Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - skaalformede Fordybninger - Skaalfrugtfamilien - Skaalkopper - Skaallav - Skaalpund - Skaalrust - skaaltom - Skånberg, Karl Emmerik - Skåne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den ene tæt ved den anden, uden dog som
Regel at være ordnede efter nogen bestemt
Plan. Snart bærer Stenfladen alene s. F., snart
findes disse indblandede mellem større
billedlige Fremstillinger (se Helleristninger).
S. F. kendes fra mangfoldige Lande, saaledes
ogsaa fra Norden, hvor de jævnlig iagttages
dels paa Stenalderens Dysser og Jættestuer,
dels paa Stene og Klippeflader mellem
Udhugninger, der tilhører noget senere Oldtidsafsnit.
At de s. F. overalt har været Udtryk for samme
Idé, lader sig vel næppe betvivle, og snarest
skulde man tillægge dem en religiøs Bet. som
hellige Tegn for Ilden.
C. Ngd.
Skaalfrugtfamilien (Cupuliferæ),
tokimbladede Planter af Bøgeordenen, Træer med hele
ell. mere ell. mindre fjerdelte Blade med
affaldende Akselblade. Blomsterne sidder i
raklelignende Stande i Hjørnerne af Bladene paa
sidste Aars Skud og viser sig først efter
Løvspring. Enbo. Blostret er enkelt og sambladet
og bestaar af 4—7 højbladagtige Blade.
Hanblomsterne har lige saa mange ell. dobbelt saa
mange Støvdragere som der er Blosterflige.
Hunblomsterne er oversædige, og Støvvejen er
dannet af 3 Frugtblade med et tilsvarende
Antal Grifler; Frugtknuden er oftest 3-rummet og
har 2 Æg i hvert Rum. 1 til flere Hunblomster
(senere Frugter), der sidder i smaa Kvaster,
er omsluttede af en fælles »Skaal«, som er
udstyret med Skæl ell. Pigge. Hos Kastanje og
Bøg aabner Skaalen sig med 4 Klapper, saa at
Frugterne, Nødderne, kan komme ud.
Blomsterne bestøves ved Vinden. 346 Arter; om
deres Udbredelse og øvrige Forhold se under
Bøg, Eg, Fagus, Kastanje,
Nothofagus og Quercus.
A. M.
Skaalkopper, se Skoldkopper.
Skaallav (Parmelia Ach.), Slægt af
Skivesvamplaver med bladagtigt, fliget eller lappet
Løv, der har Bark paa begge Sider og paa
Underfladen er brunt ell. sortagtigt og oftest
filtet ell. langhaaret (Hæftetraade). De
skaalformede og hyppig rødbrune Frugter sidder paa
Løvets Overflade, talrigst paa Midten; deres
Rand er dannet af Løvet. Sporerne er
ellipsoidiske, enrummede og farveløse. Af de talrige
Arter lever en Del i Norden. De hyppigste er
flg.: Messing-S. (P. conspersa [Ehrh.] Ach.),
der har et blankt og gult Løv, og som ofte
bærer (leverbrune) Frugter, er meget alm. paa
Sten. Rynket S. (P. saxatilis [L.] Ach.) med
et bleggraat ell. askegraat og i store tynde
Kager udbredt Løv, er yderst hyppig paa Sten og
Træernes Bark; den fruktificerer sjælden, men
bærer paa Rynkernes Ribber alm. Soredier.
Oppustet S. (P. physodes [L.] Ach.) har et
smalt, lyst graat Løv, der er stærkt fliget og
paa Underfladen nøgent; Fligene er som Regel
i Spidsen blæreformet oppustede, men nogle er
stærkt udvidede og opad bøjede, besatte med
Soredier; Frugter sjældne. Meget alm. paa
Grene af Træer og Buske, især i Heder.
Olivengrønt Løv findes hos Oliven-S. (P. olivacea
[L.] Nyl.), der er meget hyppig paa Bark, og
Bølget S. (P. Acetalulum [Neck.] Duby), der
vokser paa Stammer af Løvtræer i Haver eller
Alleer, men ej er alm.; den første har smalle,
helt tiltrykte Lapper, hos den anden er
Lapperne bredere og noget opad bøjede i Kanten.
