Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sinding-Larsen, Peter Andreas Holger - Sindon - Sindre - Sindssygdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1924—25). Han har for øvrigt udfoldet en
omfattende arkæologisk Produktion, særlig i
»Aarsberetning fra Foreningen til norske
Fortidsmindesmærkers Bevaring« (1900—10) samt i fl.
Brochurer om Akershus og om Trondhjems
Domkirke (f. Eks. »Macody Lund« (1916).
C. W. Sch.
Sindon forekommer hos gr. Forfattere som
Navn paa et kostbart Stof: fint Linned ell.
Bomuldstøi; iflg. Mark. 15, 46 (og Par.) blev Jesu
afsjælede Legeme ved Begravelsen indsvøbt i
S., og i Mark. 14, 51—52 synes Ordet at betyde
en Art let Overklædning. I det liturgiske Sprog
blev S. Betegnelse for Alterklædet ell. for det
kvadratiske Linnedklæde (Corporale), som i
katolske Kirker danner Underlaget for Kalken
og Hostien; da nemlig Nadveren blev opfattet
som en Gentagelse af Kristi Offer og Altret
betragtet som Offerbord, kom Alterklædet til at
symbolisere Herrens Ligklæde. Siden
Korstogstiden har Romerkirken ment — paa fl. Steder (!)
— at besidde Jesu Gravklæde, kendeligt paa at
det bærer Spor af et Billede af hans Legeme;
mest bekendt af disse er il sindone i
Kathedralen i Turin.
H. M.
Sindre (»den, der lader Jernet gnistre«), i
nordisk Mytologi en Dværg, som lavede sjældne
Smykker til Aserne; S. dannede saaledes
Galten Gyldenbørste, Bingen Drypne og Tor’s
navnkundige Hammer.
G. K-n.
Sindssygdomme er Betegnelsen paa en
Gruppe Sygdomme med overvejende sjælelige
(psykiske) Symptomer. Ordet har afløst den
ældre Betegnelse Afsindighed, der atter
fortrængte det ældre Ord Galskab og Betegnelsen
Tosser, Daarer og Gale paa de af S. lidende.
Læren om S. kaldes Psykiatrien. Adskillige
andre Sygdomme kan give psykiske Symptomer,
men for saa vidt disse er forholdsvis
underordnede Ledsagefænomener ved en Lidelse, der
fortrinsvis angriber andre Livsfunktioner og
disses Organer, betegnes Lidelsen sædvanlig
ikke som S. Denne Betegnelse er i Praksis
forbeholdt de Sygdomme, hvor Sjælelivet og dets
Sæde synes at være Sygdommens
Hovedangrebspunkt, og hvor de legemlige Symptomer,
der samtidig forekommer, maa anses for at
være af sekundær Bet. Da Sjælelivets
Funktioner henføres til Hjernen og særlig dennes
graa Barksubstans, har man tidligere anset det
for givet, at S. havde deres Sæde i Hjernen, i
Nutidens Psykiatri gaar vel ogsaa ud fra, at
Hjernen er S.’s for Individet betydningsfuldeste
Angrebspunkt, men tør ikke altid ubetinget
anse Hjernen for S.’s Udgangspunkt. Navnlig har
Læren om de forsk. Kirtlers saakaldte indre
Sekretion henledt Opmærksomheden paa den i
Mulighed, at visse S. kunde skyldes
Forstyrrelse i en eller flere Kirtlers indre Sekretion
(Skjoldbruskkirtlen, Biskjoldbruskkirtlen,
Binyrerne, Kønskirtlerne) og at Virkningen paa
Hjernen og Sjælelivet i saa Fald vilde være
et sekundært Fænomen, hidført ved en af den
abnorme eller utilstrækkelige Kirtelfunktion
fremkaldt fejlagtig Sammensætning af Blod og
Vævs væd ske.
