Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sjølund
- Sjørring
- Sjørupstenen
- Sjøstrand, Karl Eneas
- Sjöström, Frans Vilho
- Sk . . .
- Skaadalen
- skaade
- Skaade Alper
- Skaal
- Skaalen
- skaalformede Fordybninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sjølund, gammeldags og digterisk Form af
Sjællands Navn.
G. K-n.
Sjørring, Sogn i Thy (Hundborg Herred,
Thisted Amt). Ved Østenden af den 1858—62
udtørrede S. Sø ligger de saakaldte »S. Volde«,
et mægtigt Befæstningsanlæg, der synes at gaa
tilbage til Oldtidens Slutning. Her laa
utvivlsomt S. Kongsgaard, velkendt i den ældre
Middelalder; Knytlingasaga gør den endog (med
Urette) til Centrum for Kampen mellem Knud
den Hellige og Bønderne 1086. I alt Fald har
der staaet Kampe her i 11. Aarh., hvad talrige
Vaaben m. m. fra Datiden, der er fundne paa
Voldstedet, udviser. Der er ogsaa fundet
Pæleværk, men ingen Murlevninger, hvad der tyder
paa, at Stedet er blevet lagt øde allerede i den
ældre Middelalder. — S. Kirke er en romansk
Granitkirke med to smukke Søjleportaler; paa
Kirkegaarden ligger 3 romanske Ligsten, hvoraf
den ene er prydet med en Bispefigur; de
danner tilsammen den saakaldte »Bispegrav«,
hvortil forsk. forvirrede Sagn knytter sig. (Litt.:
Fabricius i »Antikvarisk Tidsskr.«
[1846—48, S. 181 ff.]; Løffler i »Aarh. f. nord. Oldk.«
[1877, S. 83 ff.]).
J. O.
Sjørupstenen, Skaansk Runesten fra
Omegnen af Ystad. Endnu paa Ole Worm’s Tid
var den fuldstændig, men senere har man
sprængt den i 6 Stykker og brugt den til
Brobygning. Skønt et af Stykkerne nu er tabt, har
Wimmer dog kunnet tolke Indskriften helt og
holdent. Den lyder saaledes:
»Saxe satte denne Sten efter Asbjørn,
sin Fælle, Toke’s Søn. Han flygted
ej ved Upsala, men vog (ɔ: kæmpede),
mens han Vaaben havde«.
Det Slag ved Upsala, der sigtes til, er den
vældige Kamp paa Fyrisvoldene, hvori den sv.
Konge Erik Sejrsæl sejrede over sin Brodersøn
Styrbjørn, som med en dansk Hær havde gjort
Indfald i Sverige (c. 985). Slaget omtales ogsaa
paa andre danske Runestene (Hällestad- og
Aarsstenene). Toke maa være Gorm den
Gamle’s Søn, som ligeledes faldt i Slaget. (Litt.:
Wimmer, »De danske Runemindesmærker«,
I, S. 91 ff.).
V. D.
Sjøstrand [’∫ø.strand], Karl Eneas,
finsk-svensk Billedhugger, f. 11. Septbr 1828 i Sthlm,
d. 14. Febr 1906. Hans Fader var
Historiemaleren K. J. S. (1789—1857); S. indskreves 1847 i
det sv. Akademis Antikskole og studerede paa
Akademiet til 1855, fortsatte derefter sin
Uddannelse ved Kunstakademiet og under Bissen
i Kbhvn (1855—56) og kom sidstnævnte Aar til
Finland, som han dog atter forlod for i
München og Rom at gøre Studier til det ham
overdragne Monument for den finske Historieskriver
Porthan. 1863 vendte han tilbage til Finland og
tilhørte nu indtil Aaret før sin Død, da han
rejste tilbage til Sverige, finsk Kunst. Allerede ved
sin Lærervirksomhed (Kunstforeningens Skole i
Helsingfors m. v.) fik S. megen Indflydelse paa
finsk Kunstudvikling, men ogsaa ved sin egen
Skulpturvirksomhed — en idealt forenklende
Kunst — blev han banebrydende. Det var
saaledes ham, der ved sine Kalevala-Motiver viste
Vejen hen til helt ny og rige Inspirationskilder
for Kunsten. Allerede før han slog sig ned i
Finland, havde han modeleret sin med stort
Bifald modtagne »Vainämoinen’s Sang« (efter
Kalevala), og senere kom han ofte tilbage til slige
Myte- ell. nordiske Gudeforestillinger (»Brage
og Ydun«, »Vikinger«, Kolossalstatuen »Kullervo
taler til sit Sværd« [1868] i Helsingfors’
Kunstforening m. m.). Hans ovennævnte
Bronzemonument for Porthan afsløredes i Åbo 1864; til
Upsala kom en Kristus-Statue. Andre Værker:
Frise (1865) i Univ.’s Vestibule i Helsingfors,
Kolossalbuster af Shakespeare og Beethoven,
Buste af Digteren Runeberg (Gipseksemplar i
Göteborg-Mus.), E. Lönnrot m. m.
