Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sir darja - Sire - Sireaaen - Siredon - Siren (bot.) - Siren (Fiskepadde) - Sirén, Osvald - Sirene - Sirenedannelse - Sirener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den nordlige Hovedarm naar Aral-Søen. S. d.
har en Længde af 2860 km, et Opland paa
453350 km2, er sejlbar for fladbundede Skibe
indtil Fort Perovsk.
2) Provins i russ. Turkestan, 392000 km2
med (1922) 1840000 Indb., er mod Ø. opfyldt af
lave Bjerge (Talas-tau, Kara-tau), ellers
Lavland. Klimaet er meget tørt, den aarlige
Regnmængde er c. 15 cm, hvoraf største Delen falder
om Foraaret. Middeltemp. for Jan. er
÷ 5°—0°, for Juli c. 25°. Kun i Bjergene og langs
Floderne er Plantevæksten frodig, den største
Del af Provinsen er opfyldt af Sandørkener.
Over Halvdelen af Befolkningen er kirgisiske
Nomader. I Oaserne bor Sarter, Tadshiker,
Usbeger, Persere, Russere og Jøder. Kun 1 % af
Jorden er dyrket, mest i Bjerglandet ved
Floden Sir darja og Bifloder, mindre mod Syd ved
Amu darja. Der dyrkes Ris, Hvede, Bomuld,
Køkkenurter o. s. v. Silkeavlen er betydelig.
Omtr. 1/3 af Landet er Steppe, der egner sig til
Kvægavl. Der holdes navnlig Faar, dernæst
Kameler, Hornkvæg og Heste. Af industrielle
Foretagender er Væverier, Garverier, Sæbe- og
Lysfabrikker de vigtigste.
M. V.
Sire [’sirö] (fr.), opr. Afkortning af seigneur,
i Middelalderen en høj Titel, som en Del
fornemme fr. Adelsslægters Overhoveder satte
foran deres Navn (le S. de ...), men omtr. fra
16. Aarh. anvendes S. udelukkende i Tiltale til
Monarken. Naar det fr. Sprog bruges i
Henvendelse til Monarker i andre Lande, tiltales
disse ligeledes ofte ved S. — Paa Engelsk havde
man ogsaa i ældre Tider et Ord, S., som
brugtes om visse fornemme Personer.
V. S.
Sireaaen, se Aaen Sire.
Siredon, Axolotl, se Salamandre.
Siren (bot.), d. s. s. Syren.
Siren, en meget langstrakt og smækker
Fiskepadde, hvis Lighed med en Aal forøges
derved, at den af Lemmer kun besidder et Par
korte Forben. Hovedet er ret lille, Snuden bred,
Øjnene meget smaa; Overlæben danner en bred
Fold, der hænger ned over Underkæbens Rand.
Kæberne bærer i St f. Tænder skarpe
Hornskeder, af hvilke den i Underkæben er den
største. Gællerne er store og rigt grenede; nær
ved, men under deres Rod ses de tre Par
Gællespalter. Forbenene har fire Fingre. Halen,
der er betydelig kortere end Kroppen, er en
stærkt sammentrykt, tilspidset Svømmehale med
Finnebræmme foroven og forneden. Huden er
glat, ensformet mørkt farvet eller med smaa
lyse Pletter. S., der kan naa en Længde af 70
cm, har hjemme i de sydlige Dele af de
nordamerik. Fristater; smst., men langt sjældnere
findes den kun 18 cm lange Pseudobranchus, der
staar S. meget nær, men bl. a. afviger ved sin
betydelig livligere Tegning. Tilsammen danner
disse 2 Slægter Familien Sirenidæ (s. d.).
R. H. S.
Sirén, Osvald, svensk-finsk
Kunsthistoriker og Æstetiker, f. 6. Apr. 1879 i Helsingfors.
Han blev Dr. phil. 1900, kom s. A. til Sthlm,
blev Amanuensis ved Nationalmuseet, Docent,
1908 Prof. i Kunsthistorie ved Sthlm’s Högskola.
S. er en Videnskabsmand af megen aandelig
Spændvidde og omfangsrig Viden og Kultur.
