Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 579 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skivefisk - Skive Fjord - Skivehjul - Skivelav - Skivesnegl - Skivesvamp - Skivesvampe - Skivesvamplaver - Skivgat - Skizofreni - skizogen Kirtel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ja savnes helt hos Slægten Paraliparis, der
holder til i 1200—2000 m’s Dybde.
Stenbiderne (Cyclopteridæ); Formen kort og meget
plump, med afstumpet, bredt Hoved; Huden
med tilspidsede Benknuder; to adskilte
Rygfinner, den bageste kort ligesom Gatfinnen og
anbragt over denne nær
Halefinnen. Denne Fam.
omfatter kun faa Arter, fra de
nordlige Dele af den gamle
og den ny Verden.
Stenbideren (Cyclopterus lumpus), norsk:
Rognkjeks, vestjysk: Havpajje (Havpadde), har
en tyk, med større og mindre Benknuder
forsynet Hud; første Rygfinne er skjult i en høj
Kam, der indtager hele Forryggen og bærer
store, tornede Benknuder, ligesom to mindre
Kamme paa Kropsiderne og en paa hver Side
af Bugen; disse Kamme giver Kroppen et
kantet Udseende. Farven er hos de gamle Hanner
i Legetiden graablaa, i det violette, med rød
ell. orangegul Bug og det nederste af
Brystfinnerne ligeledes orangegult: Hunnen er
oventil mørkt graabrun, nedentil hvid; den mørke
Farve og det plumpe Udseende har givet
Hunnen Navnene Kvabso, Graaso og Kulso.
S. har hjemme i alle de nordlige Have, fra det
vestlige Frankrig til Hvide Havet og Island,
samt ved Østamerika fra Kap Hatteras til det
sydlige Grønland. Den er om Foraaret og
Sommeren alm. udbredt i alle danske Farvande paa
4—30 m’s Dybde med haard, plantebevokset
Bund. Hvor den opholder sig om Vinteren, ved
man ikke. Maaske søger den ud paa dybere
Vand, men man har ogsaa fundet den drivende
i Vandet langt fra Land, frit ell. fastsuget til
Vragstumper. Hunnerne er større end
Hannerne og naar en Længde af 0,5 m og en Vægt af
3—4 kg. Hannen bliver kun 30 cm lang. Dens
Føde bestaar af Krebsdyr, Orme og Gopler.
Hunnen lægger i Jan. til Apr. de røde ell.
gullige Ægmasser, indeholdende 80000—135000 Æg,
i Hulninger paa Bunden; inden den Slim, som
binder de 2,25—2,5 mm store Æg sammen,
endnu er størknet, trykker Hannen Ægmassen fast
til Bunden med sit Hoved og breder derved
samtidig Æggene ud, saa at de alle kan
paavirkes af Vandet; desuden holder Hannen Vagt
ved Æggene, angriber ethvert Dyr, som
kommer dem for nær, og sætter jævnlig Vandet i
Bevægelse for at holde dem friske; selv om
Bredden lægges delvis tør under Ebben,
forlader Hannen ikke sin Plads og bliver derfor
et let Bytte for Mennesker. De spæde Unger
ligner Haletudser, og først ved en Længde af
18—24 mm begynder Hudens Benknuder at vise
sig. Hannens Kød er fint og smager godt,
hvorimod Hunnen ikke er videre anset som
Næringsmiddel. I højarktiske Have (Grønland,
Spitsbergen) lever den tornede
Stenbider (C. spinosus), der er en mindre Art og
har Huden udstyret med talrige kegleformet
tilspidsede Benknuder.
Ad. J.

Ringbug (Liparis); nedenunder er Forkroppen afbildet fra Undersiden for at vise Sugeskiven.

Skive Fjord, en Arm af Limfjorden, Ø. f.
Salling; Dybden af Fjorden aftager jævnt fra 7
m i Mundingen og indefter. En gravet Rende
med 4 m fører ind til Skive Havn.
G. F. H.

Skivehjul (jernbaneteknisk), massive Hjul i
Modsætning til Stjernehjul (Hjul med Eger), se
i øvrigt Hjulsæt.
G. K.

Skivelav (Lecidea Ach.), Slægt af
Skivesvamplaver med skorpeagtigt og ofte meget
uregelmæssigt og ejendommeligt formet Løv
(»Landkortlav«). Frugterne er siddende og sorte;
deres Rand er dannet af Sporelejet. Sporerne er
enrummede og farveløse. Talrige Arter, af
hvilke en Del lever i Norden paa Klipper, Stene og
Bark af Træer.
A. M.

Skivesnegl, se Lungesnegl og
Planorbis.

Skivesvamp (Pseudopeziza Fck.), Slægt af
Bægersvampe, der optræder som Snyltere paa
Bladene af forsk. Planter; Frugtlegemerne er
voksagtige, gullige ell. brunlige, og udvikles paa
smaa, misfarvede Pletter af Bladene.
Kløverens S. (Ps. trifolii [Bernh.] Fck.) kan være
farlig for Rødkløver og Sneglebælg, idet
Bladene faar saa mange Pletter, at de visner alt
for tidligt. En ganske lgn. Art optræder paa
Bladene af Lucerne (P. medicaginis [Lib.] Sacc.).
Ribs-S. (P. ribis Kleb.) danner diffuse,
brunlige Pletter paa Bladene af fl. Ribes-Arter,
særlig Ribs; Bægerfrugterne modnes først paa de
nedfaldne Blade, medens det snyltende
Knopcellestadium (Gloeosporium ribis [Lib.] Mont &
Desm.) træffes paa de grønne Blade og kan
bevirke, at disse henvisner, ruller sig sammen
og falder for tidligt af. P. tracheiphila
Müller-Thurgau fremkalder den som »Roter Brenner«
betegnede Sygdom paa Vinblade, særlig af
Rødvinsorterne.
(F. K. R.). C. F.

Skivesvampe (Discomycetes), Orden af
Sæksvampe, der udmærker sig ved, at
Sporelejet ligger frit udbredt paa Overfladen af
Frugtlegemet; dette er i Reglen skive-, skaal-
ell. bægerformet, sjældnere kølleformet eller
hatformet i Lighed med Hatsvampenes
Frugtlegeme; de er oftest kødede ell. voksagtige,
sjældnere læderagtige; af Størrelse er de meget
forsk., fra næsten mikroskopiske til fl.
Centimeter i Tværmaal. Sporelejet bestaar af
Sporesække, mellem hvilke der hos de fleste findes
Safttraade.
(C. R.). C. F.

Skivesvamplaver, se Laver, S. 540.

Skivgat (Søv.). Et Hul i Skibssiden, i et
Rundholt e. l., forsynet med en Skive (ɔ: en
Trisse). Navnet skriver sig herfra, idet »Gat«
er den holl. Betegnelse paa et Hul. I S. lægges
Bugten af en Tovende, hvis ene Tamp er
fastgjort til et Sejls Skødbarm, til Nokken af en
Raa e. a. l., og i hvis anden Tamp Mandskabet
haler, naar der skal manøvreres med Sejlet,
Raaen e. a.
C. B-h.

Skizofreni, se dementia præcox.

skizogen Kirtel, se Kirtel (bot.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>