Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skibsliste - Skibslys - Skibslæge - Skibsmaaling - Skibsmast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fører; Type, Takling, Bygningsmateriale,
Radiotelegraf, Anvendelse m. m.; Maskinens ell.
Motorens Type og Hestekraft; Byggested og
Bygmester; Klassifikationsselskab og Klasse samt
sidste Klasseeftersyn; Lasteevne i t i fuldt
udrustet Tilstand; Længde, Bredde og Dybde i
eng. Fod (Kendingsmaalene); Brutto og Netto
Registertons; Rederi, samt Skibets og Rederiets
Hjemsted. I Rederiregistrene er Rederierne
ordnede efter Hjemstederne i alfabetisk
Rækkefølge og efter Bruttotonnagens Størrelse,
endvidere findes her Oplysning om Kontorflag,
Skorstensmærke, Telegramadresse m. m. Ved
at hejse Skibets Kendingssignal samtidig med
Nationsflaget, sætter man den, hvormed der
signaleres, i Stand til at faa alle ovenn.
Oplysninger. Ogsaa for Befragtere, Mæglere m. fl.
er S. en stor Hjælp.
C. B-h.
Skibslys. Den officielle Betegnelse for de
Lys, der i Følge de internationale
Søvejs-Reglers og Nødsignalers Anvendelse af danske
Skibe skal føres om Natten for at give fornøden
Vejledning til Undgaaelse af Sammenstød e. l.
De forsk. S. er omtalt under Lanterner. S. er
underkastet det Offentliges Undersøgelse og
Tilsyn.
C. B-h.
Skibslæge. Store Passagerdampere i
oversøisk Fart samt større Krigsskibe har altid en
S. om Bord. S. var tidligere Benævnelse paa
en Grad i det danske Lægekorps, svarende til
Overlæge efter den nugældende Søværnslov.
C. B-h.
Skibsmaaling. Iflg. dansk Lov (Lov om
Skihes Maaling af 13. Marts 1867) skal ethvert
dansk Skib maales og indregistreres. Denne
Bestemmelse overvaages og udføres delvis af
det under Erhvervsministeriet hørende
Registrerings- og Skibsmaalings-Bureau i Kbhvn.
Maalingen gaar ud paa at bestemme Skibets
Rumindhold i Tons (Registertons) og foretages
for at bestemme Skibets afgiftspligtige
Rumfang {Nettoregistertons). S. foretages efter
samme Princip i de fleste søfarende Lande, og
dansk Maaling bliver i Henhold til
Overenskomster anerkendt i disse Lande, ligesom det
fremmede Maal anerkendes i Danmark.
Maalingen foretages efter et bestemt System
(Moorsom’s) ved at udtage en Række Maal paa
bestemte Steder og paa bestemt Maade, og ved
Hjælp af disse udregnes da Kubikindholdet
efter Simpson’s Formel af alle Skibets dækkede
Rum. Maalenheden er Registerton lig 100 eng.
og 91,69 danske Kubikfod og 2,33 Kubikmeter.
For at faa Nettoregistertonnagen fradrages de
Rum, der ikke anvendes til Last ell.
Passagerer, men kun til Brug for Skibets Drift. Dette
Fradrag er, særlig hvad Fradraget for Rum til
den bevægende Kraft angaar, ikke ens
overalt, men der følges 3 Hovedregler, den eng.
(British Rule), der anvendes de fleste Steder,
den tyske (German Rule) og Donau-Reglen, der
dog alle afviger saa lidt, at det er let at
beregne Nettotonnagen for andre Regler end den
anvendte. I Danmark fradrages følgende Rum:
Spise-, Sove-, Bade- og Klosetrum for Skibets
Besætning, Navigationsrum, Kogerum, Gange
til fradragsberettigede Rum, Sygelukaf, Rum
for Signaleringsredskaber, Kabelrum, Sejlkøje
og Vandballastrum, alt for saa vidt Rummene
har en for Skibet passende Størrelse og ikke
anvendes til Last ell. Passagerer. Ved Maaling
af Folkerum skal det tillige kontrolleres, om
Rummene har den lovbefalede Størrelse og
Indretning. Endvidere fradrages Rummene til
den bevægende Kraft efter British Rule.
