Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skoleridning - Skolescene - Skoleskib - Skolesparekasser - Skolesparemærket - Skolespring - Skolestyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bagpartsvendinger, der udføres saaledes, at
Bagbenene bliver paa Stedet, medens Forbenene
bevæger sig uden om dem, ell. i den vanskeligste
Udførelse. Pirouette, saaledes, at
Forparten svinges rundt, uden at Forbenene berører
Jorden under Vendingen. Under de forsk.
Lektioner maa Hesten som Regel rides saaledes, at
den giver noget mere efter i den ene Side af
Legemet end i den anden og derfor er bøjet
noget sammen i denne Side. Denne Bøjning
fremtræder tydeligst i Sidebevægelserne
Traversering, Renversering,
Versering og Kontraversering. I disse
Lektioner skal Hessen samtidig træde skraat til
Siden og ved Traversering og Renversering
være bøjet til den samme Side, ved Versering
og Kontraversering til den modsatte Side af
den, hvortil Hesten træder. I Sidebevægelserne
lægger man særlig Vægt paa, at Bøjningen ikke
er uren, ɔ: at Hesten ikke forvrider sig
saaledes, at Bagbenenes Afsving fra Jorden ikke
virker fjedrende helt frem gennem Kroppen lige
til Biddet. I disse som i alle andre Lektioner er
den absolutte Fjedring gennem hele Hesten det
ufravigelige Krav, der maa stilles, for at S. skal
være ægte. Forskellen mellem den ægte og den
falske S. skelnes derfor ogsaa forholdsvis let,
selv af et uøvet Øje. Den ægte udmærker sig
ved, at Hesten uafbrudt bevæger sig let og
graciøst, medens der under den falske S. i Reglen
enten kommer noget stift og krampagtigt ell.
noget jaskende over Hestens Bevægelser. Under
S. hører endnu den skolerette Stejlen (se
Levade) og Skolespringene. For de sidste er
Fællesmærket, at Hesten efter Springet skal falde
først ned paa Bagbenene. Skolespringene ell.,
som de undertiden kaldes, »Skolerne over
Jorden« udføres ikke over en Forhindring, men paa
flad Bane, nogle af dem saasom
Terre-à-terre, Mézair og Courbette
umiddelbart fra Skolegalop, andre saasom Croupade,
Ballotade og Capriole fra en Levade,
hvorfra Hesten kaster Legemet frem i en høj
Bue. Endelig er Le saut et le pas en
Kombination af Terre-à-terre, Courbette og Capriole,
men anses i Reglen for et urent Spring og
regnes ikke med bl. de egl. Skolespring. Capriolen
er det voldsomste af Skolespringene, idet Hesten
skal springe saa højt, at den faar Tid til under
Springet at slaa saa kraftig ud, at Bagpiberne
ligger omtr. vandret, og dog bringe Bagbenene
til Jorden før Forbenene. De vanskeligste Øvelser
af S.: Passage, Piaffer, Redop, Levade og
Skolespringene betegner man ofte under eet den
»høje Skole«.
(C. G. B.). O. P.
Skolescene [-se-]. Som en videre Udvikling af
Foretagendet »De højere Skolers Kunstaftener«,
hvis Formaal var gennem Forestillinger at give
Dansk- og Litteraturundervisningen i Skolerne
større Liv og Anskuelighed, startede Inspektør
Thomas Hejle i Forbindelse med Skuespiller
Svend Methling 1924 Institutionen »Dansk S.«,
hvor Ungdommen fra Hovedstadens Skoler for
billig Pris kan overvære Opførelser af danske og
fremmede klassiske Digterværker, der staar i
Forbindelse med Undervisningen paa Skolerne,
som til Gengæld yder S. økonomisk Støtte.
Aabningsforestillingen fandt Sted 17. Septbr 1924 i
»Casino«’s lille Sal; den bestod af Heiberg’s
Gadeviser og »Nej«, indledet af fhv. kgl.