A. M.
Skaalpund, 1) ældre dansk-norsk Vægt =
498,1137 g; 2) (Skålpund ell. Mark), ældre svensk
Vægt (Viktualievægt, Handels- samt Guld-, Sølv-
og Møntvægt) = 425,0758 g.
H. J. N.
Skaalrust, se Rustsvampe.
skaaltom (Søv.). Betegnelsen anvendes om
et Skib, hvis indvendige Hulrum er helt tømt,
saa at det hverken har Last, løst Inventarium,
Mandskab e. a. inde.
C. B-h.
Skånberg [’skån.bærj], Karl Emmerik,
sv. Maler (1850—83), studerede paa Sthlm’s
Akademi og senere i Paris. Han var i øvrigt
stadig paa Rejsefod, ivrig studerende, en
udpræget Naturalist med djærv og virkningsfuld
Penselføring, en selvstændig anlagt, ihærdig
søgende Kunstner, hvis svage Helbred dog tidlig
afbrød hans Kunstnerbane. S. har malet mange
Landskaber fra Sverige (Vinterstykker,
Maaneskinsbilleder o. s. v.), Holland (udmærkede
Havnepartier; et fremragende Værk er »Havnen i
Dordrecht« [1880, Gal. i Göteborg, Skizze i
Sthlm’s Mus.]), Frankrig og Italien, Venedig.
»Regnstemning fra Canal Grande« kom foruden
andre til Nationalmuseet i Sthlm; i Göteborgs
Mus. ses endvidere »Have uden for Rom«,
»Kanal i Venedig« m. m. Han er ogsaa
repræsenteret i Oslo Mus. Strindberg skildrer S. (der
var pukkelrygget, og hvis Tale og Færd var
impulsiv) hadefuldt i »De små«.
A. Hk.
Skåne, det sydligste Landskab i Sverige,
udgøres i Hovedsagen af en Halvø, beliggende
mellem 55° 20′ n. Br. og 56° 32′ n. Br. samt
mellem 12° 26′ og 14° 35′ ø. L. f. Greenwich.
Det grænser mod V. til Kattegat og Øresund,
mod S. til Østersøen, mod Ø. til Østersøen og
Blekinge og mod N. til Småland og Halland.
Arealet er 11303 km2, hvoraf 326 km2 Vand.
Folkemængden (1925) 743791 ell. 66 Indb. pr
km2. I administrativ Henseende deles
Landskabet i Kristianstads Län mod NØ. og
Malmøhus Län mod SV. Længst mod NV. paa
Grænsen til Halland beskyller Kattegat en Halvø,
der opfyldes af Hallandsås og finder sin
Afslutning i den lille Ø Hallands Väderø. Mellem
denne Halvø og Kullens Halvø ligger
Skelderviken med en Længde af 24 km og en Bredde
i Mundingen af 16 km. S. f. Kullen mangler
alle dybere Indskæringer, og der findes kun et
Par flade Bugter som Lundåkra-Bugten S. f.
i Landskrona, Lomma-Bugten N. f. Malmø samt
Höllvigen, der ligger N. f. Falsterbo-Halvøen.
Denne 10 km lange, fremspringende Landtunge
fortsættes S. paa i det 8 km lange Falsterbo
Rev. Til S. hører den i Øresundet liggende 7,5
km2 store Ø Hven (Ven). Ved Falsterbo bøjer
Kysten mod Ø. og danner Kämpinge- og
Ystad-Bugterne. Den nordlige Del af S.’s Østkyst
beskylles af den saakaldte Hanö-Bugt mellem S.
og Blekinge og har ved Halvøen Lister-Landet
en dybere Indskæring, Saxa-Viken. Ø. f. Åhus
ledsages Kysten af talrige Smaaholme. Kysten
er med Undtagelse af Sydsiderne af
Laholms-bugten og Skelderviken, Strækningen
Helsingborg—Landskrona og Linderödsåsens bratte
Klint ved Stenshufvud en flad Lavlandskyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