Fradraget er for Skrueskibe 32 % af Skibets
Bruttotonnage, naar Tonnagen af Skibets Maskin-
og Kedelrum samt Akselgang er mellem 13 og
20 % af Bruttotonnagen,, ellers er Fradraget
1 3/4 Gang Tonnagen af Maskin-, Kedel- og
Akselgang. For Hjulskibe 37 %, naar de nævnte
Rum er mellem 20—30 % af Bruttotonnagen,
ellers 1 1/2 Gang. At Fradraget er større end de
nævnte Rums Tonnage, ligger i, at Kulkasserne
ikke er inddraget i Maalingen, men at der
billigvis maa finde Afdrag Sted for disse Rum.
S. foretages af Bureauet ell. uden for Kbhvn af
Toldvæsenet, der indsender Resultatet til
Bureauet, hvor det beregnes og ved given
Lejlighed kontrolleres. Skibets Nettoregistertons
angives paa Dæksbjælken i Agterkant af
Storlugen ell. paa et andet iøjnefaldende Sted.
Resultatet af Maalingen indføres i Skibets
Dokumenter (Maalebrev, Nationalitets- og
Registreringscertifikater). Nettoregistertonnagen er et
Maal for, hvad Skibet kan rumme, men den
giver ikke nogen direkte Oplysning om, hvor
stor Vægt Skibet er i Stand til at bære, uden
at det trykkes dybere i Vandet, end dets
Sikkerhed tillader. Denne Vægt, der benævnes
Skibets »Drægtighed« eller »Dødvægt«
(Dead-weight) og som før Loven af 1867 var det
officielle Maal, er det stadig af Bet. at kende.
Den er Forskellen mellem Skibets Deplacement
(Vægten af det Rumfang Søvand, Skibet
uddriver), naar det ligger paa den dybest tilladelige
Vandlinie, og paa dets Deplacement i ulastet,
men fuldt ekviperet Stand, der ogsaa benævnes
Skibets »Egenvægt«. Deplacementet kan
beregnes ved at bestemme Volumenet af den Del af
Skibet, der er under Vandet, udtrykke det i
Rumenheder, og multiplicere det med Vægten
af den benyttede Rumenhed Søvand (se
Skibsbygning). Drægtigheden angives i danske
Kommercelæster à 2600 kg, i eng. t à 2240 Ibs.
(1016 kg), i Meterton à 1000 kg m. fl. Ved
Maalingsloven af 1867 blev en Kommercelæst
fastsat til 2 Registertons. Krigsskibe, der stadig
bærer omtrent samme Vægt, og hvis
Konstruktionsdata er nøjagtig kendte, angives ved deres
Deplacement i t. S. gaar langt tilbage i Tiden,
her i Danmark angaves Maalet i Læster, der i
Beg. regnedes til 4000 holl. Pund. I en Frd. fra
1632 findes angivet Relationen mellem et Skibs
Længde, Bredde og Dybde og det Antal Læster
af Korn, Sild, Smør m. m., Skibet kan føre.
Saaledes angives, at et Skib, 100 Fod langt,
28 Fod bredt, 13 Fod dybt, kan føre 100
Læster. 1 Læst Korn var 22 Tønder og 1 Læst
Sild, Smør, Øl m. m. var 13 Tønder. Læsten
var ogsaa her 4000 holl. Pund.
C. B-h.
Skibsmast (Søv.). Jo større et Skibs
Hastighed er, desto større er Rorets Evne til at
dreje det i bestemte Retninger; ophører Skibet
at bevæge sig, da ophører Rorets Virkning. Et
Sejlskib i Vindstille ell. med liden Vind i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