Skuespiller Peter Jerndorff. I den første Sæson
opførte S. med afgjort Held bl. a. »Eventyr paa
Fodrejsen« og »Axel og Valborg« til Dels med
unge Skuespillere som Fremstillere af Rollerne,
hvorved S. tjener et dobbelt Formaal, og i
Sæsonen 1925—26 gaves bl. a. »Erasmus
Montanus« og »Aladdin«, delt i to Aftener. Fra
Efteraaret 1926 vil Forestillingerne finde Sted
paa det ny Teater, i hvis Ledelse Sv. Methling
er indtraadt.
R. N.
Skoleskib, et Skib, hvis Hovedbestemmelse
er at uddanne unge Mennesker i bestemte
Retninger til Tjeneste om Bord. Flaaden har S. for
Kadetter og for Dæksoffioerselever; endvidere
anvendes forsk. Krigsskibe under
Udrustningerne til Uddannelse i Artilleri-, Mine- og
Maskintjeneste. Til Uddannelse for Handelsmarinen
anvendes ogsaa S., særlig Sejlskibe, da den
sømandsmæssige Uddannelse bedst erhverves i et
saadant. I Danmark oprettede afdøde Skibsreder
Carl Fr. Gotlob Stage og Hustru 1882 en
Stiftelse, hvis Indtægter anvendes til Udrustning af
S. »Georg Stage«. »Det forenede
Dampskibsselskab« og det »Østasiatiske Kompagni«
holder henholdsvis det firemastede Barkskib
»Viking« og det femmastede Barkskib
»København« i Søen, særlig til Uddannelse af
Befalingsmænd til Selskabernes Skibe. I Svendborg
Havn ligger »Hvalfisken«, knyttet til den
derværende Sømandshøjskole.
C. B-h.
I Oslo havdes siden 1880 »S. Christiania«, som
1901 afløstes af Briggen »Statsraad Erichsen«,
hvor c. 40 Elever aarlig uddannes i
firemaanedligt Kursus. Undervisning og Kost er gratis.
Udgifterne bestrides væsentlig ved private
Bidrag. I Bergen haves S. Barkerne »Alfen« og
»Statsraad Lehmkuhl«, i Trondhjem S. Brig
»Tordenskjold«.
(K. F.). Wt. K.
Skolesparekasser har til Formaal at vænne
Skolens Børn til at opspare Penge. Den første
S. blev oprettet 1874; men først 1915 tog denne
Form for Sparen Penge Fart. Skoleinspektør
A. Kirkeskov i Nykjøbing F. fik med Dansk
Spare Selskabs Hjælp fl. Skoler til at indføre et
Bokssystem, saaledes at ethvert Barn har sin
aflaasede Boks at lægge sine Sparepenge i og
en Bog at føre Regnskab over Opsparingen i.
Ved Ugens Udgang blev Boksene tømt og det
samlede Beløb indsendt til Dansk Spare Selskab,
hvor det henstod til hvert enkelt Barn blev 14
Aar. I Løbet af 9 Aar blev der ialt opsparet
2 3/4 Mill. Kr. Fra 1924 er Forbindelsen med
Dansk Spare Selskab ophævet, og hver enkelt
Skole er af Fællesledelsen sat i Forbindelse
med en stedlig Sparekasse, hvor Midlerne
anbringes. Ved denne Foranstaltning er der i
første Virksomhedsaar bleven sammensparet
340000 Kr.
H. A. S.
Skolesparemærket, se Sparemærket.
Skolespring, se Skoleridning.
Skolestyre kaldes i Norge den Myndighed,
som iflg. L. af 26. Juni 1889 har at bestyre
Herredets ell. Købstadens Folkeskoler og
Fortsættelsesskoler. Om Kommunestyret forlanger det,
er S. forpligtet til at overtage Bestyrelsen af
enhver kommunal Skole for Almendannelse. I
H. t. denne Bestemmelse er i stor Udstrækning
Bestyrelsen af de kommunale højere Skoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
