Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sivle, Per - si volti - Sivori, Ernesto Camillo - Sivsanger - Sivæv - Siwalik Hills - Sixpence - Sixtinske Kapel - Sixtinske Madonna - Sixtus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(»Vilje«, »I Drift«, »Varulv«). Nederlagene
gjorde ham syg og opreven, saa han mistede
alt Haab og al Tro og kom ud for haarde
Kriser (»Satanas Overdjevel«, »Ravn«). Hans
økonomiske Vanskeligheder gav ham et dybt
Indblik i de indviklede Samfundsforhold (»Fenrir«).
Undertiden bryder en forunderlig barnlig, stærk
Livstro igennem med herlige Naturskildringer
(»Lerka«, »Vaarvon«), eller hans Hjertelag og
Humor (»En Fyrstikke«, »Min Forret«). Han
strøede sine Digte omkring sig i forskellige
Blade, hvor han kunde faa noget for dem. Han
samlede dem efterhvert i Digtsamlingerne
»Noreg« (1894), »Bersøglis- og andre Viser« (1895),
»Skaldemal« (1896) og »Olavs-Kvæde« (1901).
En større Komposition, Arbejderromanen »Streik«
(1891, ogsaa oversat til svensk) er kun delvis
lykkedes for ham. Det var først og fremmest de
stemningsfyldte, malmfaste nationalhist. Digte
med sin lidenskabelige Fædrelandskærlighed
som skaffede ham Statens Forfatterstipendium
1898—1900 og Digtergage 1902 og 1903.
Tiltagende Sygelighed og Skuffelse, da han mistede sin
Digtergage p. Gr. a. Reaktionen efter Valgene
1903 gjorde, at han endte sine Dage for egen
Haand. Mindesmærker over ham er rejst paa
hans Grav i Drammen, ved Stalheim og en
Varde paa Nordhue i Elvrom. (Litt.: »Norsk
Forfatter Leks.«, »P. S.« af Anders Hovden i
»Norske Folkeskrifter« Nr 24. Forresten hyppig
nævnt i norske Aviser. Hans »Skrifter« udkom
i 3 Bd, 1909, ny Udg. i 2 Bd 1925).
Olav Midttun.
si volti [-’vålti] (ital.), man skal vende om.
Sivori [si’våri], Ernesto Camillo, ital.
Violinist, f. i Genova den 25. Oktbr 1815, d. smst.
18. Febr 1894, blev i en Alder af seks Aar Elev
af Paganini og begyndte, da han var 10 Aar gl,
sine Koncertrejser i Europa og Amerika. S. har
skrevet forsk. Kompositioner for Violin.
S. L.
Sivsanger (Acrocephalus phragmitis), se
Rørsanger.
Sivæv, se Blødbast.
Siwalik Hills [si’wä£ik-’hifz] kaldes nogle
forholdsvis lave, til det yngre Tertiær hørende
Høje, som strækker sig langs Himalajas sydlige
Fod, adskilte fra denne Bjergkæde ved en flad
Dal. De dannes af mægtige Sand- og
Sandstensaflejringer samt af Mergel og Konglomerater.
De indeholder Resterne af Ferskvandsskaller,
men er især blevne bekendte ved, at man i
deres øverste Afdeling, som tilhører Miocænet
og Pliocænet, har fundet Resterne af en
ualmindelig rig Pattedyrfauna, som var nærmest
beslægtet med Pikermifaunaen (s. d.): af vigtigere
Former kan fremhæves Mastodon, Stegodon,
Dinotherium, Hipparion og Equus, talrige Okser,
Hjorte og Antiloper, Sivatherium, Giraffer,
Machairodus, Hyæner og Aber.
J. P. R.
Sixpence [’sikspəns], Kasket af groft Uldtøj,
med hvilket ogsaa den, oftest til Pulden tilsyede
ell. tilknappede Skygge er overtrukket.
K. M.
Sixtinske Kapel (Cappella Sistina), det
pavelige Huskapel i Vatikanet, opført 1473—1481
af Giovannino de’ Dolci for Pave Sixtus IV.
