Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sitt, Hans - Sitta - Sittang - Sittard - Sitten - Sittenfeld, Konrad - Sitter - Sitter, Willem de - Sitteraal - Sittermalle - Sitterrokke - Sitters - Sittingbourne - Situation - Situationsplan - situeret - Situs inversus viscerum - sit venia verbo - Sium - Siut - Siv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og af Bach-Foreningen var S. Dirigent. S. havde
et anset Navn som Violinpædagog; han har
udgivet forsk. Værker til Brug ved
Violinundervisningen (Etuder, Bearbejdelser etc.) og har
komponeret Violinkoncerter, Cellokoncerter,
Korstykker og Sange.
W. B.
Sitta, Slægtsnavn for Spætmejse.
Sittang, Flod i Bagindien, i den indobritiske
Prov. Birma, løber fra N. til S. i en Dal, der i
V. begrænses af Pegu Yoma-Bjergene, i Ø. af
Punglung-Bjergene. Med en bred, tragtformig
Munding falder den i Martaban-Bugten.
Gennem S.-Dalen gaar Jernbanen fra Rangun til
Mandalay.
M. V.
Sittard [sita.r], By i den nederlandske Prov.
Limburg ved Jernbanelinien Maastricht-Venlo,
har (1920) 10454 Indb. Handel med
Landbrugsprodukter, særlig Æg.
M. H-n.
Sitten, se Sion.
Sittenfeld [’zetənfælt], Konrad, tysk Forf.
under Pseudonymet Konrad Alberti, f. i
Breslau 9. Juli 1862, d. i Berlin 22. Juni 1918.
Han studerede først Kunsthistorie og Litteratur,
blev derpaa Skuespiller, foretog længere Rejser,
bosatte sig i Berlin og blev Redaktør af
»Berliner Morgenpost«. Han deltog i Dagens
Diskussion med den polemiske Brochure
»L’Arronge und das deutsche Theater« (1884), der
efterfulgtes af de litteraturhistoriske, populært
affattede Afh. »Gustav Freytags Leben und
Schaffen«, »Bettina von Arnim« og »Ludwig Börne«,
viste sig derefter i sin Romanserie »Der Kampf
ums Dasein« (6 Bd, 1888—95) som en Tilhænger
af Datidens litterære Modebevægelse. Af hans
flg. Arbejder kan nævnes Romanen »Ablösung
vor« (1911). Lystspillene »Bluff« og »Die
Französin«, Dramaerne »Der goldne Käfig« og »Der
eigne Herd«.
C. B-s.
Sitter [’zetər], Flod i Schweiz, Kantonerne
Appenzell og Skt Gallen, opstaar ved Weiszbad,
3 km SØ. f. Appenzell, ved Sammenløbet af et
Par Bække, der kommer fra Säntis-Gruppen,
strømmer i nordlig Retning og munder ved
Bischofszell i højre Bred af Rhinens Biflod
Thur. S., der er 42,5 km lang, er en vild
Bjergstrøm.
(H. P. S.). O. K.
Sitter [’zetər], Willem de, holl. Astronom,
f. 6. Maj 1872 i Sneek i Friesland, studerede i
Groningen, var 1897 til 1899 ansat som
Kalkulator ved Kap Observatoriet, hvor han ogsaa
udførte Parallakseobservationer {Cape Annals,
VIII, 2), fotometriske Observationer (Publ.
of Astr. Lab., Groningen, 12) og paabegyndte en
Diskussion af Observationerne af
Jupitermaanerne (Cap. Annals, XII, 1, 3, 5, Publ. of Astr. Lab.,
Groningen, 17, »Annalen van Sterrewacht te
Leiden«, XI, foruden i Fagtidsskrifter). 1900
blev S. Assistent ved Astronomical Laboratory
i Groningen, 1908 Professor i Astronomi i
Leyden og udnævntes 1918 tillige til Direktør for
Observatoriet smst. I Publ. of Astr. Lab.
