Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 489 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skaffer - Skafot - Skaft - Skaft (bot.) - Skaføgaard - Skagafjarðarsýsla - Skagastølstinder - Skag Banke - skage - Skagen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skaffe betød opr. at indrette, ordne, sætte frem
(Mad og Drikke), og er derfra gaaet over paa
Handlingen, at fortære det skaffede; i
Sømandssproget bruges Ordet endnu. Ligesaa paa Tysk,
hvor Ordet gaar tilbage til tidlig Middelalder
og opr. betød en Meddommer, Bisidder
(Stolsbroder). Fra Tysk er Scheffe, Schöffe
gaaet over i nyere Latin: scabinus og i Fransk
échevin, hvad vi nu kalder en Raadmand,
Borgermesterens Medhjælp.
(Bernh. O.). J. O.

Skafot (tysk Schafott, af fr. échafaud,
der atter udledes af ital. catafalco, som dog
har en anden Bet. [jfr. Katafalk]),
Rettersted, det Sted, hvor Forbryderen henrettes.

Skaft, den Del af et Redskab ell. Værktøj,
som tjener til at fatte det med. S. kan enten
være et kort Haandtag som paa en Syl ell. Fil
ell. længere som paa en Økse; endelig kan det
gøres forholdsvis meget langt for at opnaa en
bekvem Arbejdsstilling, saaledes ved River,
Koste o. l. Paa Landet kaldes Grimetøjlen (se
Grime) endnu ofte Grimeskaft. Undertiden
bruges S. i anden Bet., nærmest som Stilk,
saaledes S. paa en Knappenaal, S. paa en Nøgle,
Delen mellem Kammen og Ringen. Særlig Bet.
har S. ved Vævning.
(F. W.). D. H. B.

Skaft (bot.), en lang og ikke forgrenet
Stængel, der ikke bærer Løvblade, men vel Højblade,
og som ender med en Blomst ell. en
Blomsterstand.
A. M.

Skaføgaard, Hovedgaard i Sønderhald
Herred, c. 25 km SØ. f. Randers, er opstaaet kort
efter Midten af 16. Aarh. af en Bondeby paa to
Gaarde, Skabø ell. Skaby, der 1494 af Erik
Ottesen (Rosenkrantz) tillige med andet Gods
blev udlagt hans afdøde Søn Holger’s Børn. En
Sønnesøn af denne, Regeringsraad Jørgen
Ottesen Rosenkrantz, opførte paa en Holm i Skaby
Sø den endnu staaende Hovedbygning omkr.
1581. Den bestaar af en Midterfløj og to
Sidefløje, Midterfløjens høje Gavle er senere
nedtagne, Sidefløjene har Renaissancegavle. Alle
tre Fløje er af røde Munkesten og staar paa en
Sokkel af Kamp med 1 Stokværk paa hvælvede
Kældere. Karnapper og Trappetaarn med
Renaissancegavle. Portbygning med Taarne og
hvælvet Gennemkørsel. Langs Midterfløjens
Gaardfaçade har der opr. ført en dækket
Buegang mellem Karnaptaarne i Hjørnerne til
Sidefløjene — noget lgn. fandtes paa Ibstrup og
endnu paa Frederiksborg — men denne
Buegang er 1811 bleven nedreven. En høj Mur,
der senere er bleven erstattet med en Bygning,
lukkede opr. for Borggaardens fjerde Side.
S. har haft mange Ejere, bl. hvilke nævnes den
bekendte Holger Rosenkrantz (død 1642) og den
dygtige Landmand Jørgen Mørch Secher (død
1852), hvis Enke s. A. solgte S. til J. B. S.
Estrup.
B. L.

Skaføgaard.

Skagafjarðarsýsla [’ska.gafjar.ðar’sis.la], et
Herred i det nordlige Island imellem Skagatá
og Almenningisnöf, har et Areal af 5170 km²
og (1923) 4216 Indb., der næsten udelukkende
lever af Kvægavl. S. har faaet sit Navn af
Bugten Skagafjördur, som mellem to store
Halvøer skærer sig ind i Nordlandet og har en
Længde af 40 km og 25 km’s Bredde; i Bugten
ligger to klippefulde Øer, Drangey og Málmey,
men der findes ingen Havne og kun to
Handelspladser med aaben Red, Saudákrókur og
Hofsos paa Østsiden. Hovedbygden i S. kaldes
ligesom Bugten Skagafjördur, det er en 10 km bred
og 40 km lang Dal med udstrakte, græsrige
Sletter paa begge Sider af Floden Hjeradsvötn
med 3—4 Gaardrækker paa begge Sider af
Elven og en Mængde Smaadale, der strækker sig
op mellem Bjergene, der især opnaar en stor
Højde paa Østsiden, hvor de til Dels er
jøkeldækkede.
(Th. Th.). B. Th. M.

Skagastølstinder i Jotunheimen, Norge, 2404
m o. H., er de højeste Toppe af Horungernes
Tindekompleks, som ligger paa Grænsen
mellem Aardal og Lyster ved Bunden af
Sognefjorden. Lige op under Toppen af S. ligger der
en Hytte. Tinden bestiges lettest fra Turtagrø
i N. Flere store Bræer ligger i Fjeldrevnerne
i denne Tindegruppe; af disse mærkes
Skagastølsbræen og Slingsbybræen.
M. H.

Skag Banke, Skagerrak. Ud for Tannis Bugt
skyder fra Hirshals 20 m-Kurven en Arm ud i
nordøstl. Retning med Dybder paa 15 à 20 m.
Bundarten er Sand. Mod N. falder Banken stejlt
af til Dybder paa 60 à 70 m. Ved Sejlads i
usigtbart Vejr kan Banken ved Lodning yde
fortrinlig Vejledning.
G. F. H.

skage (Søv.), 1) at s. ell. afskage en Talje
vil sige at overhale den halende Part, saa at
Afstanden mellem Blokkene forøges. S.
Gaardingerne: Kommandoord, til at overhale
Gaardingerne, saa de ikke hindrer Sejlet i at
falde.

2) Vinden s. sig, ɔ: Vinden drejer sig.
C. B-h.

Skagen, Jyllands nordligste og i sin Slags
Landets ejendommeligste Købstad, Hjørring Amt,
Horns Herred, ligger paa Jyllands Nordspids
under 57° 43′ 45″ n. Br. og 1° 58′ 9″ v. L. for
Kbhvn (beregnet for den trigonometriske Station
paa det gl. Fyrtaarn). Den ligger paa den smalle,
af Flyvesand næsten helt overdækkede Odde,
hvori Landet løber ud mellem Skagerrak og
Kattegat, og bestaar af to Dele, nemlig
Skagen langs Kattegats Kyst og Højen eller
Gammel-S., c. 3 km V. f. denne ved
Skagerrak. Den egl. By ved Kattegat er i Forhold
til sit Indbyggertal uforholdsmæssig stor, idet
den strækker sig c. 2500 m langs Kysten, men
dens Bredde er kun højst 500 m; den deles i
Østerby og Vesterby, hvis sydvestlige Del ogsaa
kaldes Kapelborg. Den ligger c. 30 km N. f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>