Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skatter og Afgifter (Norske Skatter) - Skattesubjekt - Skattevalg - Skattevedtægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skov regnes en vis aarlig Rente af Skovens
Salgsværdi (Procentligning). Af Indtægten skal
regelmæssig et vist Beløb være skattefrit.
Ansættelsen af det skattefri Beløb beror baade paa
Antallet af de Personer, som Skatteyderen har
at forsørge, og paa Indtægtens Størrelse. De
nærmere Regler herom fastsættes af
Kommunestyret under Iagttagelse af de i Lovene
opstillede Forskrifter. Formueskatten til Kommunen
skal i Reglen ikke udgøre mere end 3 Kr og
ikke mindre end 1 Kr pr 1000 Kr.
Indtægtsskatteøren skal udgøre højest 12 %. Dog skal
der være Adgang til at udligne et lige saa stort
samlet Beløb paa Indtægten som det Beløb, der
blev udlignet paa denne det nærmest
foregaaende Aar, saa længe Skatteøren herved ikke
bringes til at overstige 15 %.
Finansdepartementet kan tillade, at Indtægtsskatteøren
enkelte Aar sættes højere, naar Kommunestyret
med mindst 2/3 Flertal beslutter at andrage
herom. Iflg. Lov 14. Juni 1918, som senere er
gentaget hvert Aar, kan Kommunerne udligne
Tillægsskat paa større Formuer. S. af 1911
indførte tvungen Selvangivelse; Skattepligtige,
som driver Jordbrugsnæring, er derhos
forpligtet til at afgive en særskilt Næringsopgave,
indeholdende Oplysninger om Næringens
Udbytte og den til samme knyttede Formue.
Som direkte Skat til Staten
opkrævedes i Tidsrummet efter 1814 den saakaldte
Land- og Købstadskat. Udligningen af denne
Skat ophørte 1836, og senere blev der, naar
bortses fra et Bidrag til det alm. Vejfonds
Udgifter (den saakaldte Vejskat, der ophævedes
1893), ikke paalagt nogen ny direkte Skat til
Staten før 1892. Efter de nugældende S.
udlignes Formue- og Indtægtsskat til Staten af de
kommunale Ligningsmyndigheder i Forbindelse
med Kommuneskatten. I de første Aar blev
Statsskatten udlignet med 2 2/3 % af Indtægt af
Formue og 2 % af anden Indtægt. Reglerne
blev forandret allerede 1895, idet der indførtes
Progres i Beskatningen. Formueskatten
udlignes nu gerne med 30 Øre af hvert 1000 Kr af
de første 10000 Kr, 50 Øre pr 1000 Kr af de
næste 40000 Kr, 1 Kr pr 1000 Kr af de næste
50000 Kr o. s. v. Indtægtsskatten begynder
med 2 % af de første 4000 Kr, øges til 4 %
af de næste 4000 Kr, til 6 % af de flg. 4000 Kr
o. s. v. Formuer under 5000 Kr er skattefri,
ligesaa Indtægter under 2000 Kr. Enhver
Skatteyder tilkommer et skattefrit Fradrag i
Indtægten. Hverken Størrelsen af dette
Fradrag ell. Skatteprocenten er fastsat i S., men
bestemmes i den Skattebeslutning, som
Stortinget vedtager for hvert Budgetaar. Det
skattefri Fradrag er i de senere Aar for de 8 Klasser,
som S. inddeler de Skattepligtige i efter
Forsørgelsesbyrden, fastsat saaledes: For 1. Klasse
1000 Kr, 2. Klasse 1500 Kr, 3. Klasse 2000 Kr,
4. Klasse 2400 Kr, 5. Klasse 2800 Kr, 6. Klasse
3200 Kr, 7. Klasse 3600 Kr, 8. Klasse 4000 Kr.
Ved Lov 13. Juli 1921 blev der givet en Del
ny Regler om Udligningen af Statsskatten. Efter
denne Lov skal ved Statsbeskatningen Formue
i og Indtægt af Aktier (Parter) skatlægges paa
vedk. Aktionærs (Parthavers) Haand, samtidig
som Selskaberne ilignes Skat til Staten efter
særskilte Regler, altsaa en Dobbeltbeskatning.
