Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skapolit - Skapolitgruppen - Skaptafellssýsla - Skaptárjökull - Skapti Þóroddsson - Skapuler - Skar, Johannes Olsen - Skara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er Ersbyit fra Pargas i Finland. Til
Mizzonit hører: alm. S. ell. Wernerit, som findes
rigelig ved Arendal i Norge og paa en Mængde
andre Steder i metamorfiske Bjergarter og
kornet Kalk; Nuttalit fra Bolton i
Massachusetts; Parantin (ældre Navn for
natronfattig S.) Passauit ell. Porcelænspat, som
danner straalede, hvide og forvitrede Masser i
Gnejs ved Passau; Glaukolit (blaa) fra
Baikal-Søen; Ekebergit fra Hesselkulla i
Sverige; mere natronholdig er Dipyr og den
noget forvitrede Couseranit fra
Pyrenæerne, samt Prehnitoid fra Vexiö i Sverige.
Den natronrigeste Varietet, Marialit, findes
i smaa vandklare Krystaller i den saakaldte
Piperno ved Pianura nær Neapel. Den graa
Algerit fra New Jersey er en stærkt
forvitret S.
(N. V. U.). O. B. B.
Skapolitgruppen, se Skapolit.
Skaptafellssýsla [skaf.tafæl’sis.la], et
langstrakt Herred paa Islands Sydkyst, der S. f. de
store Jøkler strækker sig fra Lónsheiði til
Jökulsá à Sólheimasandi. Arealet er meget stort,
c. 14000 km2, men Indbyggerantallet er kun
2989 (1923). S. har en Længde af 285 km,
men kun en Bredde af 2—20 km. Den største
Del af S. bestaar af øde Sandstrækninger og
Ørkener, frembragte af de utallige, vandrige
Gletscherelve, der i Tidens Løb har udfyldt
alle Fjorde, saa der her ingen Havne findes,
men Havets Modstand opdæmmer fl. St.
Elvene til lavvandede, foranderlige Laguner. Oven
for Kystlandets smalle Sandbræmme træder
store og smaa Gletschere frem fra hver en
Kløft og naar enkelte Steder helt ned til Havet.
Sandstrækningerne er næsten helt blottede for
Plantevækst, og Gaardene findes i smaa Oaser
ell. i Fjeldsiderne, hvor Jøkelvandet ikke kan
naa op. Samfærdselen er p. Gr. a. de mange
rivende og vandrige Jøkelelve meget vanskelig,
og da der ingen Havne findes, maa Indbyggerne
gøre lange Rejser for at hente deres
Livsfornødenheder, selvfølgelig paa Hesteryg over alle
de farlige Elve. Smaa Handelspladser, med
daarlige Havne, der vanskelig kan besejles, findes
paa de yderste Ender af S.; Papes mod Ø., Vik
(med 310 Indb. [1923]) mod V.; Hornafjarðarós
anløbes enkelte Gange af Dampere. S. blev i
Aarene 1903—04 opmaalt af den danske
Generalstab, som derover (1905) har udgivet
prægtige Kort i Maalestokken 1 : 50000. (Litt.: Th.
Thoroddsen i »Geografisk Tidsskrift« XII
og XIII; Daniel Bruun i »Tidsskrift for
Landøkonomi« [1903]).
(Th. Th.). B. Th. M.
Skaptárjökull [’skaft.a^ur’jö.kødl] (ell.
Sldujökull), en meget stor Gletscher paa Island,
der gaar ned fra Vestsiden af Vatnajökull. S.
har et Areal af mere end 500 km2, og dens
Rand, der begrænses af 100—150 m høje
Isklipper, har en Længde af 75 km. Nordligst ligger
Gletscherranden ved Vonarskard, 900 m o. H.,
og sydligst, ovf. Fljótshverfi, omtr. i samme
Højde, medens Jøkelens yderste fremskudte Bue
naar ned til 630 m o. H. Fra S. har tre vandrige
Floder, Tungná, Skaptá og Hverfisfljót, deres
Udspring.
(Th. Th.). B. Th. M.
