Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 420 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Silvanus - Silvaplana - Silvela, Agustino Francesco - Silverius - Silves - Silvester - Silvestre, Paul Armand - Silvestri, Orazio - Silvretta - Sima

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skove ret ofte kan fremkomme, S., og ved
Nattetid var han farlig for Kvinder, især
Barselkoner (se Deverra). Utvivlsomt stod hans
Dyrkelse i nær Forbindelse med den i de fleste
primitive Religioner
alm. Trækultus. S.
værnede om Træer og
Lunde, ogsaa Haverne, og
havde i denne Egenskab
en over hele
Mellemitalien alm. udbredt
Dyrkelse i skiftende,
primitive Former, især ved
alle Høstfester. Der
ofredes ham Dele af
Afgrøden som Frugter,
Druer, Aks og ogsaa
Mælk, idet han stedse
mere opfattedes som en
Guddom, der beskyttede
al landlig Gerning og
var Menneskene
velsindet. Ogsaa i selve det
larmende Rom nød S.
nogen Kultus.

Under den gr. Religions Paavirkning
identificeredes S. i Reglen med Pan, og der dannedes
forsk. lidet betydelige Myter. I Ydre tænktes
han mest som den gr. Seilenos, en kraftig
bygget, ældre Mandsskikkelse, nøgen, kun med et
Gedeskind over Skulderen. I Haaret bærer han
Skovblomster ell. Blade, i Haanden en
Fyrregren ell. Vingaardsmandens krumme Kniv. Ofte
ledsages han af en Hund.
H. A. K.

Silvanus.

Silvaplana, rætoromansk Silvaplauna,
Landsby og Kursted i Schweiz, Kanton
Graubünden, ligger i Øvre-Engadin 1816 m o. H.
ved Silvaplaner-Søen og har c. 300 Indb. S. er
Udgangspunkt for Vejen over Julierpasset.
Silvaplaner-Søen, der gennemstrømmes af
Inn, ligger 1794 m o. H., er 4 1/2 km lang og
indtil 1300 m bred, har en Dybde af 74 m og
et Areal af 2,65 km².
(H. P. S.). O. K.

Silvela [sil’wæla], Agustino
Francesco, sp. Politiker (1843—1905), opr. Advokat og
politisk Forf., valgtes 1869 til Cortez, var
1879—80 Indenrigsminister, 1883—84 Justitsminister,
1890—91 atter Indenrigsminister, var endelig
Ministerpræsident Marts 1899—Novbr 1900 og
paa ny Decbr 1902—Juli 1903. S. skabte sit
politiske Navn som Talsmand for Frihandelen.
Han blev senere den egl. Skaber af det
nykonservative Parti i Spanien, og det var som
dettes Høvding, han kom til at danne Regering.
Som Parlamentariker var han en usædvanlig
Begavelse.
H. J-n.

Silverius, Pave, var en Søn af Pave
Hormisdas og blev indsat 8. Juni 536. Under hans
Pontifikat, som kun blev kortvarigt, var der
Strid mellem Goterne og det østromerske Rige,
og Belisar besatte Rom med Pavens Billigelse.
Men dia S. lod til at ville nærme sig Goterne,
afsatte Belisar ham 537. S. døde i en høj Alder
paa Øen Palmaria. Hans Dødsaar er usikkert.
A. Th. J.

Silves [’si£v_i∫], By i det sydlige Portugal,
Prov. Algarve, ligger ved Foden af Serra
Monchique og paa højre Bred af Rio de S. (1920)
9690 Indb., S., der er en gammeldags By med
forfaldne Mure, har et maurisk Citadel og en
gotisk Kirke og driver Korkfabrikation. Byen,
der af Maurerne kaldtes Schelb, var i 11.—13.
Aarh. Hovedstad for de mauriske Konger af
Algarve. 1266 indtoges den af Portugiserne.
Indtil 1580 var den Bispesæde.
C. A.

Silvester, se Sylvester.

Silvestre [sil’væstr_ö], Paul Armand, fr.
Forf., f. i Paris 18. Apr. 1837, d. i Toulouse 19.
Febr 1901. Fra 1869 var han ansat i
Finansministeriet, og 1892 blev han Inspecteur des
beaux-arts. S.’s Forfatterskab er meget
omfangsrigt og forskelligartet. Han har især faaet
Ry i sit Fædreland ved en Mængde saftige og
uhøviske Fortællinger i Stil med Rabelais,
hvoraf en Del først blev trykte i Gil Blas o. a.
Aviser: Contes pantagruéliques et galants,
Histoires inconvenantes, Gauloiseries nouvelles,
Contes audacieux, Contes salés o. m. fl. Af en
hel anden Art — naar undtages nogle
Buffo-Operetter — er hans øvrige Digterværker. Det
er dels dram. Arbejder, alvorlige Dramaer, som
Sapho (1893) og Grisélidis (1891), begge spillede
paa Théâtre français, det religiøse Skuespil Les
Drames sacrés (1893, Musik af Gounod) og
Operateksterne Dimitri (for V. Joncières, 1876),
Galante aventure (for E. Guiraud, 1882), Henry
VIII (1883, for Saint-Saëns) og Pedro de
Zalamea (1884, for B. Godard) m. fl. Dernæst en
halv Snes smukke, romantisk følsomme
Digtsamlinger fra 1866—92. Endelig var S. en
smagfuld og kyndig Kunstkritiker, der især har
udg. en Rk. Studier over Behandlingen af det
nøgne Legeme (Le Nu au Louvre, Le Nu ou
Salon o. fl.). En Samling af hans Artikler er
Portraits et souvenirs (1866—91).
E. G.

Silvestri, Orazio, ital. Geolog, f. 1835 i
Firenze, d. 1890 i Catania. S.’s
Hovedvirksomhed faldt som Prof. i Geologi ved Univ. i
Catania og som Direktør for Observatoriet paa
Ætna.
J. P. R.

Silvretta, Selvretta, Bjergmassiv i
Midtalperne, ligger paa Grænsen mellem Schweiz,
Kanton Graubünden mod Syd og de østerrigske
Landskaber Vorarlberg og Tyrol mod Nord. S.
danner Vandskellet mellem Landquart, Ill,
Trisanna og Inn og er for en stor Del
gletscherdækket. Op over Sne- og Ismasserne hæver sig
Silvrettahorn (3248 m), Groszseehorn (3124 m),
Grosz-Litzner (3111 m), den stejle
Klippepyramide Piz Linard (3414 m), det gennemkløftede
Fluchthorn (3403 m) samt de mere afrundede
Fjeldkupler Klein og Grosz Piz Buin (3260 og
3316 m). Bl. Passene i S. nævnes Silvrettajoch
(3026 m), Futscholpasz (2767 m) samt
Vermuntpasz (2798 m). Det Skue, der fra S.-Toppene
frembyder sig over de omgivende grønne Dale
og skinnende Gletschere, hører til de
pragtfuldeste i Alperne. Den første Top, der besteges,
var Piz Linard 1835. Nutildags er der fl. St.
indrettet Hytter som Tilflugt for Bestigere, i
en Højde af 2340 m ligger endog et Værtshus,
Silvrettahaus.
(H. P. S.). O. K.

Sima (af gr. σιμός, opadbøjet, braknæset)
kaldes det øverste Gesimsled i klassisk-antikke
Bygninger, i Reglen karnisformet, ofte
ornamentalt prydet paa Ydersiden og forsynet med
fremspringende Løvehoveder, gennem hvis
Munde Vandet fra Tagrenden paa Simas

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>