Ved L. 28. Juli 1921 er der givet Regler om
Udskrivning af en ekstraordinær Statsskat af
Formue for Budgetterminerne til og med
1930—31. (Litt.: J. E. Thomle, »Skattelov for
Byerne«, 4. Udg. 1921, og »Skattelov for
Landet«, 5. Udg., Oslo 1925).
K. Ø.
Skattesubjekt. Ved S. forstaas den, der
retlig er forpligtet til at udrede en Skat. For
saa vidt ingen Skatteovervæltning finder Sted,
falder S. sammen med den, der bærer Skatten.
C. T.
Skattevalg. Iflg. Lov om kommunale Valg
af 20. Apr. 1908 § 22, der er opretholdt ved
Lov 29. Marts 1924 § 51, gælder for Købstad-
og Sognekommuner den Regel, at en
Kommunalbestyrelse ikke i Løbet af sin fireaarige
Funktionstid paa egen Haand kan udskrive et
større aarligt Skattebeløb (derunder baade
Ejendomsskatter og personlige Skatter) end
det, som paakrævedes i H. t. det af den senest
afgaaede Kommunalbestyrelse i dens sidste
Funktionsaar vedtagne Overslag med Tillæg af
en Fjerdedel. Ønsker Kommunalbestyrelsen i
noget Aar at udskrive et større Skattebeløb,
maa den indhente Samtykke dertil, for
Købstæderne hos Indenrigsministeren og for
Sognekommunerne hos Amtsraadet, og opnaas
Samtykket ikke, skal der snarest muligt foranstaltes
nyt Valg af Kommunalbestyrelse, hvorefter den
ny Bestyrelse træffer endelig Bestemmelse om,
hvorvidt den Skatteudskrivning, som
paakrævedes i H. t. den afgaaede Kommunalbestyrelses
Beslutning, ell. en mindre Skatteudskrivning
skal foretages. Det overordentlige Valg af
Kommunalbestyrelse, der i saadanne Tilfælde finder
Sted, og som er en Slags Opløsningsvalg, kaldes
hyppigt for S. Skønt Loven synes at indeholde
et ubetinget Paabud om Afholdelse af S., naar
den ovenfor omtalte Situation foreligger, er det
dog antaget, at Valget kan bortfalde, naar
Kommunalbestyrelsen efter at have erholdt
Meddelelse om, at Indenrigsministerens eller
Amtsraadets Samtykke til den ønskede højere
Skatteudskrivning ikke kan opnaas, vedtager
at nedsætte Skatteudskrivningen under den
tilladte Grænse. S. gælder ikke saaledes som de
ordentlige kommunale Valg for 4 Aar, men kun
for den resterende Del af den Valgperiode, for
hvilken den afgaaede Kommunalbestyrelse var
valgt, medmindre der i samme Kvartal, i
hvilket S. afholdes, skulde afholdes ordentligt Valg,
idet den ved S. valgte Kommunalbestyrelse i
saa Fald anses som valgt for hele den flg.
Valgperiode. — S. forekommer ikke i
Amtskommunerne, men derimod nok i Kbhvn, hvor
Reglerne, der indeholdes i Lov 23. Jan. 1914, dog
har et noget andet Indhold end i de øvrige
Kommuner.
P. J. J.
Skattevedtægt. For enhver Kommune (ɔ:
Sogne- ell. Købstadkommune uden for Kbhvn)
skal der tilvejebringes en S., som Kommunen
har at følge ved Ligningen paa Formue- og
Lejlighed, d. v. s. ved Paaligningen af den
personlige Skat til Kommunen som
Opholdskommune. Denne Ordning blev opr. indført ved
Lov 15. Maj 1903, og Reglerne derom findes nu
i Lov 29. Marts 1924 § 7. Iflg. denne Lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
