteten, idet de
bedste, der kendes paa en regelmæssig Farve,
kornet Overflade og stor Vægt, udskilles fra de
plettede, skimlede, gennemhullede og de
saakaldte dobbelte Kokoner, i hvilke der findes to
Pupper, og hvis Traade er fuldstændig
indfiltrede. Derefter følger den saakaldte Spinding, som
i Virkeligheden er en Afhaspning, idet man dog
aldrig afhasper en enkelt Traad, men alt efter
Traadens Styrke og Finhed, og efter som den
færdige S. skal være tyndere ell. tykkere,
samtidig 3—20 Traade, idet man samtidig trækker
Traadene fra et tilsvarende Antal Kokon’er.
Afhaspningen sker paa den Maade, at Kokon’erne
lægges i Vand, hvorved Sericinet opblødes,
saaledes at Traadenes enkelte Vindinger kan skilles
fra hverandre. Fra Vandbeholderen med
Kokon’erne, hvor Vandet har en Temperatur af
50—60°, føres Traadene op gennem et Glasøje
og derfra videre et Stykke gennem Luften,
støttet af andre Glasøjer for derpaa til sidst at
opvindes paa en Haspe, paa hvis Arme den ved
Sericinets Stivnen af de forsk. Traade dannede
enkelte Traad føres skrueformet frem og tilbage.
Af 12—18 kg Kokon kan man paa denne Maade
faa c. 1 kg raa S. Den afhaspede S., Raa-,
Ecru-, Grège- ell Greysilke, bliver
derpaa snoet for at faa større Glathed og
Ensartethed, idet man enten snor den enkelt afhaspede
Traad, ell. flere saadanne snos sammen paa alm.
Spindemaskiner. Angaaende de forsk. Slags
Silketraade, som fremstilles paa denne Maade,
henvises til Art. Garn.
Af Silkeaffaldet, hvorved ikke alene
forstaas Affaldet fra Spindingen af Raasilken,
men ogsaa de Kokon’er, der, fordi de er
gennemhullede ell. af anden Grund, ikke kan give
en enkelt lang Traad, fremstilles ogsaa forsk.
Sorter S., Floret-, Fleuret, Floksilke
ell. Filoselle, hvilket Navn dog ofte særlig
anvendes som Betegnelse for Affaldet fra
Raasilkefremstillingen. Til Indvinding af Traaden af
Affaldet maa først Sericinet fjernes, hvilket
enten sker ved Kogning med svag Lud ell. Sæbe
ell. ved en Slags Rødning i varmt Vand,
saaledes at Sericinet raadner og opløses. Derefter
følger en omhyggelig Udvaskning, undertiden
efter en forudgaaende Stampning, der tjener til
at fjerne Pupper og andre Urenheder. Det
tørrede Affald bliver derpaa kartet og kæmmet,
hvorefter det sorteres, sædvanlig i tre
Produkter, nemlig længere og korte Traade og det
saakaldte Silkeblaar, Stumba ell.
Bourette, der spindes ligesom Floretsilken, medens
endelig Resten herfra benyttes som Vat.
Floretsilke kommer i Handelen under forsk. Navne
som Chappe, Crescentin, Galettam,
Sambatella, Fiorettino m. m. og
benyttes til Kædegarn i Halvsilkestoffer, til Islæt,
Sy- og Strikkegarn og til Fremstilling af
Hattefelpel, medens Bourettesilken navnlig anvendes
til Islæt. — Da Sericinet gør Raasilken
temmelig stiv og haard og vanskeliggør Farvningen,
bliver den oftest fjernet ved den saakaldte
Udkogning ell. Degummering, hvorved
Raasilken vinder i Udseende, Glans og Blødhed,
men samtidig mister betydelig, 18—30 %, i Vægt.
Benævnelserne Tout cuit, Mi cuit, Demi cuit og
Souple betegner den forsk. Grad, til hvilken
Degummeringen er dreven. Sericinet fjernes ved
Kogning med Soda og Sæbe, hvorved som
Biprodukt faas den saakaldte Bastsæbe, der
bruges i Farveriet, ell. ved Behandling med
Glykose og Natronlud. Da S. er meget
hygroskopisk, bliver S.’s egl. Vægt ved Salget altid
kontroleret ved den saakaldte
Konditionering, idet paa bestemt Maade udtagne Prøver
tørres i særlige Ovne ved 140 og vejes, hvorved
faas S.’s Tørvægt, som med et Tillæg af 11 %
giver S.’s Handelsvægt ell. »Conditionnement«.
Ang. Bestemmelsen af Silketraadens Finhed
ell. Titre se Garn. Ang. Produktionen af S.
se Silkeavl. — Foruden den saakaldte ægte
S. af Bombyx Mori benyttes ogsaa, ofte under
Navn af vild S., Spindet af Antherea Yamamay
fra Japan og Tussahsilke af Antherea
Mylitta og A. Selene fra Bengalen samt
Senegal-S. af Faidherbia Bauhini fra Sudan og Senegal
og Ailanthussilke af Attacus Cynthia fra
Kina og Japan. Disse Sorter S. er betydelig
grovere end ægte S. og har ikke den samme
 |
| Organsinsilke. A den ukogte Dobbelttraad, B kogt, l Sericinlaget med Hobe af smaa Korn, k, s og d fine Striber i Fibrointraaden, g Tværsnit. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