A. Hk.
Sjöström [’∫ø.ström], Frans Vilho, finsk
Maler, f. 22. Apr. 1873 i Idensalmi. Han gik
1892—93 paa Kunstforeningens Skole i
Helsingfors, studerede 1893—94 under Gallen, 1894—97
i Paris, 1899 under Krøyer i Kbhvn. Han har
malet stemningsrige, farveskønne Landskaber
og karakterfulde Portrætter. Finsk
Kunstforening i Helsingfors ejer bl. a. af ham
»Sommeraften« og Portræt af A. Munsterhjelm (1909) og
»Svigermor« (1911). I Åbo Mus. ses
»Vinterlandskab«, i Finsk Nationalteater Portræt af
Skuespiller A. Ahlberg. S. har ogsaa med megen
malerisk Sikkerhed og Elegance udført Genre-
og Folkelivsbilleder, de store »Tennisspillere«
(1916), »Fabriksarbejdere«, endvidere
»Vaskepladsen«. Disse Værker og en Del »andre (bl. a.
det skønne »Sommernat«, 1919) saas paa den
finske Udstilling i Kbhvn 1919.
A. Hk.
Sk . . . Artikler, der ikke findes under Sk,
maa søges under Sc . . .
Skaadalen, Vestre Aker Herred, Akershus
Fylke, en trang, Nord til Syd løbende Dal,
straks Øst for Frognersæteraasen. Gennem
Dalen strømmer Skaadalsbækken, som springer ud
fra den et Par Hundrede Meter Syd for
Tryvandene liggende Skaadalsmyr. I den øvre
Del af Dalen gaar Kørevej — Bomvejen
kaldet. Gennem Dalen gaar et af de mest
trafikerede Skiløiper (ɔ: Vinterveje, kun brugelig
for Skiløbere) om Vinteren, idet man tager
med Holmenkolbanen til S. Station og derfra
fortsætter op gennem Dalen til Skjennungen
Skihytte og videre ind i Nordmarken.
Skaadalsbækken har Udløb i Bestumkilen ved Skøjen;
den hedder dog her ikke Skaadalsbækken, men
Hofsbækken.
M. H.
skaade (skodde) (Søv.), at ro den forkerte
Vej med en Aare, enten for at bringe Fartøjet
til at gaa agter over, ell. for at det kan
foretage en krap Drejning. Sidstnævnte Manøvre
foretages ved at s. paa den ene Side og ro paa
den anden, se Roning.
C. B-h.
Skaade Alper, se Holme Bjerge.
Skaal (Søv.), en tyk Planke, som hules paa
den ene Side. Den bruges, naar et til Dels
knækket Rundholt skal forstærkes, idet en S.
lægges foroven og forneden over det svækkede
Sted og fæstes sammen med Surringer.
C. B-h.
Skaalen, se Cupula.
skaalformede Fordybninger kaldes de
ejendommelige, i Reglen c. 4—8 cm store, runde
Fordybninger, der i fjerne Tider udhuggedes
ell. indboredes, snart svagere, snart dybere paa
større ell. mindre, isoleret liggende Stene, paa
Klippeflader, Stengrave ell. lgn. Steder.
Undertiden optræder de enkeltvis eller kun i ringe
Antal, men oftere forekommer de i stor Mængde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0493.html