Skapti Þóroddsson [-’þo.rådsån], isl.
Lovsigemand, d. 1030. S. Þ. var Lovsigemand i 27
Aar (1004—30), og hans Embedstid falder i den
mest storslaaede og frodigste Del af Sagatiden
(söguöld). Han omtales i flere af de isl. Sagaer
og berømmes som den viseste og lovkyndigste
af alle Lovsigemænd. Dog omtales han i Njáls
Saga som en mindre sympatetisk Skikkelse,
uden derfor at undervurdere hans
Betydelighed, hvad Lovkyndigheden angaar. Til S. Þ.
knytter sig ogsaa flere Reformer af Bet.
Sammen med Njál var han Femterrettens Stifter
(vistnok 1005). Han afskaffede Holmgang og
gennemførte en Lov angaaende Drabssager.
Ifølge Olaf den Helliges Opfordring afskaffede
han flere hedenske Skikke i Island. (Litt.:
B. Th. Melsted, »Íslendinga saga«, II [1910]).
B. Th. M.
Skapuler (lat. scapularium), en Del af
Munkedragten. S. bestaar af to Stykker Tøj, hvoraf
det ene dækker Brystet, det andet Ryggen. Hos
Lægbrødrene naar S. til Knæet, hos de egl.
Munke naar det til Fødderne. Det bruges mest,
naar Munken arbejder. Mest kendt er
Karmelitternes hellige S., som Ordenens Generalprior,
Simon Stock, 1251 fik af Jomfru Maria med
Løfte om, at den, der døde i det, skulde
Lørdagen efter føres af hende ud af Skærsilden. Til
Minde om denne Begivenhed holdes 16. Juli
Skapulerfesten.
L. M.
Skar, Johannes Olsen, norsk Folklorist,
f. i Øyer 18. Novbr 1837, d. i Bygland 3. Febr
1914, blev Student 1859 og bosatte sig 1874 i
Setesdal, hvor han fandt et rigt Arbejdsfelt for
Indsamling af Folketraditioner. Efter at han fl.
Gange havde haft Stipendier til Rejser i dette
Øjemed, blev der af Stortinget 1897 bevilget ham
en aarlig Understøttelse. Foruden en Rk. Afh.
i »Syn og Segn«, i »Fedraheimen« og i »For
Kirke og Kultur« er af S. udkommet »Visknut«
(1871, ny Udg. 1898) og »Gamalt or Sætesdal«,
[I]-VIII (1903—16); de to sidste Samlinger blev
efter S.’s Død udg. af Prof. K. Liestøl. Et
Uddrag ved K. Liestøl og D. A. Seip (»Segn og
minne«) udkom 1912. S. hører til de ypperste
norske Folkemindesamlere; hans Gengivelse af
Sprogtonen i Setesdalsdialekterne er lige
beundringsværdig som hans Evne til at fremdrage
kulturhistorisk interessant Materiale.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Skara, By i det sydlige Sverige, Skaraborgs
Län i Vestergötland, ligger 42 km SSV. f.
Mariestad og ved Banen fra Lidköping til Sköfde i en
flad og ensformig Egn. (1925) 66500 Indb. S. er
en uregelmæssig, noget gammeldags By, der
nærmest har hist. Interesse. Af Bygninger
nævnes Domkirken, Raadhuset samt Byens højere
Skole, der er en gl Katedralskole. Domkirken,
der indviedes 1151 og da var en af Sveriges
skønneste Kirkebygninger, led meget ved en
Ildebrand 1719. I nyeste Tid er den dog atter
bleven restaureret. S. har næsten ingen Industri
og driver p. Gr. a. mange Nabobyers Nærhed
kun Handel med den nærmeste Omegn. I
Hedenskabets Tid var S. imidlertid Vestergötlands
vigtigste By, og sin Bet. bevarede den
Middelalderen igennem som Landskabets aandelige
Midtpunkt. Der fandtes saaledes baade et
Franciskaner- og et Dominikanerkloster. Ved den
Ø. f. Byen liggende Kongsgaard, Götala, fandtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
