Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 468 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siv - Siva (se Çiva) - Siva (se Amons-Oasen) - Sivard - Sivard Snarensvend - Sivâs - Sivatherium - Sivbukke - Sivertsen, Bjarni og Sigurður P.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rodstok, men tueformet Vækst. De nederste
Blade har kun Skeder, de øvre har trinde og
sylspidse Plader. Det stængellignende Blad er
kun lidt længere end den store og aabne Kvast.
Paa Strandenge, ikke hyppig i Danmark, ej i
Norge. Knop-S. (J. conglomeratus L.) og
Lyse-S. (J. effusus L.) danner begge store og
kraftige Tuer; alle grundstillede Blade mangler
Plader. Straaene bliver indtil 80 cm høje; det
stængellignende Blad er betydelig længere end
Kvasten. Begge er i Danmark
yderst alm. i Grøfter,
Tørvegrave og paa side Steder, hvor
de kan optræde som et slemt
Ukrudt. Den første, der
kendes paa en Vorte i Kapselens
Spids, er alm. langs
Vestkysten af Norge; den anden
vokser temmelig hyppig i det
sydlige indtil Trondhjem.
Blaagraa S. (J. glaucus
Ehrh.), let kendelig paa dens
blaagraa Stængler, vokser
hist og her i Danmark,
navnlig paa Strandenge.
Traad-S. (J. filiformis L.) er meget
mindre end de foregaaende og
har tynde og 10—30 cm høje
Stængler med et langt
stængellignende Blad; Kapselen
kugleformet. Alm. i Vest- og
Nordjylland paa sumpede
Steder og meget hyppig i Norge.
— Hos andre Arter er
Blomsterstanden endestillet, og
Bladene har veludviklet
Plade. Bl. disse nævnes den
tueformet voksende
Glanskaps1et S., norsk Ryll-S. (J.
lamprocarpus Ehrh.), 15—45 cm høj og med
leddede Blade, d. v. s. Bladenes Kød er afdelt i
Rum ved Hjælp af Skillevægge paa tværs.
Blanke Kapsler. Alm. paa fugtige Steder.
Børste-S. (J. squarrosus L.) har uleddede og større
Blade i Roset. Alm. paa høje Enge og fugtige
Heder og Klitter i Vestjylland og Vestnorge.
Bottnisk S. ell. Harrilgræs (J. Gerardi
Lois., se Fig.) har krybende Rodstok og fine,
lange Blade uden Tværskillevægge paa trinde
Straa. Den danner et meget tæt og fast
Græsdække, der giver et særdeles fint og af
Kreaturerne meget yndet Hø. Vokser paa saltholdig
Bund, ældre Marskenge o. l. Steder og er
hyppig langs Jyllands Vestkyst. Tudse-S. (J.
bufonius L.) er enaarig og tueformet, oftest
bleggrøn. Hele Planten er lav og har meget tynde
Blade samt hvidlig grønne Blosterblade, der er
forholdsvis lange. Meget hyppig i Danmark og
Norge paa fugtige Steder. Næsten alle blomstrer
i Højsommeren.
A. M.

Harrilgræs.

Siva, se Çiva.

Siva, se Amons-Oasen.

Sivard, Mandsnavn; af samme Bet. som
Sigurd (s. d.), hvilket Navn det i Dansk tidlig
fortrænger.
G. K-n.

Sivard (ell. Sivord) Snarensvend,
Helten i Folkeviserne om S. S. og om Sivard og
Brynild, en af de ypperste Kæmper i de danske
Folkevisers Didrik-Sagnkreds (Danmarks gamle
Folkeviser Nr 2, 3 og 7), svarer til
Volsungsagnenes Sigurd Faavnesbane.
H. El.

Sivâs, By i Lilleasien, ligger ved det øvre
Løb af Kisil Irmak og har c. 40000 Indb., til Dels
Armeniere, der driver livlig Handel.
M. V.

Sivatherium [-’te’-], se Giraf.

Sivbukke (Donacia), Billeslægt af
Bladbillernes Familie, indbefatter mindre, 1—2 cm
lange, metalglinsende, som oftest langstrakte
Biller. Den overvejende Del er mere ell.
mindre knyttet til Vand-, ell. Sumpplanter, hvorpaa
Hunnerne lægger deres Æg. Disse fastklæbes
i Alm. til Bladene paa Vandspejlet eller paa
Stilke og Stængler under Vand. De udklækkede
Larver, der er hvide og fodløse, har i
Bagenden et Par stærke Kitinkroge. Larven vandrer
ned paa Vandplanternes Rødder ell. Rhizomer
og lever af disse. Aandedrætsorganerne er
fuldstændig indrettede til kun at tage atmosfærisk
Luft. Desuagtet kommer Larven aldrig til
Overfladen, idet de to Kroge, der er hule og staar
i direkte Forbindelse med de to bageste Par
Spirakler, bores ind i Planterne; den i disse
værende Luft tjener til Dyrets Aandedræt. Naar
Forpupningen nærmer sig, spinder Larven en
brun, kitinagtig Kokon, der ligeledes fyldes
med Luft fra Værtplanten. Det udviklede
Insekt sprænger derpaa Kokon’en og kravler op
til Overfladen. Som udviklede Insekter er
Donacierne Solskinsdyr; Parringen udføres paa
Vegetationen paa Søen ell. i dennes Nærhed.
S. er som mange andre Vandinsekter delvis
dækkede med sølvglinsende Haar, der har Bet.
ved at omgive Legemet med et Luftlag, naar
Dyret dykker under Vand. En Underslægt er
den mærkelige Hæmonia, der ikke alene som
Larve, men ogsaa som fuldt udviklet Insekt
altid synes at leve under Vandet.
C. W.-L.

Sivertsen, 1) Bjarni, isl. Købmand, f. paa
Island 6. Apr. 1768, d. i Kbhvn 13. Juli 1833. S.
var først Landbruger, men efter at
Monopolhandelen paa Island var forandret til Frihandel
for danske Undersaatter, blev han den første
Islænding, der grundede en
Købmandsforretning. Denne driftige Mand var ogsaa den første
Islænding i den nyere Tid, der byggede
Dæksfartøjer til Fiskeri ved Islands Kyster; hertil
anlagde han et lille Skibsværft i Hafnarfjord,
hvor han selv boede indtil 1821 og altid havde
sin Hovedforretning. Under Krigen med
England gjorde han sig meget fortjent ved i London
med Sir Joseph Bank’s Hjælp at virke for
Frigivelsen af Handelsskibe, som sejlede paa
Island, og for Tilbageleveringen af de offentlige
Pengemidler, omtr. 35000 Rdl., som en eng.
Kaper 1808 havde røvet i Reykjavik. Herfor
blev han af Kongen belønnet med Ridderkorset.
(Litt.: Sunnanpósturinn, I [Viðey 1835]). — 2)
S.’s Sønnesøns Søn er den isl. Prof. Sigurður
P. S., f. 2. Oktbr 1868, Student 1889, Cand. theol.
1896 fra Kbhvns Univ., Præst 1898, Docent 1911
i Teologi ved Univ. i Reykjavik, Prof. 1917. S.
har offentliggjort et Skrift om Senjødedommens
Apokalyptik »Opinberunarrit siðgyðingdómsins«
(1920). og en hist. Fremstilling af den kristne
Tro paa Grundlag af det nye Testamentes
Skrifter »Trúarsaga Nýja testamentisins« (1923). S.
redigerer Præstesamfundsskriftet
»Prestafjelagsritið«.
B. Th. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>