Han har skrevet meget detaillerende,
analyserende og navne-bestemmende Værker (til Dels
paa Tysk) om ældre ital. Kunst: »D. Lorenzo
Monaco« (1905), »Giotto« (1906), »Giottino«
(1908), gjort Afstikkere til orientalsk Kunst m.
v. (»Regler och form i kin. och europ.
målarkonst« [1917]), dyrket hjemlige Kunstforeteelser
(»K. G. Pilo och hans förhållande t. d. samtida
porträttkonsten i Sverige och Danmark« [1902],
»Hilleström den Ä.«), skrevet »Studier i
florentinsk renässansskulptur«, udg. Pragtværkerne
»Leonardo da Vinci« (1911), »Gl.
Stockholmshus« (1912—13); endvidere »Nic. Tessin den Y.’s
studieresor« (1914); ogsaa Digte (»Akkord«,
»Stillastunder med naturen«).
A. Hk.
Sirene, Redskab til Frembringelse af Lyd
ved Luftens stødvise Udstrømning gennem et
Antal Aabninger. Cagniard-Latour’s S.
kan anvendes til Bestemmelse af en given Tones
Svingningstal. Den bestaar af en cylindrisk
Daase med lodret Akse og et temmelig tykt
Laag. I dette er der boret en Krans af Huller,
og naar der blæses Luft ind i Daasen ved Hjælp
af en Blæsebælg, strømmer Luften ud af
Hullerne. Tæt oven over Daasens Laag drejer sig
en cirkelrund Skive, hvori der er boret en lgn.
Krans af Huller. Naar Hullerne i Laaget og i
Skiven ligger i Fortsættelse af hinanden,
strømmer Luften ud, men naar dette ikke er Tilfældet,
er Luftstrømmen hindret. Er der n Huller i
Kransen, og gør Skiven m Omdrejninger i
Sekundet, vil den udstrømmende Luft give en
Tone med Svingningstallet mn. Sædvanlig
frembringes Rotationen ved selve den udstrømmende
Lufts Tryk, idet Hullerne i Laaget og i Skiven
er borede skraat i modsatte Retninger, saa
Luften ved at passere Skivens Huller frembringer
et Sidetryk. Antallet af Omdrejninger i en vis
Tid aflæses paa et Tælleværk. Bedre vil det
være, som Helmholtz har gjort, at lade S. drive
af en Elektromotor, da man herved kan faa en
jævnere Bevægelse. Om S.’s Anvendelse til
Signalering, se Fyrvæsen, S. 194.
(K. S. K.). A. W. M.
Sirenedannelse (Sýmpodi) kaldes en
medfødt Misdannelse, hvor Underekstremiteterne er
mere ell. mindre sammensmeltede, i de højeste
Grader saa stærkt, at der fra Kroppen kun
udgaar en enkelt kegleformet Stump nedadtil som
en Slags Hale. Da Udførselsaabninger for Tarm
og Blære mangler, er disse Misfostre aldrig
levedygtige.
S. B.
Sirener hørte til de Fabelvæsener, som
Odysseus maatte forbi paa sin Hjemfærd fra
Kirke’s Ø. Før han drog bort, advarede Kirke
ham mod at komme den Ø for nær, hvor de
har Ophold. De kogler med dejlige Sange den
Søfarende, men fører ham, naar han daaret
nærmer sig, i Fordærv. Stranden er fuld af
smuldrende Ben fra de mange, hvem aldrig
mere »deres Hustru og uskyldige Smaabørn
skulde omringe med Jubel og glade hilse ved
Hjemkomst«. Det var altsaa en Art Vampyrer.
Vistnok var det opr. Gengangere; ogsaa
Elskovslyst attraar de, og de har Spaadomsevne.
Odysseus ønsker at høre Sangene. Han giver sit
Mandskab Voks i Ørerne, og selv lader han sig
binde til Masten og giver sit Mandskab Ordre
til ikke at løse ham, før de er vel forbi.
Saaledes hører han S. synge hans egen Pris (de
kender ham!) og love ham rig Kundskab, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
