Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skattevedtægt - Skattevæsen - Skatval - Skau, Laurids Pedersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udfærdiges Vedtægterne for Landkommunerne af
Amtsraadet og for Købstæderne af
Indenrigsministeren, i begge Tilfælde efter Indstilling af
de enkelte Kommunalbestyrelser; de skal saa
vidt muligt være ens for alle Købstæder og for
alle Landkommuner indenfor en
Amtsraadskreds. M. H. t. hvad der kan fastsættes i dem,
er de udstedende Myndigheder bundet ved,
hvad der i selve Lovgivningen er bestemt om
Formue- og Lejlighedsskatten, og bortset fra
Gentagelse af de nævnte Bestemmelser vil
Vedtægterne derfor gaa ud paa at supplere Loven,
hvor denne lader Plads aaben for en nærmere
Præcisering. Særlig er det Meningen, at de
skal give nærmere Regler om, i hvilken
Udstrækning Forhøjelse ell. Nedsættelse af de
virkelige Indtægter maa finde Sted, idet det
er i saadanne Forhøjelser og Nedsættelser, at
Skattens Karakter af Formue- og
Lejlighedsskat finder Udtryk, og i denne Henseende har
Loven til en vis Grad bundet de udstedende
Myndigheder, idet den har opstillet et
Spillerum, inden for hvilket de skal bevæge sig. Vil
man beskatte Indkomster af samme Størrelse
forsk. under Hensyn til deres Oprindelse ell.
Kilde (Kildeartsbeskatning), hvad ikke
nødvendigvis behøver at finde Sted, kan det saaledes
kun ske paa den Maade, at Forhøjelserne af
Indkomsterne procentvis bliver de samme
for alle af samme Kilde flydende Indkomster i
samme Kommune, og en Forhøjelse paa det
nævnte Grundlag kan kun finde Sted m. H. t.
Indkomster, der flyder af 1) Kapital, Tiender
ell. andre bestandige Afgifter, 2) faste
Ejendomme, 3) Pension, Livrente, Aftægt,
Klosterhævning e. l. og 4) pensionsberettiget Indkomst,
og kan i de nævnte fire Tilfælde aldrig
overstige henh. 50, 35, 25 og 15 %. Paa lgn. Maade
er det m. H. t. Forhøjelser ell. Nedsættelser
p. Gr. a. Lejligheden (Indkomstens betydelige
ell. ringe Størrelse, Husstandens Størrelse,
Alderdom, Sygdom o. s. v.) bestemt, at de ikke
maa overstige henh. 30 % (i Kommuner, hvor
Kildeartsbeskatning ikke anvendes, dog 40 %)
og 70 %, dog at iflg. selve Loven Indkomster
paa 1000 Kr og derunder i Landkommunerne
og Indkomster paa 1300 Kr og derunder i
Købstæderne altid kan nedsættes efter
Ligningsmyndighedernes fri Skøn, blot saaledes at
Skatteydelsen ikke helt bortfalder.
P. J. J.
Skattevæsen, se Skatter og Afgifter.
Skatval (Skatvold), Herred, Stjør- og
Verdal Sorenskriveri, Inntrøndelag Politidistrikt,
Nord-Trøndelag Fylke, 94,5 km2 med (1920) 1827
Indb., udgør et Sogn under Nedre Stjørdal
Præstegæld og begrænses af Malvik, Frosta,
Aasen, Hegra og Stjørdal Herreder; det udgøres
for en væsentlig Del af den Halvø, der stikker
mod V. ud i Trondhjemsfjorden mellem
Stjørdals-, Strind- og Aasenfjordene, og har c. 18 km
Kystlinie. Herredets østre Del indtages af
Forbordfjeldets Aasparti; det egl. Forbordfjeld
hæver sig til 590 m’s Højde, omgivet af en Række
lavere Toppe (Bjørkhaug, Lundknepfjeld,
Trangstenklimp, Holbergene m. fl.). Mod Ø. gaar
Forbordfjeldet mere over i myrlændte
Aaspartier med enkelte mindre Gaard- og
Sætergrænder; mod S. og V. falder det stejlt af, mod S. i
et meget kuperet Bakkelandskab mellem
Kvithammerbækkens og Graaelvens Dalfører i
Stjørdalen, mod V. mod Skatvalbygdens aabne og
bebyggede Strøg. Paa den egl. Skatvalhalvø findes
den dyrkbare Mark, der i Forhold til Herredets
Størrelse indtager et ganske betydeligt Areal.
Af Skov har Herrerdet ikke nok til eget Brug,
hvorfor Tørv til Brændsel bruges i adskillig
Udstrækning. Agerbrug og Kvægavl, der i de
senere Aar har gjort Store Fremskridt, er
Hovednæringsvejene, medens Fiskeriet, der tidligere
spillede en stor Rolle, nu er af mindre Bet. Af
industrielle Anlæg findes foruden Mejerier en
Del Savbrug, et Kalkbrænderi og et
Skiferstenbrud. — Af Indsøer har Herredet 25, hvoraf
dog ingen af større Udstrækning. Herredet er,
særlig for Skatvalhalvøens Vedk., i det hele godt
bebygget; Bygningsmaaden er den for det
norden-fjeldske almindelige. Skatval ny Kirke er opført
1902; den ældre var fra 1767. Gennem Herredet
gaar Hell-Levangerbanen, der har Stationerne
Skatval og Langsteinen, den første omtr. midt
paa Skatvalhalvøen, den sidste ved Stenselvens
Udløb i Fættenfjord ved søndre Ende af det
lange Fættendefilé langs Fjorden. Foruden
Hovedvejen fra Trondhjem til Levanger har
Herredet paa Skatvalhalvøen en Række gode
Vejforbindelser, der paa fl. Punkter fører frem til
Kysten. Til Herredet hører to Øer, Saltø og
Steinviksholm. Antagen Formue 1921 var 6,1 Mill.
Kr. og Indtægt 1,2 Mill. Kr. (Litt.: A.
Helland, »Nordre Trondhjems Amt« I-II [Oslo
1909]; »Norges Land og Folk«]).
(N. S.). M. H.
Skau, Laurids Pedersen, dansk
Politiker, f. i Sommersted, Haderslev Amt. 22. Maj
1817, d. paa Mariegaard ved Haderslev 11. Maj
1864, var af gl, nordslesvigsk Bondeslægt, der i
fl. Led havde
ejet Gaard i
Sommersted. S.
fik en efter
Forholdene
udmærket
Undervisning i
Landsbyens Skole og
lærte med sit
livlige Nemme
tidlig at
behandle sit
Modersmaal smukt
og rent, baade
mundtlig og
skriftlig, og at
elske sit Folks
Historie. Som
voksen købte
han selv Gaard
i sin Fødeby og blev snart en af Egnens
ledende Mænd. Han skrev Artikler i
»Dannevirke« og kom i Forbindelse med Chr. Flor i
Kiel og med P. Hiort Lorenzen. Flor opdagede
snart de store Muligheder, der fandtes hos den
unge Bonde med det lyse Hoved, det lette
Nemme og den vindende Fremtræden. Han
blev S.’s politiske Instruktør og skrev saaledes
Teksten til de glimrende Taler for
Modersmaalet, som S. holdt ved de to første Fester p-aa
Skamlingsbanken, 18. Maj 1843 og 4. Juli 1844, og
som bragte Talerens Navn paa alle Danskes
Læber. »Den slesvigske Forening« (stiftet 1843)
 |
| L. P. Skau. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
