Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frederikshavn. Købstadens Areal er 2773 ha, og
1. Febr 1921 havde den 839 Gaarde og Huse
med 3854 Indb. (1911: 3137, 1901: 2438, 1850:
1400, 1801: 834), heraf i Højen 75 Beboelser og
196 Indb. Byen ligger temmelig lavt; ved
Fyrbakken mod N. i Østerby er der noget over 9,
ved Raadhuset henved 4 m o. H. (Højens
Bygninger ligger c. 6 m o.
H.). Gaderne, ell. rettere
Vejene, er ikke brolagte,
men kun dækkede med
et Lag Grus og Ler.
Husene, der for det meste
er smaa og i een Etage,
ligger ofte ikke i
sammenhængende Rækker,
men til Dels spredte
mellem Klitbakkerne,
som dog nu efterhaanden
er udjævnede. Langs »Hovedvejen«, som
strækker sig gennem hele det egl. S., er dog
Husrækken næsten sammenhængende. Tidligere var
Husene for en stor Del af Træ og tjærede; men
nu er disse ved helt at forsvinde, og Byen faar
mere og mere Karakter af en Villaby med
grundmurede, teglhængte Huse (det er nu forbudt at
benytte Straatage). Ogsaa Haver, hvor der
foruden Kartofler dyrkes Haveurter, Blomster og
Træer, er nu almindelige. Af offentlige o. a.
Bygninger samt Institutioner mærkes: Kirken i
Kapelborg, opført 1841 (Arkitekt C. F. Hansen),
blev 1909 ombygget i stærkt udvidet Skikkelse
og forsynet med et anseligt Taarn (Arkitekt U.
Plesner), og ved dens indre og ydre Udstyring
har fl. bekendte Kunstnere medvirket. Den
ældste, ret anselige Sognekirke, der allerede
omtales i 15. Aarh., laa henved 2 km SV. f.
Byen; Sandflugten umuliggjorde dog
efterhaanden dens Benyttelse, og 1795 nedlagdes den og
solgtes til Nedbrydning, kun det massive Taarn,
der er brugt til Sømærke, og som fra 1903 er
overtaget af Nationalmuseet og fredlyst, staar
endnu; Missionshusene »Emaus« ved Kirken og
»Nain« i Højen, begge opført 1896; K. F. U. M.
og K. F. U. K.’s Bygninger. Borgerskolen
(oprettet 1901) og en ny anselig Bygning opført
(Arkitekt A. Haunstrup), Mellem- og Realskolen,
opf. 1919, ved Borgerskolen (Arkitekt A.
Haunstrup), den tidligere private Realskole overgik
1907 til Kommunen; Højen Skole (ogsaa
kommunal); Teknisk Skole (oprettet 1892), Bygning
i Østerby (opført 1906) af
Haandværkerforeningen (Arkitekt Plesner); Handelsskolen (oprettet
1920). S. Mus. (i Krøyers Bolig i Plantagen)
med en stor Samling Malerier, Tegninger,
Studier o. l. af Krøyer o. a. Kunstnere;
Drachmann-Mus.; S.’s Bibliotek (oprettet 1869) er
installeret i den tidligere Realskole med
Læsestue og c. 2000 Bd. Sygehuset, opført 1916
(Arkitekt Plesner), har 26 Senge, og en senere
tilbygget Epidemiafdeling 10; Fattighuset med
15 Pladser; Gasværket, anlagt 1907;
Elektricitetsværket, anlagt 1918 (Arkitekt C. Schøtz og
Ingeniør P. A. Petersen); Banegaarden
(ombygget 1914); Posthuset, opført 1909;
Telegrafstationen (1906); Havnebygningen (1905), de sidste
4 af Arkitekt Plesner; Toldkammeret, opført
1908 (Arkitekt H. Kampmann).
Fyr- og Redningsvæsen. Højens Fyr,
opført 1892 med Flammehøjde 14 m o. H. og
12,5 Sømils Synsvidde; ved Fyret er der tillige
Taage-Signalstation; S.’s Fyr, c. 2 km NØ. f.
