Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sirius - Sirkars - sirmiske Trosbekendelser - Sirmium - Sirocco - Sirohi - Sirr-katib - Sirts - Sirup - Sirvente - Sirør - Sis - Sisak (Konge) - Sisak (By)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Solen. Systemets samlede Masse er 3,4 Gange
Solens, og de to Masser staar i Forhold til
hinanden som 1:2,4, ell. i Enheder af Solens Masse
er Ledsagerens Masse 1,0, Hovedstjernens 2,4.
Der er Grund til at antage, at der opstaar i S.
mægtige Tidevande fremkaldte af Ledsageren;
ved Periastron vil Højden af Tidevandet være
80 Gange større end ved Apastron, og dette vil
muligvis bevirke Forandringer i S.’s Lysstyrke,
hvilket fremtidige fotometriske Maalinger
kanske vil vise. Spektralanalytisk tilhører S.
Typen A0 med svage Metallinier og brede, og
stærkt udprægede, Vandstoflinier. I den
ultraviolette Del af Spekteret har Huggins fundet en
mærkelig Gruppe Linier af hidtil ukendt
Oprindelse. Hos ældre Forf. som Ptolemaios
finder man S. angivet som en rød Stjerne, og
Seneca beskriver den som rødere end Mars. Nu
er S., som Spektraltypen viser, en hvid Stjerne.
See mener, at S. har skiftet Farve, Schiaparelli
er derimod ved at benytte de samme Kilder
kommen til det Resultat, at dens stærke
Funklen, især nær Horisonten, har givet Anledning
til, at man har tillagt S. en »rød« Farve, og at
S. ogsaa i Oldtiden har været en hvid Stjerne.
Navnet S. kommer af σειριος;, »hed,
brændende«, hos Romerne kaldtes den Canicula
(Hundestjernen), i Ægypten Sothis, her regulerede
den en egen Kalender (se Kalender); hos
Grækerne og Romerne gav den Anledning til
Hundedagene, som Romerne regnede fra 3. Juli
til 1. Aug., hos Grækerne strakte de sig over 50
Dage. Hos Ægypterne spillede S. en stor Rolle
i deres Kultus, og Lockyer mener at have fundet
7 Templer, som ere orienterede i Forhold til
det Punkt: i Horisonten, hvor S. staar op.
J. Fr. S.
Sirkars, se Circars.
sirmiske Trosbekendelser, Under den
ariansk sindede Kejser Constantius var Sirmium
ofte Residens, og fl. Synoder afholdtes der med
det Formaal at omstyrte den nikæiske
Trosbekendelse. Saaledes 351, da man vedtog en
Trosbekendelse, den første s. T., som
gennemgaaende var ortodoks, men som udelod det egl.
nikæiske Bannermærke, Ordet »væsensfælles«,
og atter 357, da en udpræget ariansk
Trosbekendelse, den anden sirmiske, vedtoges.
Sønnen erklæres her for ringere end Faderen og
for Faderen underordnet. Endnu to Synoder
afholdtes, 358 og 359, hver med sin Bekendelse,
begge i Lighed med den første Synode mere
ortodokst farvede, dog vedblivende uden at
Ordet »væsensfælles« anvendtes i Formlerne.
A. Th. J.
Sirmium, By i Nedrepannonien i Oldtiden.
Den laa ved Floden Savus og var i den senere
rom. Kejsertid af stor Bet. I Krigene mod
Dacerne spillede den en stor Rolle, og Kejserne
opholdt sig ofte i den. Kejser Probus var født
her. Ruiner findes ved det nuv. Mitrowitz.
Sirocco, se Scirocco.
H. H. R.
Sirohi, brit. Vasalstat i Forindien,
Agentskabet Radshputana.
M. V.
Sirr-katib (arab.-tyrk. ɔ: Geheimesekretær)
anvendtes i Tyrkiet som Betegnelse for de ved
de fremmede Gesandtskaber ansatte
Legationssekretærer.
J. Ø.
Sirts, d. s. s. Katun.
