Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skjaak - Skjald - Skjaldbreid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skjaak, Herred, Nord-Gudbrandsdal
Sorenskriveri, Gudbrandsdal Politidistrikt, Opland
Fylke, 2154,7 km2 med (1920) 2280 Indb. S., der
udgør et eget Præstegæld, er et
Indlandsherred, der begrænses af Lyster, Jostedal, Stryn,
Sunnylven, Norddal, Gryten, Lesja og Lom
Herreder; det ligger i den nordvestlige Del af
Fylket paa Grænsen af Møre og Sogn og
Fjordane Fylker paa begge Sider af Ottaelvens
Dalføre, der deler Herredet i to omtr. lige store
Dele, der hver igen ved Sidedale deles i flere
bestemt adskilte Afsnit. Ottaelvens Dalføre, der
i Herredets østlige Del har Retning V.—Ø.,
udgør væsentlig Herredets bebyggede og
opdyrkede Afsnit; i Herredets vestlige Del bøjer
Dalen først mod N. og siden atter V. over, men
fører her gennem mere højtliggende og omtr.
ubebyggede Trakter. Den Fjeldmasse, der
udfylder den S. f. Otta liggende Del af Herredet,
udgør største Delen af den Fjeldarm, der fra
Nordfjord og indre Sogn udbreder sig mellem
Ottadalen og Bæverdalen; disse Fjelde fører
for den største Del Navn af Lomsfjeldene og
ender paa Grænsen mellem S. og Lom i
Lomseggen (2061 m). Langs Grænsen mod Lom,
mellem denne og Lunderdalen, ligger foruden
Lomseggen, Hestbræpiggen, Hesthø, Moldulhø
med Hestbræerne, Sandgrovbræ m. fl.; videre
mod V. følger mellem Lunderdalen og
Tundradalen Gjelaabræen, Grjotaabræen og
Holaabræen med Holaatinderne, Tverfjeld (1945 m) samt
Svahø (1870 m). Mellem Tundradalen og
Brotedalen samt Mysubytdalen ligger
Tundradalskirken (2008 m), Tveraadalskirken (2099 m),
Tvereggen m. fl. og mellem sidstnævnte
Dalføre og Rauddalen og mellem denne og
Ottaelvens Dalføre følger saa i Herredets vestlige
Del de mægtige Fjeldmasser, der dækkes af
Sikkelbræen, Sækkebræen og Skredulaupbræen;
af Fjeldtoppe kan i dette Parti mærkes
Søverhø (1867 m), Dyringshø (1914 m). Den N. f. Otta
liggende Del af Herredet udfyldes af en Del
af den Fjeldarm, der fra Romsdal og Søndmøre
trænger sig ned mellem Lesjedalen og
Ottadalen og ender ved dennes Forening med
Laugendalføret. Af Fjelde kan i dette Afsnit mellem
Otta og Thorsdalen mærkes Breidalseggen med
Breidalsbræ, Svarteggen (1874 m); Partiet er
langs Grænsen mod V. opfyldt af Bræer.
Mellem Thorsdalen og Storføisa Elv samt
Skarvdalen følger et i fl. Afsnit delt Parti, opfyldt
af Fjelde og Bræer, hvoraf kan nævnes
Karitind (1970 m), Storhø (1912 m), Graahø (1977
m), Høggjøimen (1726 m), og endelig følger i
Herredets østligste Parti Skarvdalseggen (1926
m), Lomshorungen (1726 m), Synstaalkirken
(1330 m) m. fl. Herredets dyrkede Mark udgør
kun omtr. 1/180 af det samlede Areal;
Hovednæringsvejen er Fædrift. Tamrenhold er ogsaa
forsøgt. Af industrielle Anlæg mærkes: Flere
Ysterier, Møllebrug, Savbrug og
Elektricitetsværk. Af Skov findes adskilligt i Ottas Dalføre.
— Af Elve kan foruden Otta og dens Tilløb
nævnes Thorselv og Auraelv fra N. Af
Herredets 197 Indsøer, hvoraf fl. ret store, er de
betydeligste Breidalsvand, Thorsvand,
Raudalsvand, Ottavand. — Foruden S. Hovedkirke findes
inden for Herredet Nordbergets Annekskirke.