Byen, opført 1857—58 (Arkitekt N. S. Nebelong),
det er Danmarks højeste Fyrtaarn (46 m) med
Flammehøjde 44 m o. H. og Synsvidde 18,5
Sømil; ved Taarnet, hvorfra der ogsaa vises
Issignaler, er der 1871 oprettet en Signalstation
og 1872 en meteorol. Station; det gl. S.’s
Fyrtaarn ved NØ.-Enden af Byen (opført 1745)
benyttes nu kun til Ismelding for Skibene; to
Redningsstationer, hvoraf en i Højen, oprettet
1868, og en N. f. Østerby, oprettet 1852.
Andre Bygninger. Kongeparrets
Sommerbolig »Klitgaarden« SV. f. Byen ved
Kattegat, opf. 1914 (Arkitekt Plesner);
Overklitfogedboligen i Plantagen; S.’s Bank, opført 1918
(Arkitekt Plesner); Apoteket, opført 1904
(Arkitekt Thorv. Jørgensen); Sømandshjemmet,
opført 1909 (Arkitekt J. C. Kofoed); Brøndum’s
Hotel, opført 1873 og fl. Gange udvidet
(Arkitekt Plesner); Grenens Badehotel, opført 1899 i
norsk Bjælkestil (Arkitekt Thorv. Jørgensen).
Anlæg og Mindesmærker. Som en
Oase ligger mod SV. i Vesterby den c. 10 ha
store Plantage, som blev anlagt i Beg. af 19.
Aarh. paa Initiativ af Byfoged O. C. Lund og
1839 overtaget af Staten; i denne Plantage
trives foruden Naaletræer, fl. forsk. Løvtræer,
deriblandt baade Eg og Bøg; her findes ogsaa en
Mindestøtte for O. C. Lund, rejst og modelleret
af Krøyer 1908. I Klitplantagen ved den gl.
Kirke er 1906 rejst en Mindesten for
Overklitinspektør de Thygeson; i Østerby en anden, rejst
1884 for 8 Skagboere, som druknede 1862 under
et Redningsforsøg; i Klitterne S. f.
Redningsstationen ligger Holger Drachmann’s Grav med en
Stendysse over Gravkammeret, som er lukket
med en Bronzediør. Saavel paa den gl som paa
den nye (Assistens)-Kirkegaard findes mange
Mindesmærker over forulykkede Fiskere og
Sømænd, saaledes en 1894 rejst Mindesten med
Portrætmedaillon af N. Holm og Vers af
Drachmann over den bekendte
Redningsbaads-Formand, Lars Kruse, som druknede 1894. Paa et
af »Skagenskunstnere« m. fl. erhvervet større
Gravsted er der kunstnerisk udførte Gravstene
over Malerne P. S. Krøyer (d. 1909) og Carl
Locher (d. 1915), som hviler her. Paa S.’s nye
Kirkegaard begravedes ogsaa en Del eng. og
tyske Marinere, omkomne i Søslaget ved Jylland
1916.
Erhverv. I Modsætning til alle andre
danske Købstæder er i S. Fiskeriet den vigtigste
Næringsvej, hvoraf 39 % af Befolkningen lever;
1921 fangedes c. 1,3 Mill. kg til en Værdi af c.
1 Mill. Kr., hovedsagelig Rødspætter, Torsk og
Kuller. De andre Erhvervsgrupper optræder
med flg. omtrentlige Procenttal: Haandværk og
Industri 21, Handel o. l. 13, Landbrug 7,
Trafikvirksomhed 6, Tyendegerning 5 og immateriel
Virksomhed 4. Handelen er p. Gr. a. manglende
Opland ringe, hvorimod Landbrug her er af
forholdsvis ikke helt ringe Bet. S. er ogsaa blevet
et meget skattet Badested, og der findes mange
Hoteller og Sommerpensionater, ligesom den er
blevet et særlig yndet Opholdssted for
 |
| Skagen Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
