Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Silke - Silke, vegetabilsk - Silkeabe - Silkeaks - Silkeand - Silkeavl - Silkeblaar - Silkebomuld - Silkebomuldstræ - Silkeborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Glans og Blødhed som denne. — Som
Surrogater for ægte S. benyttes, foruden de her
nævnte Sorter vild S., ogsaa Muslingesilke
(se Muslinger), og Spindet af den
madagaskarske Edderkop Nephila madagascarensis, der
giver en 100—150 m lang, silkeglinsende Traad,
der er næsten lige saa stærk som ægte S.
Endvidere benyttes merceriseret Bomuld, særlig
glinsende Ramie og Kunstsilke.
K. M.
Silke, vegetabilsk, se Asclepias og
Calotropis.
Silkeabe, se Egernaber.
Silkeaks, Benævnelse for Hordeum jubatum
(se Byg, S. 304).
Silkeand, se Lappedykker.
Silkeavl. Opdrætningen af Silkeorme,
foregaar dels i store Anstalter, de saakaldte
Magnanerier ell. Bigatterier, dels hos
mindre Opdrættere, der sælger Kokon’erne til
de større Anstalter. Efter at Dyrene er slupne
ud af Kokon’erne, sker Parringen i Løbet af
6—8 Timer, og hver Hun lægger da i Løbet af
nogle Dage c. 400 Æg, hvorefter den hurtig dør.
Æggene er fra Beg. gule, men bliver hurtig
mørke og til sidst graa med en blaaligviolet ell.
grønlig Nuance: de er ovale, fladtrykte, 1—1,5
mm lange. De ubefrugtede Æg kendes paa, at
de holder sig gule. Undertiden udvikler
Æggene sig samme Sommer, hvilket man ogsaa kan
opnaa ved at paavirke dem med forsk.
Pirringsmidler, saasom elektriske Udladninger,
afvekslende Opvarmninger og Afkølinger o. l., men
som Regel overvintrer de og kommer først til
Udvikling næste Foraar. Kort før det hvide
Morbærtræ, hvis Blade i de egl. silkeavlende Lande
udgør Larvens eneste Føde, springer ud,
udsætter man Æggene for en indtil 20—25° C
stigende Temp., hvilket af de mindre Opdrættere
ofte bevirkes paa den Maade, at Kvinderne
bærer dem under et Bælte paa Kroppen og om
Natten lægger dem under Madrasserne, i de
større Opdrætterier i særlige Værelser, i hvilke
Temp. langsomt kan bringes til at stige, ell. i
særlige Udrugningsmaskiner. Efter 10—15 Dages
Forløb kommer Larverne ud, optages paa unge
Morbærblade og indlægges paa Hylder i
Opdrætningslokalet. Saavel dette som alle Redskaber,
der benyttes under Opdrætningen, maa være
meget omhyggelig rensede og desinficerede, da
Larverne er meget modtagelige for forsk.
Infektionssygdomme, saasom Pebrine, Mort flat,
Muskardine o. a. Syge Individer maa straks
fjernes, og det er navnlig meget vigtigt, at man
kun benytter fuldstændig sunde Larver til
Opdrætning af Sommerfugle, hvis Æg skal benyttes
videre. Man bruger af denne Grund sædvanlig
en af Pasteur foreslaaet Fremgangsmaade, der
i en modificeret Form bestaar i, at man straks,
efter at Sommerfuglene er slupne ud af
Kokonerne, indespærrer dem parvis i en desinficeret
Pose af Tyl, i hvilken Parringen foregaar og
Æggene lægges. Derefter undersøges hvert Dyr
for sig, og kun i Tilfælde af at begge viser sig
sunde, benyttes Æggene til Opdræt. — Til
Opdrætning af de Larver, som kan faas af 35 g
(35—40000) Æg, behøves et Lokale paa 70 m3, i
hvilket der vedligeholdes en Temp. af c. 21° C
og en stadig Fornyelse af Luften. Foderet
bestaar af Bladene af det hvide Morbærtræ, der i
Beg. hakkes, og som maa være friske og kun
indsamles, naar de er ganske tørre. Til de af
35 g Æg fremkomne Larver benyttes i alt c.
