Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skive (Købstad) - Skive Aa - skive Aarer - Skivedrejebænk - Skivefisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omtrentlige Procenttal: Haandværk og Industri med
38, Handel og lignende 28, Trafikvæsen 8,
Tyendegerning 7, immateriel Virksomhed 6 og
Landbrug 4.
Af Fabrikker og industrielle
Virksomheder kan nævnes: 4 Maskinfabrikker,
hvoriblandt S. Jernstøberi og Maskinfabrik,
grundlagt 1881; 3 Margarinefabrikker,
deriblandt »Dania«, oprettet 1912; S.
Andels-Svineslagteri, grundlagt 1903; Filial af Koopmann’s
Svineslagteri i Aalborg; Vestjyllands
Papirposefabrik, grundlagt 1897; Schades
Rullepapirindustri, oprettet 1915; Thordal Bryggeri og
Mineralvandsfabrik; Mineralvandsfabrikken »Aktiv«;
Kaftemøllefabrikken »Ideal«, grundlagt 1895; 2
Trævare- og 2 Tobaksfabrikker; endvidere
Fabrikker for Tærskeværker, Børster og Koste,
Tagpap; 3 Cementvarefabrikker, Gammelgaards
Dampmølle, S. Mølle, 2 Teglværker, et
Baadebyggeri m. m. Af Pengeinstitutter: S.
Sparekasse og S. Bank (begge oprettet 1857) og
Filial af Landmandsbanken; desuden er der 2
Skolebørne-Sparekasser.
Havn og Skibsfart. Havnen, der er
anlagt 1868—69 c. 1,5 km fra Byen og 1870 ved en
Havnebane forbundet med Hovedbanegaarden,
har 1902 og 1924 faaet større Udvidelser. Den
bestaar nu af 2 Bassiner, tilsammen 2,6 ha med
c. 650 m Bolværk, og Dybden er 4,1—4,4 m, i
den c. 2 km lange Rende i Fjorden 4,1 m. 1920
indgik fra danske Havne 34 Skibe med 1263 t
Ladning og fra fremmede 75 med 3587 t
Ladning, deraf 12 Dampskibe med 1069 t Ladning;
s. A. udgik til danske Havne 30 Skibe med 1037
t Ladning, deraf 3 Dampskibe med 180 t
Ladning, og til fremmede 41 med 48 t Ladning,
deraf 6 Dampskibe uden Ladning. Den
hjemmehørende Handels- og Fiskeriflaade bestod ved
Aarets Udgang af 5 Fartøjer over 4 Reg. T.,
tilsammen. 50 Reg. T., samt 95 Baade.
Finansielle og admin. Forhold.
Kommunens Indtægter 1921—22 var 1183000 Kr.
og Udgifterne s. A. 815000; dens Formue og
Gæld ved Regnskabsaarets Slutn. henh. 4,0 og
2,3 Mill. Kr. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld
1920 i S. var hele Summen 18,4 Mill.; heraf
Jordværdi 4,7 Mill.; s. A. var Bygningernes
Assurancesum 21,8 Mill. Kr. Købstaden med
Landsognet og Resen Sogn danner et Pastorat i
Nørre, Hindborg, Harre og Rødding Herreders
Provsti (Viborg Stift). I verdslig Henseende
hører den til 77. Retskreds (S. Købstad og
Sallinglands Herreder) og til 56. Politikreds (samme
Omraade) med Dommer og Politimester i Byen;
endvidere til Salling Lægekreds (har 2
Apoteker), Amtets 1. Folketings-Opstillingskreds
(Valgsted i S.), 6. Landstingskreds, S. Skatte- og
Skyldkreds og 5. Udskr. Kreds (277. Lægd).
Byraadet tæller 13 Medlemmer inkl. den
folkevalgte Borgmester som Formand. I S. er der
sv. og tysk Vicekonsulat. S. er Station paa
Tværbanen Langaa—Struer (aabnet 1864—65) og
Udgangspunkt for S.—Glyngøre Banen (aabnet
1884) og for den private, 23,7 km lange
S.(Nordbanegaard)—Spøttrup Bane, (aabnet 1924).