Herredet byder en Række naturskønne
Turistruter: af dets Kommunikationer er
Hovedvejen den fra Lom førende Vej, der følger
Ottas Dalføre, og som i Herredets vestlige Del,
ved Grjotli, deler sig i to, til Geiranger og til
Opstryn (Sundalen). Foruden enkelte mindre
Bygde- og Gaardveje findes i Herredet en
Flerhed af Fjeldveje (til Sogn, Jostedal, Opstryn,
Søndmøre); ved Polfossen, noget oven for de
øverste Gaarde i Ottadalen, findes et større
Sommerhotel for Turister, ligeledes kan
nævnes Statens Fjeldstue Grjotli i Nærheden af
Breidalsvand. Turisttrafikken kan til sine Tider
være særdeles betydelig. Antagen Formue 1920
var 4,2 Mill. Kr og Indtægt 1,3 Mill. Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: A. Helland,
»Kristiania Amt«, I—IV [Oslo 1913]).
(N. S.). M. H.
Skjald (isl. skáld) kaldtes i Oldtiden
overhovedet alle Digtere, ligesom i øvrigt endnu
paa Island; Navnets egl. Bet. er dunkel. Særlig
har Ordet faaet Bet. af Fyrsteskjald, hvorved
menes de Digtere, der i en længere ell. kortere
Tid opholdt sig hos en Konge ell. Jarl ell. andre
Stormænd og digtede Kvad (Draper, Flokke) om
dem, hvorfor de til Gengæld fik mere ell.
mindre prægtige Kostbarheder. Hertil slutter sig
saa ogsaa alle Helgenkvad o. l.; de er formelt
og reelt af samme Art. Efter at Skjaldekunsten
var ophørt i Norge henimod Slutn. af 10. Aarh.,
blev det hovedsagelig Islændere, der forfattede
Kvad om fremmede (enkelte Gange ogsaa om
indenlandske) Høvdinger i hele det
skandinaviske Omraade, undtagelsesvis ogsaa om engelske
Konger. Som oftest var disse S. unge Mænd,
der drog udenlands for at vinde Hæder og
Guld. De var alle Vegne højt ansete, og de
fleste Fyrster satte stor Pris paa dem. Enkelte
sluttede sig til en Konge paa Livstid (Sigvatr,
Tjodolf) og spillede politiske Roller. Disse
Fyrsteskjalde eksisterede til henimod Slutningen af
13. Aarh. Derefter digtedes mest Helgenkvad
og Rimer, men ogsaa disses Forfattere kaldes
S. Skjaldskab var en Kunst, der maatte læres;
ikke mindst gælder dette det ejendommelige
Sprog, den udviklede (poetiske Navne,
Omskrivninger), samt den metriske Form; uagtet denne
lagde mange Hindringer i Vejen, er det
mærkeligt, hvor let S. havde ved at overvinde dem;
de fleste er rene Virtuoser. For Historie,
Kultur og Sprog er Skjaldekvadene af
overordentlig Bet., men desværre er der saa meget deraf
gaaet tabt; vi kender dog Navnet paa alle
Fyrsteskjalde (se Skáldatal). I Dansk og
Norsk i Nutiden har Ordet S. faaet en vis
højtidelig (undertiden ironisk) Klang, medens det
i Sverige kan bruges om Digtere i Alm. (Litt.:
De fleste litteraturhistoriske Hovedværker, af N.
M. Petersen, Keyser, Rosenberg, F.
Jonsson).
F. J.
Skjaldbreid [’skjald.bræ^ið], Lavavulkan N.
f. Thingvellir paa Island. S., der er velkendt
af alle Turister, der besøger Thingvalla-Søens
naturskønne Omegn, har en Højde af 1050 m og
hæver sig 550—600 m over sine nærmeste
Omgivelser. Bjerget har et Tværmaal af 11—12
km og en jævn Stigning op mod Toppen og er
som oftest spættet med store Snedynger, som
i det fjerne udhæver sig særdeles tydelig fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
