Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sindssygdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Form af Misopfattelse og Mistydning af
virkelig eksisterende Objekter (Illusioner), som i
Form af fuldstændig Sansebedrag, Sansninger
uden ydre Pirring af Sanseorganerne
(Hallucinationer). Samtlige Sanser kan være Genstand
for saadanne Hallucinationer, der enten kan
erkendes af den Sindssyge som værende
uvirkelige ell. kan forveksles med normale
Sansninger og i saa Fald i betydelig Grad kan øve
Indflydelse paa den Syges Forestillingsliv.
Hyppigst er Hørelses- og Syns-Hallucinationer, men
ogsaa Lugt- og Smags-Hallucinationer er alm.
og giver ofte Anledning til Forestilling om at
blive forgivet. Abnorme Sansninger paa
Hudfølelsens Omraade (Sensationer) giver paa lgn.
Maade Anledning til Forestilling om
Paavirkning med Elektricitet o. l. Sygelige
Forandringer i Forestillingslivet antager hyppigt Formen
af Vrangforestillinger (populært kaldet fikse
Ideer). Disse kan være begrænsede til et
ganske bestemt Omraade ell. omfatte omtr. alle
Forestillingsomraader. De kan være af mere
flygtig forbigaaende Natur ell. varige og
urokkelige, udformede til et bestemt System, der
bestemmer hele Individels Tankegang. Som
særlig Form af Vrangforestillinger kan nævnes
Storhedsforestillinger, Ringhedsforestillinger,
Forfølgelsesforestillinger og
Forurettelsesforestillinger. Ogsaa uden at egl. Vrangforestillinger
opkommer, kan selve
Forestillingssammenkædningen (Associationsforløbet) være sygeligt
forandret; det kan være paaskyndet ell. hemmet
ell. kan bevæge sig ad Baner, der afviger fra
det normale. En anden ikke ualmindelig Form
for sygelige Forestillingsvirksomheder er
Tvangsforestillinger (Tvangstanker), den
tvangsmæssige Tilskyndelse til at sige ell. gøre et ell.
andet, der oftest af Individet selv erkendes som
ubegrundet ell. meningsløst, ell. en
tvangsmæssig Frygt for visse i og for sig ikke
frygtindgydende Ting, f. Eks. for aabne Pladser
(Agorafobi) eller omvendt indelukkede Rum
(Claustrofobi). Villiesfunktionen er ved visse
Sindssygdomsformer i ganske særlig Grad lidende;
tilsyneladende uden Aarsagsforbindelse med en
særlig Forestillingsvirksomhed kan der
optræde en Svækkelse af Villiesytringerne, af
Energien og Handleevnen, stigende til fuldstændig
Lammelse af Villien, ell. der kan vise sig
pludselige voldsomme Handlingsudslag
(Impulsivitet) ell. Villien tager en ganske kontrær
Retning (Negativisme).
Ved talrige kronisk forløbende S. optræder
der efterhaanden en Svækkelse af samtlige
sjælelige Evner (Sløvsind, Demens). Denne
Afsvækkelse af Sjælsevnerne kan standse paa et
tidligere Standpunkt, saaledes at Individet kun
bliver let sløvet, ell. kan føre videre indtil den
fuldstændige Tilgrundegaaen af alle
Aandsevner. Saadant dybt Sløvsind findes ved de S.,
der er forbundne med udtalte anatomiske
Forandringer i Hjernevævet (de organiske S.).
Foruden de psykiske Symptomer medfører de
fleste S. legemlige Symptomer af mere ell. mindre
udtalt Grad, Ernæringsforstyrrelser,
Kredsløbsforstyrrelser, Temperaturforhøjelse o. s. v.
Den systematiske Inddeling af S. i forskellige
Sygdomsformer hviler endnu paa et usikkert
Grundlag, idet man endnu ikke for alle
Sindssygdomsformer, spec. ikke for nogle af de
største Gruppers Vedk., har Kendskab til
Sygdommenes Aarsagsforhold (Ætiologi), og altsaa er
henvist til at afgrænse Sygdomsformerne
efter deres ydre Billede (Symptomatologi) og
deres Forløbsmaade. Den moderne videnskabelige
Psykiatri, der tog sit Udspring fra Frankrig
ved Overgangen fra 18. til 19. Aarh., og hvis
første store Navne var Franskmændene Pinel
og Esquirol, anvendte længe udelukkende
den symptomatologiske Inddeling, og først
Tyskeren Kräpelin indførte i 19. Aarh.’s
sidste Del Betragtning af Sygdomsforløbet som en
væsentlig medbestemmende Faktor ved
Afgrænsningen af Sygdomsenhederne. Om end
paa mange Punkter omformet ligger Kräpelin’s
System stadig til Grund for Nutidens
Psykiatri, idet der dog stadig arbejdes henimod en
ætiologisk Forstaaelse. De væsentligste
Forskningsfelter er her de biologiske Forhold og
Arvelighedsforholdene. Ved Undersøgelse af S.’s
legemlige Ledsagesymptomer, Vævsvædskernes
Sammensætning, Stofskiftet o. l. søges
Sygdommenes Karakter udredet. Visse syfilitiske S.’s
Karakter af Infektionssygdomme er paa denne
Maade udredet. Paa Arvelighedsforholdene
har Psykiaternes Opmærksomhed længe været
rettet, idet Statistikken har vist, at et meget
stort Procentantal af Sindssyge udgaar fra
Slægter, i hvilke der findes talrige Tilfælde af
S., Nervesygdomme og Alkoholisme. Nutidens
Psykiatri søger med Benyttelse af den moderne
Arvelighedsforsknings Resultater og Metoder at
udfinde de Love, efter hvilke S. nedarves. To
af de betydningsfuldeste Grupper, den
maniodepressive S. og Dementia præcox kan med
Sikkerhed anses for at være arvelige, omend
Lovene for Nedarvningen endnu ikke er
fuldstændig klarlagte. Tyskeren Rüdin er
grundlæggende Forsker paa dette Omraade.
Af de enkelte Sinctssygdomsgrupper er den
manio-depressive S. en af de
almindeligste. Den er overvejende en Lidelse i
Følelseslivet med ofte meget svære
Stemningsudsving. Tungsindige Perioder (Depression,
Melankoli) kan skifte regelmæssig med opstemte
(Manier). Lidelsen kaldes da ofte cirkulær. De
enkelte Anfald kan vare fra faa Dage til et
Par Aar, men helbredes oftest. Dog er
Sygdommen tilbøjelig til at give ny Anfald.
Ungdomssløvsind (Dementia præcox eller
Schizofreni) er en kronisk forløbende Sygdom,
oftest begyndende i den yngre Alder.
Forløbsmaaden er højst varierende, med dybtgribende
Liden af saavel Forestillings- som Villieslivet,
oftest med en udtalt Afstumpning af
Følelseslivet. Hallucinationer er et næsten konstant
Symptom. Lidelsen kan forløbe med
forbigaaende Bedringer (Remissioner), men fører i
Reglen til en større ell. mindre Grad af Sløvsind.
Helbredelser er sjældne.
Nyere Forskning (Kretschmer) har søgt
at bringe disse to, som nævnt, arvelige S. i
Forhold til de normale Konstitutionstyper,
saaledes at visse Individer med en bestemt
legemlig og sjælelig Konstitution skulde være
fortrinsvis disponerede for den ene Sygdom, andre
Typer for den anden.
Forryktheden (Paranoia) er en Sygdom, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