780 kg Blade, og man faar heraf c. 47 kg
Kokon’er. Larverne spiser saa meget, at de i de
30—35 Dage, der hengaar, inden de forpupper
sig, tiltager 5—6000 Gange i Vægt, hvorved de
naar en Længde af 7,5—9 cm. De skifter i denne
Tid 4 Gange Hud og fordrer derved stadig
større Plads at udbrede sig paa, saaledes at
man kan regne, at de straks, naar de er slupne
ud af Ægget, behøver 0,3 m2 Fladerum, ved
første Hudskifte 1, ved det andet 3, ved det tredie
9, ved det fjerde 20 og ved Forpupningen 70 m2.
Man maa stadig sørge for en omhyggelig
Renholdelse, hvilket lettest gøres paa den Maade,
at man lægger Net ell. gennemhullet Karton og
friske Blade oven paa Larverne, hvorpaa de
kryber op gennem Hullerne, som afpasses
saaledes i Størrelse, at Larverne lige kan komme
op igennem dem, men allerede efter en Dag
ikke kan komme tilbage igen. Naar Larverne
holder op at æde, opstiller man de saakaldte
Spindehytter, der bestaar af to Hylder,
mellem hvilke er udspændt tørt Straa, fine
Kviste e. l., og paa disse fæster Larverne da deres
Kokon’er. C. 8 Dage efter at den sidste Larve
er bragt ind i Spindehytten, kan Kokon’erne
indsamles. Ang. Oparbejdning af Kokon’erne se
Silke. — I Europa produceres Silke
hovedsagelig i Italien, i mindre Mængde i Spanien,
Grækenland, Schweiz, Østerrig og Sydrusland.
Den samlede aarlige Produktion i Europa kan
anslaas til gennemsnitlig 4 Mill. kg Raasilke,
hvoraf Italien producerer c. 3—3,5 Mill. kg. I
Skandinavien har der gentagne Gange været
gjort Forsøg paa at indføre S., sidst ved det i
1900 stiftede »Selskab for S. og
Morbærbuskdyrkning i Danmark«. Vanskeligheden har
navnlig været at skaffe det fornødne Foder, idet
Opfodringen ved Hjælp af Skorzonerblade synes at
frembyde nogen Usikkerhed. Nævnte Selskab
benytter en, i silkeavlende Lande hidtil ukendt,
buskformet Morbærsort, som har vist sig at
kunne trives godt, skønt Plantningerne nogle
Gange har lidt en Del ved de uheldige
Vejrforhold. Fra Selskabets Planteskoler er der til
Udgangen af 1922 i alt udleveret 66854 Planter og
af Selskabet og Private avlet c. 1067000
Kokon’er. Uden for Europa drives S. i stor
Maalestok i Kina, Japan, Persien, det asiatiske Tyrki,
Bagindien og den nordlige Del af Forindien, i
den østlige og vestlige Del af Nordamerika og i
Algier.
K. M.
Silkeblaar, se Silke.
Silkebomuld, se Bombax.
Silkebomuldstræ, se Ceiba.
Silkeborg, Købstad i Midtjylland (Gern
Herred, Aarhus Amt), ligger under 56° 10,2′ n. Br.
og 3° 1,7′ v. L. i Kbhvn (regnet for Raadhuset),
c. 40 km V. f. Aarhus, 28 km NV. f.
Skanderborg, 36 km Ø. f. Herning og 33 km SSØ. f.
Viborg. Byen ligger i en storslaaet og naturskøn
Egn, omgivet af Sø, store Skove og lyngklædte
Bakker ved Sydsiden af S. Langsø og dennes
Vig, Kalgaards Vig; denne langstrakte Sø
(største Udstrækning henimod 6 km) har et Areal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
