- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
544

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skibsbygning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Metacenterhøjde, der gælder for Drejning om
en tværskibs Akse. Det langskibs Metacentrum
bar særlig Interesse ved Bestemmelsen af det
Moment, Trimmomentet, der er
nødvendigt for at ændre Skibets Dybgaaende for og
agter, eventuelt for at bestemme den
Styrlastighedsændring, som opstaar ved at flytte en Vægt
i Skibet i langskibs Retning.

Fremdrivning. Den Modstand, Vandet
yder mod Skibets Fremdrivning, kan deles
i Gnidningsmodstand, Hvirvelmodstand og
Bølgemodstand. Gnidningsmodstanden mellem Vandet
og Skibets Overflade er gjort til Genstand for
indgaaende Undersøgelser af Englænderen
William Froude, som ved Forsøg omkr. 1870
paaviste, at Modstanden er proportional med det
nedsænkede Areal og afhængig af Overfladens
Beskaffenhed og Længde samt af Farten. For
almindelig glatte Overflader varierer
Modstanden med Farten i en Potens, som ligger omkr.
1,83. Hvirvelmodstanden i et velkonstrueret Skib
med gode Linier er kun ringe, og den behandles
derfor under eet med Bølgemodstanden, som er
den Modstand, der skyldes Dannelsen af
Bølger, naar Skibet bevæges gennem Vandet.
Bølgemodstanden kan ikke fastsættes ved Beregning,
men maa bestemmes ved Slæbeforsøg med en
Model af Skibet i en Forsøgstank. Ved fra den
maalte Slæbemodstand at subtrahere Modellens
Gnidningsmodstand, fundet ved Beregning,
fremkommer Hvirvel- og Bølgemodstanden.
Modelforsøgene udføres ved, at en lille Model af
Skibet slæbes gennem Vandet i en Forsøgstank,
der er udstyret med Maaleinstrumenter til
nøjagtig Bestemmelse af Modellens Modstand og
Fart. Saadanne Forsøgstanke er omfattende
Anlæg, der bestaar af en Bygning med en c. 100 m
lang Forsøgskanal, over hvilken der kører en
elektrisk Vogn, som trækker Modellen og er
forsynet med de nævnte Maaleinstrumenter.
Forsøgstanke findes kun i enkelte af de større
Skibsbygningslande, saaledes i England,
Tyskland og Amerika. Ud fra den i Forsøgstanken
bestemte Modstand af Modellen beregnes
Skibets Bølgemodstand ved Hjælp af Froude’s
Sammenligningslov, som siger, at Bølgemodstanden
af to ligedannede Skibe ved korresponderende
Hastigheder forholder sig som Deplacementerne.
Den til Modellens Hastighed v
korresponderende Hastighed for Skibet er v kvadratrod(l), naar l er
det lineære Forhold mellem Skib og Model.
Skibets Modstand er Summen af
Gnidningsmodstanden, beregnet som tidligere anført, og
Bølgemodstanden, beregnet fra Modelforsøget. Har
man ikke Modelforsøg til Raadighed, kan man
beregne Modstanden for en Nykonstruktion ud
fra Prøveresultater af udførte lignende Skibe
ved Hjælp af Froude’s Sammenligningslov.

Skibets Fart udtrykkes i Knob, som er en
Sømil ell. 1852 m, i Timen. Paa Prøveture med
Skibet findes den Hestekraft, Maskineriet
udvikler for at drive Skibet ved bestemte
Hastigheder, og disse Resultater afsættes i
Kurveform med Farten som Abscisse og Hestekraften

Fig. 4. Kurve for Hestekraft og Fart.
Fig. 4. Kurve for Hestekraft og Fart.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0558.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free