Groningen har S. publiceret sammen med Kapteyn
sine Undersøgelser over Parallakse og
Egenbevægelse af Fiksstjerner baseret paa Maalingen
af fot. Plader. Han har tillige publiceret Theory
of the relativity (Monthly Notices, 71, 76, 77)
foruden enkelte mindre Afhandlinger i
Fagtidsskrifter specielt i Bulletin of the Astr. Inst. of
the Netherlands.
J. Fr. S.
Sitteraal, d. s. s. Krampe-Barryg; se
elektriske Organer.
Sittermalle, d. s. s. Krampe-Malle; se
elektriske Organer.
Sitterrokke, d. s. s. Krampe-Rokke; se
elektriske Organer.
Sitters, se Spant.
Sittingbourne [’sitiŋbən], By i det sydlige
England, Kent County, 17 km NØ. f. Maidstone,
Station paa Jernbanen London—Dover over
Chatham, har Teglværker, Papir-, Korn- og
Cementmøller og (1921) 9339 Indb.
M. H-n.
Situation (nylat.), Stilling; de Forhold,
hvorunder en Person, en Sag e. l., paa et givet
Tidspunkt befinder sig.
Situationsplan (Oversigtsplan), en
Tegning, der giver en Oversigt over et Terrain med
alle dets Anlæg af Bygninger, Gaarde, Haver
o. s. v. Den tegnes i Reglen i lille Maalestok og
geom., men det hænder ogsaa, at den for
Tydelighedens Skyld udføres perspektivisk, nærmest
som Fugleperspektiv (Situationstegning).
(E. S.). C. B-r.
situeret (nylat.), stillet (velsitueret,
velstillet).
Situs inversus viscerum (ogsaa situs
transvelsus) (lat.) kaldes den temmelig sjældne
medfødte Misdannelse, hvor Indvoldenes Lejring i
Legemet er omvendt, som et Spejlbillede, af
den sædvanlige, idet Hjertet ligger til højre for
Midtlinien, Leveren i venstre Side af Underlivet
og Milten i højre Side. Undertiden er samtlige
Organer ombyttede paa denne Maade; i andre
Tilfælde er det alene Underlivsorganerne eller
alene Hjertet (Dextrocardi). Disse
Abnormiteter er uden Bet. for Vedk.’s Sundhedstilstand.
Aarsagen dertil er ukendt.
S. B.
sit venia verbo (lat.), »med Forlov at sige«.
Sium, se Mærke.
Siut, Assiut, Asyut, Prov. i Ægypten,
Øvre-Ægypten, er (inkl. Oaserne Chargeh og
Dachel) 1989 km2 med (1917) 981197 Indb. —
Hovedstaden S. ligger V. f. Nilen i ringe
Afstand fra Floden, er smukt bygget og har en
henrivende Beliggenhed, navnlig set fra de
bag den stejlt opstigende Klipper; Lepsius fandt
Udsigten fra disse Højder over den
oversvømmede Nildal som den smukkeste i Ægypten og
yderst karakteristisk. (1917) 51430 Indb. Den er
Dampskibs- og Jernbanestation, er Sædet for
en koptisk Biskop, har fl. Moskeer, Bade,
Hospital og driver en Del Industri i Bomuld,
Læder, Lervarer etc. Amerikansk-presbyteriansk
Mission med stor Skole. Ved S. findes en stor
Dæmning over Nilen. S. er, det gamle
Lykopolis (Sjakalbyen), og i Klipperne V. f. Byen
findes en Del Sjakalmumiegrave.
C. A.
Siv (Júncus L.), Slægt af Sivfamilien, en- ell.
fleraarige Urter med trinde ell. paa Oversiden
furede Bladplader og aabne Bladskeder.
Blomsterne i stærkt sammensatte Stande. Antallet af
de meget smaa Frø er stort. 159 Arter; heraf
en ikke ringe Mængde i Danmark og Norge;
kun de vigtigste nævnes her. Hos nogle er
Blomsterstanden tilsyneladende sidestillet, trængt til
Side af det stængellignende Blad, der danner
en Forlængelse af Straaet; de golde Stængler
er korte og har et langt, stængellignende Blad.
Strand-S. (J. maritimus Lam.) har krybende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
