Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sindssyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Personer, der faldt ind under Strfl.’s § 38’s Regel
om Straffrihed p. Gr. a. Afsindighed ell.
manglende Bevidsthed om Handlingens
Strafbarhed, saavel som om Sindssyges Pligt til
at betale Erstatning for ikke strafbare
skadegørende Handlinger, savnedes ganske
positive Lovbestemmelser. I Teorien var
Spørgsmaalet omtvistet, og nogen klar Afgørelse
forelaa ikke i Praksis. Nu bestemmer
Myndighedslovens § 64, at Sindssyge er
erstatningspligtige efter samme Regler som
sjælssunde Personer, dog at Erstatningen kan
nedsættes ell. endogsaa helt bortfalde, for saa vidt
det findes billigt under de foreliggende
Omstændigheder, hvoriblandt navnlig den
Handlendes Sindstilstand, Handlingens Beskaffenhed,
Forholdet mellem Skadevolderens og
Skadelidtes økonomiske Evne og sidstnævntes Udsigt
til at faa Skaden erstattet andetsteds kommer
i Betragtning. Da den alm. Erstatningsregel
opstiller som Betingelse for Erstatningspligten,
at der er handlet forsætligt eller uagtsomt,
kan det være noget tvivlsomt, hvorledes disse
Betingelser skal anvendes over for Sindssyge, der
mangler Evnen til at handle fornuftmæssigt.
Men Meningen maa vistnok være, at man ved
Spørgsmaalet, om Handlingen opfylder de alm.
Betingelser for at paadrage Erstatningspligt, ser
bort fra, at den Handlende var sindssyg, og
først ved Spørgsmaalet om Erstatningens
Nedsættelse tager Hensyn til hans Sindstilstand. —
En sindssyg Person vil meget vel kunne være
Part i et Kontraktsforhold. Kontrakten kan f.
Eks. være afsluttet af ham, forinden han blev
sindssyg. Saafremt han i et saadant Forhold
foretager en for Medkontrahenten
skadegørende Handling, er Myndighedslovens § 64 efter
sin Ordlyd anvendelig herpaa. — I denne
Forbindelse kan nævnes, at det danske Udkast til
Lov om Forsikringsaftaler indeholder den
Regel, at hvis den Sikrede (ɔ: den, der har Krav
paa Forsikringssummen) i sindssyg Tilstand
forsætligt ell. groft uagtsomt fremkalder
Forsikringsbegivenheden, paavirker dette ikke
Forsikrerens Ansvar, saaledes som hvis en
sjælssund Person gør sig skyldig i en saadan
Handling. Endvidere indeholder Udkastet en Regel,
der i Alm. vil medføre, at den Omstændighed,
at den, paa hvis Liv Forsikringen er tegnet, i
sindssyg Tilstand begaar Selvmord, ej heller
paavirker Forsikrerens Ansvar.
Uden for det formueretlige Omraade ytrer
S.’s retlige Virkninger sig for det første inden
for Familieretten. Iflg. Ægteskabsloven af 30.
Juni 1922 § 10 er S. i Alm. Ægteskabshindring,
dog at der ved kgl. Bevilling kan meddeles en
Sindssyg Tilladelse til at indgaa Ægteskab, naar
det under Hensyn til Sygdommens Art og til
Afkommet skønnes forsvarligt. Hvis der er
Grund til at antage, at en Person, der agter at
indgaa Ægteskab, er sindssyg, skal der forinden
Lysningen tilvejebringes Lægeattest om hans
Sindstilstand ell. den ovf. nævnte Bevilling, jfr
Lovens § 21 Nr 4. Er et Ægteskab indgaaet
i Strid hermed, kan et saadant Ægteskab ifølge
Lovens § 43 fordres omstødt ved Dom af den
Sindssyges Værge. Er den Sindssyge i den
mellemliggende Tid blevet helbredet, kan han
naturligvis selv føre Sagen; men denne maa
da anlægges inden 6 Maaneder efter
Helbredelsen. — Hvis den anden Ægtefælle ved
Ægteskabets Indgaaelse var uvidende om
Sindssygdommen, har den samme Ret til inden for
visse Frister at fordre Ægteskabet omstødt. —
Sindssygdom hos den ene Ægtefælle kan
derhos under visse Betingelser give den anden Ret
til at opnaa Skilsmisse i Modsætning til
Omstødelse af Ægteskabet. Efter Lovens § 63 kan
Skilsmisse fordres, naar Sygdommen under
Ægteskabet har varet i mindst 3 Aar, uden at
der er rimelig Udsigt til varig Helbredelse, og
Sygdommens Art derhos er en saadan, at
Fortsættelsen af Ægteskabet ikke kan fordres,
hvilket navnlig vil være Tilfældet, naar Sygdommen
nødvendiggør den Syges Ophold paa et
Hospital. § 63 kan meget vel anvendes, selv om
Sygdommen er opstaaet forinden Ægteskabet, f.
Eks. hvis dette er indgaaet i Henhold til
Bevilling efter Lovens § 10, men S. viser
sig mere ondartet end dengang antaget. —
M. H. t. S.’s Indvirkning paa Retsgyldigheden
af familieretlige Aftaler af økonomisk Karakter,
særlig Ægtepagter, kommer Myndighedslovens
§ 65 til Anvendelse. — En Ægtefælles S. vil i
Alm. bevirke, at Forældremyndigheden over
Børnene udøves af den anden Ægtefælle alene,
jfr. Myndighedslovens § 22.
Inden for Arveretten viser S. sin Bet., naar
der spørges om Evnen til at oprette Testamente.
Der kræves her iflg. Arvefdn. 21. Maj 1845 §
24, at Testator var sin Fornuft fuldkommen
mægtig. Dette skal attesteres af to særlig
tilkaldte Vidner ell. af Notarius. Modbevis — f. Eks.
ved Lægeattest — herimod er ikke udelukket.
Konfirmation paa en Umyndiggjorts Testamente
kan naturligvis ikke afhjælpe Mangel af den
nævnte Egenskab hos Testator. Se i øvrigt
Testamente.
Om sindssyge Personers Strafbarhed, se ndf.
En sindssyg Person bør naturligvis i Alm
være udelukket fra at beklæde offentlige Hverv
ell. udføre offentligretlige Beføjelser, f. Eks.
føre Sager, være Tjenestemand, vælge ell.
vælges til Rigsdagen, udøve Næring i H. t.
Borgerskab ell. Næringsbevis o. s. v. I Reglen vil
den retlige Virkning imidlertid i Lovgivningen
være knyttet ikke til Sindssygdommen i sig selv,
men til den derved foranledigede
Umyndiggørelse. For Dommere, der kun kan afskediges
ved Dom, forudsættes det dog i Retsplejelovens
§ 49 II, at »vedvarende Aands- ell.
Legemssvaghed« kan udgøre en lovlig
Afskedigelsesgrund.
Som ovf. nævnt kan en Persons S. bevirke,
at det Offentlige ved særlige Foranstaltninger
griber ind for at indskrænke hans retlige ell.
faktiske Handlefrihed.
Den retlige Handlefrihed indskrænkes ved
Umyndiggørelse (s. d.). I saa Henseende
bestemte tidligere D. L. 3—17—1. at Personer, der
p. Gr. a. Vanvittighed ikke kunde være deres
egen Værge, skulde have Værge. I Lighed
hermed bestemmer nu Myndighedslovens § 2, at
en Person kan umyndiggøres, naar han p. Gr. a.
Sindssygdom er uskikket til at varetage sine
Anliggender. Som Regel vedrører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
