Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skolepligt - Skoleraad - Skolerejsehjem - Skoleret - Skoleridning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
offentlige Skole, skal deltage i hele dennes
Undervisning. Lader Forældre ell. Værger
Barnet uden lovlig Grund forsømme en af de
normerede Skoledage ell. Dele af samme, idømmes
der dem af vedk. Kommunalbestyrelse en Bøde
af 12 Øre pr Dag (Skolemulkt), hvilken i
Gentagelsestilfælde kan stige til 1 Kr. pr Dag.
L. 2. Maj 1855 § 1 fastsætter Bestemmelser for
de Forældre, der erklærer selv at ville sørge
for deres Børns Undervisning. De skal efter
Tilsigelse lade Børnene møde til
Overhøring i den offentlige Skole ved ordinær
Eksamen. Er Børnene ikke tilfredsstillende
underviste i Hjemmet, kan Skolekommissionen
fordre, at de anbringes i den offentlige Skole.
Efter Barnets fyldte 12. Aar — ved Lov af 17.
Maj 1916 forandret til 13 Aar — kan Forældrene
ikke udtage det af den offentlige Skole uden
Skolekommissionens Billigelse. (Litt.:
Joakim Larsen, »Bidrag til den danske
Folkeskoles Historie 1818—98«).
(Fr. Th.). H. A. S.
S. ell. Skoletvang har aldrig eksisteret i
Norge i den Forstand, at Forældre under Straf
var pligtige til at sende deres Børn i Skole.
Hvad Lovgivningen siden 1739 har hævdet er
kun Undervisningspligt, idet den paalægger
Forældre ell. Forsørgere at skaffe Børnene de
Kundskaber, som Samfundet maa kræve af sine
Medlemmer, hvad enten nu dette sker paa
Skole ell. i Hjemmet. I H. t. L. af 26. Juni 1889,
der skelner mellem Skole ret og Skole pligt,
har, paa enkelte Undtagelser nær, alle Børn
Ret til at faa Undervisning i Folkeskolen i syv
Skoleaar i Alderen mellem 7 (i Købstad 6 1/2)
og 15 Aar; derimod indtræder Pligten til at
søge Skolen først med Barnets fyldte 8. Aar,
for saa vidt det befindes enten at være uden
Undervisning ell. ikke at blive forsvarlig
undervist. Giver Forældre ell. Værger ikke
fyldestgørende Grunde for en Elevs Udeblivelse fra
Undervisningen og Formaning forgæves er
anvendt, kan de ilægges en Bod fra 1 til 25 Kr.
Finder Skolestyret, at de Børns Undervisning,
som ikke søger Folkeskolen, er
utilfredsstillende, har det Ret til at indkalde Børn mellem 8
og 15 Aar til en Prøve og kan i Tilfælde
derefter henvise dem til Folkeskolen. (Litt.: N.
Hertzberg, »Pædagogikens Historie samt
den norske Skoles Udvikling og Ordning« [Oslo
1890]).
(K. F.).
Skoleraad, oprettet i H. t. L. af 8. Marts
1856, skal sammen med den i samme L.
anordnede Amtsskoledirektion (bestaaende af samtlige
Skoledirektioner i Amtsraadskredsen) bestyre
Skolefonden. Det bestaar af
Amtsraadsmedlemmerne samt nogle af de i Amtsraadskredsen
værende Byraad for 6 Aar valgte Medlemmer
og skal bevilge alle Udgifter af Skolefonden (se
Amtsskolefond).
(Fr. Th.). H. A. S.
I Norge danner iflg. L. af 1889 samtlige ved
en Købstads Folkeskoler ansatte Lærere og
Lærerinder et S. til fælles Overlægning om
Skolernes Anliggender (svarende til de i
Danmark ved L. af 1904 indførte Lærerraad).
Hvis Antallet af Lærere og Lærerinder er over
60, kan S. dannes af et Udvalg.
(K. F.). H. A. S.
