Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sivertson, Silvester - Sivfamilien - si vis pacem, para bellum - Sivle, Per
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sivertson, Silvester, norsk Forf., f. paa
en Bondegaard i Lom 12. Septbr 1809, d. i
Drammen 6. Decbr 1847. 1833 udgav han en
Fremstilling af »Haugianismen«, som han
kendte den fra sit eget Hjem; dengang var han
Handelsbetjent i Trondhjem, men fik Velynderes
Hjælp til at forberede sig for
Studentereksamen (1835). Straks viede han sig helt til
Publicistlivet, offentliggjorde under Mærket
»Urdsongis« i »Bien« og senere i »Nye
Hermoder« Digte, dels dyster Lyrik, dels politiske
Viser (mest kendt er Sangen »Norafjeld« 1836),
og kastede sig ind i Døgnets Debatter bl. a.
med et Angreb paa det ultra-oppositionelle
Ugeblad »Statsborgeren« 1835. 1841 og 42 var
han Redaktør paa Lillehammer, de næste to
Aar i Trondhjem, Resten af sit Liv i Drammen.
Hans »Udvalgte Digte« blev udgivne af hans
Broder 1848.
(C. Br.). E. S-n.
Sivfamilien (Juncaceæ), enkimbladede
Planter af Avneblomstredes Orden, en- ell. fleraarige
Urter med trinde ell. sammentrykte Straa uden
Knæ, men med en af sirlige Celler bygget og
meget luftfyldt Marv, flade eller trinde Blade
med aabne eller lukkede Skeder og smaa
Blomster i Kvast eller Hoved. Hos nogle mangler
Bladpladen, ell. den er yderst ufuldkommen
udviklet; hos andre bliver det øverste Blad
stængellignende. Straaene vokser især ved Grunden
af de enkelte Led. Blomsterne har 6
Blosterblade og er tvekønnede; de har 6 Støvdragere og
en Støvvej med 1 ell. 3 Rum i Frugtknuden, en
Griffel og 3 oftest snoede Ar. Blomstringen sker
ofte periodisk; en Del Blomster paa samme
Individ aabner sig samtidig; med et Mellemrum
af nogle Dage følger Blomstringen af det næste
Hold Blomster. De bestøves ved Vindens Hjælp;
da Støvblade og Støvvej er udviklede til forsk.
Tid, undgaas Selvbestøvning. Frugten er en
Kapsel, der aabner sig ved 3 Klapper og indeholder
oftest talrige Frø, der er saa smaa, at de let
spredes af Vinden. Godt 200 Arter, især kolde
og koldt tempererede Egne og paa fugtig Bund.
A. M.
si vis pacem, para bellum (lat.), »hvis du
ønsker Fred, saa bered dig paa Krig.«
Sivle, Per, norsk Digter, f. i Aurland i Sogn
6. Apr. 1857, d. 6. Septbr 1904. Hans Fader var
fra Sivle paa Vossestranden og Moderen fra
Hylland i Nereimdalen. Hun døde, da S. var 3
Aar gl, og Faderen færdedes omkr. som
Handelsmand, saa Drengen voksede op hos
Slægtninge paa Gaarden Brekke lige ved det senere
saa berømte Turiststed Stalheim i en vild,
overvældende Natur. I sit 16. Aar kom han paa
Jakob Sverdrup’s Folkehøjskole i Sogndal i
Sogn, hvor hans Interesse for Historie blev vakt,
og hvor han blev fyldt af Hengivenhed for
Sverdrup-Slægten midt i den stærke Strid, som
da stod om Johan Sverdrup’s Navn. Derpaa
rejste han til Hovedstaden og tog
Middelskoleeksamen og begyndte at læse til Artium; men
han overanstrengte sig, og Sygdom hindrede
ham fra at tage Eksamen (1878). Hele Livet
senere plagedes han med Mellemrum af en
stærk Hovedpine og Nakkekrampe, som han da
forsøgte at døve med at drikke Vin. Det var et
haardt Slag for ham, at hans Bane blev brudt;
han havde tænkt sig at blive Præst ell.