Sirup er en Opløsning af Sukker i Vand; en
saadan faas i uren Tilstand ved Fremstillingen
af Sukker; i ren Tilstand fremstilles S. i
Apotekerne, Syrupus Sacchari, ved Opløsning af
Melis i Vand som en farveløs, klar, tykflydende
Vædske med Vægtfylde 1,30—1,35. Den benyttes
navnlig som Smagskorrigens for ildesmagende
Stoffer. Kapillærsirup, en vandklar,
tykflydende, dekstrinholdig S., er en af de
Former, under hvilke Glykose forekommer i
Handelen.
K. M.
Sirvente, rettere sirventés, hvortil svarer
ital. serventese, er en provençalsk Digtform,
som i Middelalderen var alm. brugt i
Troubadourlyrikken. Man forklarer det som et
»Tjenestedigt«, blevet til i en bestemt Fyrstes
ell. Herres Tjeneste; sikker er denne
Forklaring dog ikke. Fra Canzonen adskiller den
ægte S. sig ved aldrig at være af erotisk
Indhold; den kan være moraliserende, religiøs
(f. Eks. Korstogssang), politisk ell. personlig,
ofte Smædedigt mod Digterens Uvenner,
undertiden Sørgedigt over en bestemt Person. Til
de berømteste S. hører de politiske og
krigerske, som Bertran de Born digtede, og Peire
Cardenal’s satirisk-moraliserende. Der gives
adskillige Eksempler paa Sammensmeltning af
S. og Canzone. Hvad det metriske angaar, er
S. strofisk som Canzonen, men i Alm. mindre
kunstig end denne.
(E. G.).
Sirør (bot.) kaldes i Vævlæren det for
Blødbasten ell. Leptomet, ogsaa kaldet Sivævet,
ejendommelige Ledningselement, nemlig kortere ell.
længere, prismatiske, i Tværsnit i Reglen seks-
ell. femkantede, tyndvæggede Rør. Deres
Vægge bestaar af Cellulose; de indeholder et tyndt
Lag Protoplasma, men er især ejendommelige
ved deres ofte ret tykke, mere ell. mindre skraat
stillede Tvær vægge; disse ere nemlig siagtig
gennemhullede og kaldes Siplader. Den
tykke, i Alkohol og kogende Vand koagulerende
Æggehvideslim, som optager den største Del af
S.’s Rum inden for Væggens Plasmalag, staar
igennem Siporerne i Forbindelse med
Nabosirørets Slim; hos Træer og Buske lukkes
Sipladernes Huller ved Vinterens Beg. med en
ejendommelig, saakaldt Callus-Masse, der atter
opløses, naar Saftstigningen igen begynder om
Foraaret. S. ledsages som Regel af en temmelig
snæver, med tyk Protoplasma fyldt Celle,
Annekscellen, der ved en Længdevæg er spaltet ud
af Sirørsmodercellen ved dens Dannelse. De
største og tydeligste S. findes hos de Planter,
som har de videste Kar, altsaa især hos Lianer;
de er størst hos Græskar- og Vinrankefamilien.
S. er opdagede 1837 af Th. Hartig og senere
især studerede af Nägeli, Hanstein, A. Fischer
og Wilhelm.
(V. A. P.). A. M.
Sis, By i det sydøstlige Lilleasien, Vilajetet
Adana, Oldtidens Flaviopolis, 5000 Indb.,
hvoriblandt mange Armeniere. S. var forhen
Hovedstad i et armenisk Rige (1182—1374), er Sæde
for en armenisk Patriark.
M. V.
Sisak (Shishak), i det gl. Test. Navnet
paa den ægyptiske Konge, Farao Scheschonk
(s. d.), der besejrede Kong Rehabeam og
plyndrede Jerusalem (1 Kong. 14, 25—26).
J. P.
Sisak, Sissek, By i Distriktet Zagreb i
Kroatien-Slavonien ved Indløbet af Kulpa i Sava,
har (1910) 7881 hovedsagelig kat. kroatiske Indb.
Handel med Korn, Galæbler og Træ. S. ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