Bygmesteren alene vilde næppe have formaaet at
gøre S. K. til det Kunstens Valfartssted, det er
blevet til; hans Bygning er saa simpel og
prunkløs — et aflangt Rum med tøndehvælvet Loft
(40 1/2 m langt, 14 m bredt) — at denne
arkitektoniske Askese næppe kan forklares anderledes,
end at det fra først af har ligget i Bygherrens
Plan i det Indre kun at skabe Flader, hvor
Malerne kunde øve deres Kunst. Det er da
ogsaa Malerkunsten, der har gjort Kapellet til en
af Kunstens store Helligdomme. Der er samlet
her noget af det ypperste af den tidlige
Renaissances Kunst i de 12 store Vægfresker, hvoraf
de 6 paa den venstre Væg giver Fremstillinger
af Moses’ Historie, medens de øvrige paa den
højre Væg følger Kristi Liv fra hans Daab til
Nadverens Indstiftelse. Naar undtages de 3
ringe Billeder af Cosimo Rosselli, har de her
virkende Kunstnere — Botticelli, Ghirlandajo,
Pinturicchio, Perugino og Signorelli — bragt
Blomsten af florentinsk og umbrisk Kunst til
Rom (se nærmere under de paagældende
Kunstnere). 25 Aar efter, at disse Fresker var
fuldendte (1483), blev det Michelangelo, der satte
Kronen paa Værket med sine Loftsfresker
(1508—1512) og andre 23 Aar efter deres Afslutning
fuldendte den maleriske Udsmykning af
Rummet med sit mægtige »Dommedag« paa
Altervæggen (1535—1540). Som intet andet Sted er
der her i S. K. samlet en Oversigt over en
kunstnerisk Udviklingsperiode (fra tidlig
Renaissance lige op til Barokken) paa over et
halvt Aarh., en Periode af den rigeste
Grødefuldhed: Fra florentinsk Naturalisme og
Individualisme i Menneskeskildringen til
Michelangelo’s Idealisme i Menneskefiguren (Skjoldholderne
paa Loftet) og i de mægtige Typer (Profeterne og
Sibyllerne), fra Vægfreskernes sammenstykkede
Indhold af smaa fortællende Scener til den
vældige Hvirvel af dram. Lidenskab i »Dommedag«.
Kapellet bruges ved ny Pavers Indsættelse,
Dødsmesser for Paver, de aarlige Paaskemesser
m. v. — Ogsaa det pavelige Sangerkor, der
plejer at optræde her, kaldes S. K. (Litt.:
Foruden den ved de nævnte Kunstnere anførte
Litt. fremhæves Pragtværket, E. Steinmann,
»Die sixtinische Kapelle. Text u. Tafeln«
[München 1901 ff.]).
(A. R.). A. Hk.
Sixtinske Madonna (Madonna di San Sisto),
Rafael’s berømte, nu i Galeriet i Dresden
værende Billede af den i Skyerne svævende
Madonna med Barnet omgiven af de knælende
Hellige, Sixtus II og Barbara (jfr. Rafael).
S. M., som Rafael malte i Rom i Aarene mellem
1515 og 1519 (efter andre c. 1512), var opr.
udført for Højalteret i San Sisto (heraf Navnet)
i Piacenza; i Midten af det 18. Aarh.
erhvervedes det herfra til Dresden for 20000 Dukater
(og mod en Kopi til Piacenza-Kirken). Maleriet
har dog ikke undgaaet saa mange berømte
Kunstværkers Lod, nemlig at blive et Bytte for
den moderne Stilkritik, saaledes at man har
ment at kunne frakende S. M. at være et
egenhændigt Værk af Rafael, hvad senere
Kunstforskning dog gennemgaaende atter er kommet
bort fra. (Smlg. Jelinek, »Madonna Sistina«
[Dresden 1899]).
(A. R.). A. Hk.
Sixtus, Navn paa 5 Paver.
1) S. I den Hellige (c. 116—125) var Romer,
skal være bleven halshugget som Martyr og er
Helgen.
2) S. II den Hellige (257—258) var Græker,
blev henrettet som Martyr i den valerianske
Forfølgelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