Historiker, og hans første digteriske Forsøg bærer
Vidnesbyrd herom (»En Digters Drøm«, anon. 1878,
»Digte«, 1879, væsentlig religiøse) uden at de
vakte større Opmærksomhed. I Beg. af
1880’erne besøgte han Danmark og begyndte der at
skrive Skitser og Fortællinger i forsk. Blade.
Efter Hjemkomsten levede han som Redaktør
for Venstrebladet »Buskeruds Amtstidende« i
Drammen 1883—85 og deltog ivrig i den stærke
politiske Diskussion omkr. 1884 og begyndte at
udsende sine berømte historiske Kampdigte. De
flg. Par Aar tilbragte han atter i Danmark, dels
ved Askov Folkehøjskole, dels i Kbhvn. 1887—91
var han Redaktør for det moderate
Venstreblad »Kristianiaposten«, som paa den Tid var
Johan Sverdrup’s troeste Organ. Stillingen
blev meget vanskelig for ham, efterhaanden som
Venstrepartiet splittedes, og Sverdrup søgte
Støtte hos det moderate Venstre. Det opslidende
Bladarbejde virkede ogsaa stærkt enerverende
paa ham, saa det blev ham en Befrielse, da
han 1891 kunde drage til Danmark og Tyskland
med Statens Forfatterstipendium og 1892 til
England. Senere boede han for det meste i
ell. ved Drammen.
Under sit andet Danmarksophold havde han
skrevet en Rk. Fortællinger, som udkom 1887 i
Samlingerne »Sogor« (ogsaa Oversættelse paa
alm. Bogmaal under Titelen »Gut«) og
»Vossa-Stubba«. »Sogor« er væsentlig Fortællinger fra
Barnelivet med sine Sorger og Glæder, set med
Barnets Øjne, og baaret af en dyb Forstaaelse,
fin Iagttagelsesevne og et rigt, varmt Hjertelag.
De hører med til det betydeligste og bedste i
norsk Barnelitteratur og findes i alle
Læsebøger. »Vossa-Stubba« giver drastisk-komiske
Skildringer fra Folkelivet med et rigt Humør
over sig, som ogsaa har givet sig Udslag i
Samlingerne »Blandet Selskab« (1891), »Nye
Vossa-Stubbar« (1894), »Sivle-Stubbar« (1895) og »Folk
og Fæ« (1898). Det er dog særlig som
Samfundslyriker S. mindes. Han har skrevet en Rk.
djærve, friske Opsange for Ungdommen, f. Eks.
»Me heisar vaart flag«, »Sjaa no er det dag«,
»Vi vil os et land«, der blev Folkesange frem
for de fleste andre i de politiske Brydningsaar
forud for 1905. Særlig bekendt er han blevet
for sine nationalhistoriske Digte. Han lod den
gl. norrøne Tids Personligheder og
Begivenheder stige levende frem for Nutiden i korte,
fyndige Digte, fulde af dramatisk Liv og
fortættet Spænding i klangfulde Vers med Genlyd
fra de gl. Skjalde. Og ligesom dem er han midt
i Striden i Dag. Hans Sagadigte er Kampdigte
i Nutidslivet, han drager Paralleller fra den gl.
Storhedstid til Vanskelighederne og den politiske
Strid nu. Han vakte levende historisk Sans og
hjalp meget til at fremelske
Selvstændighedsviljen i Folket, som førte til den rige politiske
og nationale Rejsning omkr. 1900. Han skabte
en Rk. Slagord, som virkede langt frem i Tiden
(f. Eks. i »Svolder«, »Tord Foleson«, »Kong
Sverre«). Han har ogsaa skrevet
historisk-politiske Digte om europæiske Forhold, baaret
af en levende Frihedstrang (»Irland«,
»Præsident Krüger«, »Leo Tolstoi«). Hans egen indre
oprivende Sjælekamp afspejler sig i mange af
hans Digte, særlig hans Kamp for at vinde
personlig Viljestyrke til at staa mod Fristelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