De anatomiske Forandringer i Hjernens
Substans, der maa opfattes som Grundlaget for de
psykiske Symptomer ved S., er højst
forskellige. Ved adskillige S., navnlig saadanne, der
forløber akut, er der ingen tydelige
anatomiske Forandringer, medens der ved andre,
særligt de kronisk forløbende Lidelser indtræder
paaviselige Forandringer. Ved nogle Sygdomme
drejer det sig om fine, kun ved Mikroskopi
paaviselige Forandringer i Hjernens Struktur,
medens der ved andre S. (særlig saadanne,
fremkaldt ved Alkohol, Syfilis ell. Alderdom)
findes grovere Forandringer af Hjernen og dens
Hinder, Skrumpning af Hjernevævet, Udvidelse
af Hjernens Hulheder, Forøgelse af
Vædskemængden i og omkr. Hjernen, Fortykkelse og
Fastvoksning af Hjernehinderne.
De Forandringer af Sjælelivet, der
kendetegner S., varierer efter de forsk. Sygdomsformer,
og inden for disse paatrykker det enkelte
Individs normale sjælelige Habitus ofte
Symptomerne et særligt Præg, saaledes at en Uendelighed
af Variationer fremkommer. I Hovedsagen kan
man dog inddele de psykiske Symptomer ved
S. efter den sædvanlige Inddeling af de
sjælelige Evner, saaledes at man kan udsondre
Symptomer, der viser, at fortrinsvis
Følelseslivet er angrebet, andre, der viser en Liden
af Sansningen og Forestillingsvirksomheden,
medens atter andre viser sig som en Liden af
Villiesfunktionen. I en fuldt udviklet S. kan
man dog sjælden tale om en begrænset Liden
af en enkelt sjælelig Funktion, idet den intime
Sammenhæng mellem Sjælelivets forsk. Dele
medfører, at en blot nogenlunde betydelig
Liden af en enkelt sjælelig Funktion
nødvendigvis maa gribe over paa andre. De fleste S.
paavirker derfor i større ell. mindre Grad hele
Sjælelivet, ja, undlader endda sjældent p. Gr. a.
den intime Sammenhæng mellem de sjælelige
og de legemlige Livsfunktioner ogsaa at give sig
legemlige Udslag. En Liden af Følelseslivet kan
vise sig ved Forandringer i Individets
Grundstemning, der fra den sædvanlige Ligevægt kan
være forrykket i Retning af Nedtrykthed,
Tungsind (Depression) ell. kan hæve sig til en
abnorm Opstemthed, Lystighed, Glæde ell.
vredagtig Ophidselse (Eksaltation). Stemningen kan
ogsaa være ude af Ligevægt i den Forstand, at
den svinger fra den ene Yderlighed til den
anden uden ydre Foranledning, men p. Gr. a. den
ukendte Sygdomsaarsags Virkninger (endogene
Svingninger), ell. Stemningen kan være
letbevægelig, saaledes at ringe ydre Foranledning
fremkalder uforholdsmæssige Følelsesudbrud
i den ene ell. den anden. Retning (exogene
Stemningssvingninger, Affekteksplosioner).
Særlig indviklede Forhold i Følelseslivets Patologi
er i nyere Tid undersøgt af den kendte
Wiener-Psykiater Freud og hans Skole, der har
beskæftiget sig med det Fænomen, at stærke
Følelser kan knyttes til visse begrænsede
Forestillingsomraader (Komplekser) og sammen med
disse fortrænges af den vaagne Bevidsthed, for
derefter i Underbevidstheden at udøve en
forstyrrende Indflydelse paa Sjælelivet og
fremkalde mangeartede Symptomer. Endelig kan
Følelseslivet i sin Helhed være svækket og
afstumpet, saaledes at de sædvanlige
Følelsesreaktioner slet ikke kan fremkaldes.
Forstyrrelse af Sansningen spiller en stor
Rolle ved mange Sindssygdomsformer, saavel i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
