Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 462 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sirener - Sirenia - Sirenidæ - si replica - Siret - Sirex - Sirfugle - Siricius - Siris - Sirius

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han vil lade Skibet løbe ind. Denne Scene er
ret alm. i Vasebilleder. Det her gengivne er
fra en Hydria med røde Figurer, fundet i Vulci.
Odysseen angiver S.’s Antal til 2, men nævner
intet om deres Navne ell. Udseende. Her ses 3,
og den ene kaldes Himeropa, Længselsrøsten.
Andensteds fra kendes adskillige andre Navne.
Acheloider kaldes de som Døtre af Acheloos.
De fremstilles som Blandingsskikkelser, som
Oldtiden havde saa mange af, i ældre Tid som
Fugle med Kvindehoved, senere med kvindelig
Overkrop. Naar Sagnet om dem lokaliseredes,
angaves snart Forbjerget Pelorum ved
Messina-Strædet, snart Neapels Golf som deres
Opholdssted. I Argonautertoget spiller de en lgn.
Rolle som i Odysseen; Sangens Virkning
dæmpes af Orfeus’ Sang. I det hosføjede Vasebillede
styrter en af dem sig i Havet; en Spaadom
havde udtalt, at de kun skulde leve, saa længe
ingen modstod deres Sang. (Foran paa
Skibsstævnen ses et ondt afværgende Tegn, et
stiliseret Øje, der skulde neutralisere Virkningen
af det »onde Øje«).

Andre Sagn berettede, at S. havde været
Persefone’s Legesøstre, da hun bortførtes af
Hades. ell. meldte om deres Væddekamp i Sang
med Muserne og deres Nederlag. I den senere
Oldtid blev det, vel ud fra Forestillingen om,
at de egl. var Sjæle, Brug at opstille
Sirenefigurer paa især saadanne Personligheders
Grave, som havde spillet en Rolle i Litteratur eller
Kunst (Sofokles, Isokrates). Ved Hefæstion’s
Ligfærd var der opstillet store S. af Træ, fra
hvis Indre Sangere sang Dødsklagerne. I rom.
Tid fandt Figuren ret alm. dekorativ
Anvendelse især paa Sarkofager og Gemmer. Ogsaa
Forestillingen om S. som forførende
Kvindevæsener er arvet fra Oldtiden. Figurernes
dekorative Egenskaber har gjort dem overordentlig
yndede i Kunsten i ældre og nyere Tid, ogsaa i
Kunstindustri. De synes endnu at leve i Sydens
Overtro. (Litt.: Schrader, »Die Sirenen
nach ihrer Bedeutung und künstlerischen
Darstellung« [1868]; Welcker, »Der Seelenvogel
in der alten Litt. u. Kunst« [1902]).
H. A. K.

Odysseus og Sirenerne.

Sirenia, se Søkøer.

Sirenidæ, en Fam. inden for Halepaddernes
Orden, som kun omfatter 2 Slægter: Siren (s.
d.) og Pseudobranchus. Disse er ægte
Fiskepadder og tilbringer som saadanne hele deres
Liv i Vandet i Skikkelse af gællebærende Dyr.
Ved fuldstændig at mangle Baglemmer er de
lette at kende allerede i det ydre; derimod er
Manglen af Øjelaag og Overkæbeben samt den
bikonkave Hvirvelform Fællestræk for alle
Fiskepadder. Mundens Bevæbning er meget
ejendommelig; ægte Tænder findes kun i
Ganen; derimod bærer saavel Mellemkæbe som
Underkæbe en ejendommelig sortfarvet
Hornskede, der ligesom Haletudsernes Hornkæber er
dannet ved en stærk Forhorning af Overhuden.
Af Gællespalter findes hos Siren 3 Par, hcs
Pseudobranchus derimod kun 1 Par. Legemet
er meget langstrakt og smækkert og ender med
en sammentrykt tilspidset Svømmehale. Benene
er kun korte, med henh. 4 (S.) og 3 (Ps.)
Fingre. De to Slægter, der hver tilmed kun
repræsenteres af en enkelt Art. hører begge
hjemme i de sydlige Dele af de
nordamerikanske Fristater. (Litt.: Boulenger, Catal.
of the Batrachia Gradientia etc. [London 1882];
Cope, The Batrachia of North-America
[Washington 1889].
R. H. S.

si replica (ital.: »man gentager«), i den
musikalske Terminologi d. s. s. da capo.

Siret, Sereth, rum. Judet (Dept) i
Bukowina. Hovedstaden S. ligger ved Donaus
Biflod Sereth. (1919) 7934 Indb.
Petroleumsraffinaderi. Kornhandel.
N. H. J.

Sirex, se Træhvepse.

Sirfugle, en Fællesbetegnelse for alle de
Fuglearter, der holdes i Fangenskab, ikke p.
Gr. a. deres Sang, men for deres smukke Ydres
Skyld. Navnet S. bruges i øvrigt mest som
Handels- og Udstillingsbetegnelse.
O. H.

Siricius, Pave fra 384 til 398, arbejdede
ivrig for at fremme den rom. Stols Anseelse.
Gennem forsk. Dekreter udtalte han sig om
Tidens brændende kirkelige Spørgsmaal, bl. a. om
Kirkedisciplinen.
A. Th. J.

Siris er det norske Navn for Faarekylling.
Det genfindes ogsaa i ældre Dansk og Svensk
samt i nydanske og nysvenske Dialekter. Ordet
er en lydefterlignende Dannelse, ligesom andre
tysk Zirse og nytyske Dialekters Zirke,
Zirpe, »Faarekylling«.
H. F.

Sirius, Himmelens klareste Stjerne, α i den
store Hund, har en Stjernestørrelse, der maa
betegnes med —1.6, hvis Vega benyttes som
Normalstjerne for første Stjernestørrelse, ell.
anderledes udtrykt, S. lyser 11 Gange stærkere
end Vega. S. har en Parallakse af 0,37″ ell. 8,7
Lysaar, og dens Egenbevægelse er 1,32″ i
sydvestlig Retning. Spektroskopisk har man
fundet, at den nærmer sig Solen med en Hastighed
af 8 km i Sek. Af Afstanden og Egenbevægelsen
finder man, at Bevægelsen lodret paa Retningen
til Solen er 16,7 km i Sek., denne sammenholdt
med den spektroskopisk fundne Bevægelse giver
en total Hastighed af 18,5 km i Sek. Den
Lysmængde, som S. udsender, er 40 Gange Solens.
1844 meddelte Bessel, at Meridianobservationer
af S. viste, at den maatte være en
Dobbeltstjerne; Banen er beregnet af Peters, Auwers og
Aitken, og 31. Jan. 1862 fandt Alvan Clark
Ledsageren, der er af 8,5 Størrelse. Dens Afstand
fra S. varierer fra 3″ til 12″. I Aarene
1890—92 var Ledsageren S. nærmest og kunde ikke
ses, hvilket vil gentage sig omkr. 1940, da
Omløbstiden er 50,04 Aar, Middelafstanden mellem
de to Stjerner er 20,5 Gange Jordens Afstand
fra Solen, ell. noget over Uranus’ Afstand fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>