Skolerejsehjem er Betegnelse for
Lokaliteter, hvor Skolebørn, der er paa Feriefodtur,
meget billig kan overnatte og faa Morgen- og
Aftenmad. S. er i Reglen indrettet i Skoler
med c. 18 km’s Afstand; de er beregnet paa
20 Børn og 2 Lærere. Et Rejsehold tilbringer
een Nat i et Rejsehjem og drager derefter
videre til det næste. Der findes tre Ruter, en
15 Dages Tur fra Aarhus over Himmelbjerget,
Vildmosen til Skagen, en 9 Dages Tur i
Sønderjylland og en Tur paa 11 Dage paa Bornholm.
Gennem disse Rejsehjem vandrer hver
Sommerferie halvandet Tusinde Drenge og Piger.
Oprettelsen og Ledelsen af Rejsehjemmene
skyldes Skoleinspektør Ths. Højlund i Kbhvn.
H. A. S.
Skoleret, en barbarisk Skolestraf (jus
classium), der kan sammenlignes med Soldaternes
Spidsrodsstraf, var antagelig indført for at
fritage Latinskolens Elever for borgerlig Straf for
visse Forbrydelser. (Litt.: R. J. F.
Henrichsen, »Bidrag til Skoletugtens Historie i
Norden« [»Program for Odense Skole« 1853, 1870
og 1871]; B. Bendtsen, »Program for
Frederiksborg Skole« 1822).
(Fr. Th.). H. A. S.
Skoleridning har gennem Aarh. lige op mod
Midten af 19. Aarh. nærmest været anset som
den eneste virkelige Ridekunst, og den indtager
den Dag i Dag Pladsen som Læremester for de
andre, langt yngre Grene af Ridekunsten. Til
dens Erfaringer maa enhver ty, som for Alvor
vil trænge ind i Ridekunstens Væsen. Dens Maal
er Hestelegemets harmoniske Udvikling, dens
Middel en Gymnastik, der systematisk og
detailleret gennemøver alle Partier af Hesten. M. H. t.
S.’s Historie og nogle Hovedmomenter af dens
Væsen henvises til Ridekunsten. Her kan
kun rent oversigtsmæssig angives nogle af de
væsentligste Øvelser, som S. bruger for at naa
sit Maal. Det maa vel erindres, at disse Øvelser
ikke er Kunststykker, som Hesten skal lære,
men at de saa at sige skal komme frem af sig
selv, efterhaanden som Hesten faar større
Styrke i sin Bagpart og mere Herredømme over sit
Legeme. Passage, den høje Trav med de
langsomme, svævende Trin, fremgaar saaledes
af den alm. Trav ved lidt efter lidt at bringe
Hesten til i Traven at optage en større og større
Del af Legemets Vægt paa Bagparten og
derigennem hæve Forparten og skaffe friere Rum
for Forbenenes Bevægelser. Af Passagen
fremgaar saa Piaffer ell. Trav paa Stedet, der
kræver endnu større og kraftigere
Bagpartsvirksomhed end Passagen, vel at mærke, naar
den udføres rigtig. Hertil hører bl. a., at Hesten
ligesom i Passagen fører Benene lige op og ned
og ikke svinger dem ud til Siderne, hvorved den
undgaar at bøje og strække dem under
Legemets Vægt. For Galoppens Vedk. fremgaar
Redop (se Galop) og Kontragalop paa
lgn. Maade af den alm. Galop. Kontragalop er
for saa vidt ikke nogen særlig Galop, som den
blot har sit Navn af, at Hesten skal udføre
Vendinger og Volter til modsat Side af den,
hvori Hesten galoperer, og hvortil den er bøjet.
Men dette kræver en betydelig Anstrengelse,
naar Bøjningen er ren (se ndf.). Er den det
ikke, bliver Galoppen ingen Kontragalop, men
man siger, at den er falsk. I alle Gangarter
udvikles Hestens Smidighed og Bøjelighed til
Siderne ved snævre Vendinger og Sidebevægelser.
Den snævreste Form for Vendingerne er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