Historie. S. (Schiffue) kaldes i Valdemar
II’s Jordebog Skyuæ, ligesom den der liggende
Kongsgaard, Skivehus, kaldes
Skhiuægarthæ. Byens ældste kendte Privilegier ere givne
1326 paa Nyborg Danehof af Valdemar V; men
i øvrigt kender man meget lidt saavel til Byens
som Slottets Historie. Den omtales 1329 som en
Del af det Gods, der blev givet i Pant til
Marsken Ludvig Albertsen Eberstein’s Arvinger
Slottet var senere Bolig for Lensmændene over
Skivehus Len; efter 1660 kom det i privat Eje
og blev omkr. Aar 1800 nedlagt, medens største
Delen af Jorderne forenedes med den ny
Hovedgaard, Ny-Skivehus. Byen var 1660 Sæde for
Amtmanden over Skivehus og Hald Amter,
indtil Viborg Amt oprettedes 1794. Den var lille;
1672 havde den 529, 1769 endog kun 435 Indb.
At den ligesom andre Byer har lidt af
Ildebrande, er utvivlsomt; det er dog først fra 18.
Aarh., man hører noget om dem, saaledes 1715
og 1725, da »al den Del, som var tilbage og ikke
afbrændte 1715«, gik op i Luer, fremdeles 1748
og 1749. Dens store Tilvækst i 19. Aarh. maa
som nævnt tilskrives de forbedrede
Kommunikationsforhold, og til Dels ogsaa Aabningen af
Agger-Kanalen 1825. Byen har haft en Latinskole,
som ophævedes 1740. (Litt.: A. Thomsen,
»S. og Omegn« (S. 1910); J. Aakjær i »Hist.
Aarb. f. S. og Omegn« 1915—19 [fl. spec.
Artikler]; Trap, »Danmark« [4. Udg. VI. Bd.]).
(H. W.). M. S.
Skive Aa, se Karup Aa.
skive Aarer (Søv.) kaldes det, naar Aaren
under Roning tages op af Vandet og drejes med
et rask Kast, saa at Bladet ligger vandret.
Naar Bladet derefter atter er ført frem, for at
et nyt Aaretag kan tages, drejes Bladet igen
lodret, umiddelbart inden det stikkes i Vandet.
C. B-h.
Skivedrejebænk ell. Plandrejebænk,
se Drejemaskine.
Skivefisk (Discoboli), en Afdeling af de
afysostome Benfisk, hvis Bugfinner er
sammenvoksede, med Straalerne ordnede
i en Kreds omkr. Bækkenet og indesluttede af
en tyk Hud, saa at de danner en oval
Skive med en Kreds af Sugekopper, omgivet af
en Hudbræmme. Huden er nøgen og slimet,
undertiden i mere ell. mindre Grad dækket af
Benknuder. Gællespalterne smaa.
Ringbugene (Liparididæ) er temmelig langstrakte Fisk,
med tykt og stumpt Hoved, men sammentrykt
Hale; det bløde og slimede Legeme er nøgent;
kun een, men meget lang Rygfinne, der,
ligesom den langstrakte Gatfinne, naar næsten til
Halefinnens Rod ell. løber sammen med denne.
Ved nordiske Kyster findes to Arter, hvoraf dog
kun Montagus Ringbug (Liparis
montagui) er ret alm. i Danmark; det er en lille,
højst c. 10 cm lang Fisk, der holder sig ved
Bunden mellem Tangplanter og lever af
Smaasnegle og Krebsdyr; dens Farve er yderst
vekslende, lysegul ell. mørk, ofte smukt marmoreret
ell. stribet. Ringbugene er overvejende nordiske
Fisk og forekommer særdeles talrig ved
Grønland, Spitsbergen og i Kara-Havet, saavel som
i det nordlige Stillehav. Nogle lever i
Polarhavets store Dybder, hvor Vandets Temp. til
Stadighed er under 0°; da Bunden her bestaar
af et blødt Ler og ikke frembyder noget fast
Hold for Sugeskiven, bliver denne formindsket,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
