- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
608

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skolestyre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overtaget af S. Det bestaar paa Landet af
Medlemmer valgte af Herredsstyret og en Præst,
desuden af Formandskabets Ordfører og en af
Lærerpersonalet valgt Lærer(inde) ell. baade en
Lærer og en Lærerinde, naar der er flere end
15 Lærerposter i et Herred. I Købstæderne
vælges S. direkte af Vælgerne efter Reglerne for
Valg af Kommunestyrer. Desuden bestaar det
af en Præst, Repræsentanter for Folkeskolens
Lærere, for den højere Skoles Lærere, hvor S.
har overtaget Bestyrelsen af disse Skoler, samt
af et Medlem af Formandskabet. S.
fremkommer med Overslag over de til Bestridelse af
Skolernes Udgifter fornødne Midler, udarbejder
Skoleplaner med Undervisningsplan og
Timefordelingstabel og besætter samtlige
Lærerposter. Det fører ogsaa Tilsyn med de Børns
Undervisning, som ikke er Elever af
Folkeskolen. I alt Fald hvert femte Aar har det at
offentliggøre en alm. Beretning om Folkeskolens
Virksomhed. S. i Købstad har ogsaa at ansætte en
Inspektør for Købstadens Folkeskole (se
Skoleinspektør), for saa vidt Midler bevilges.
K. F.

Skolesygdomme omfatter Sygdomme, som
paa en ell. anden Maade staar i Forbindelse
med Skolegangen. Det er ikke nogen bestemt
begrænset Gruppe af Sygdomme, men man kan
skelne mellem saadanne, som ved det nære
Samkvem mellem Børnene i Skolen har
Tilbøjelighed til at brede sig, og saadanne, som mere
ell. mindre fremkaldes ved Opholdet i Skolen
ell. ved Skolearbejdet. — Til den første Gruppe
hører alle epidemiske ell. smitsomme
Sygdomme. Til saadanne hører Mæslinger, Kighoste,
Skarlagensfeber, tyfoid Feber,
Lungetuberkulose o. a. Bl. disse Sygdomme er der nogle
(f. Eks. Skarlagensfeber og Difteri), hvor
Smitten muligvis kan overføres fra en Person til en
anden gennem usmittet tredie Person, og det
forbydes derfor ved saadanne Sygdomme ikke
blot det syge Barn, men ogsaa andre Børn fra
samme Husstand at søge Skolen, indtil det ved
Lægeattest godtgøres, at de ikke kan antages
at udbrede Smitte. — Til den anden Gruppe af
S.: saadanne, som skyldes Skolearbejdet ell. kan
forværres ved dette, hører Rygradsskævhed,
Nærsynethed, Blegsot, Nervøsitet m. m., og for
alle disse Sygdommes Skyld maa der træffes
særlige Foranstaltninger ved Skolehygieinen.
For Rygradsskævhedens Skyld indretter man
gode Skoleborde og driver Gymnastik; for at
undgaa Nærsynethed sørger man for god
Belysning og paaser, at Børnene har deres
Arbejde i passende Afstand fra Øjnene, hvortil
gode Skoleborde ogsaa er et nyttigt
Hjælpemiddel. Blegsot, Nervøsitet o. a. modarbejdes ved
rigelig Gymnastik, ikke for megen Stillesidden,
eventuelt ved god Kost (Friskolebørns
Bespisning). For at holde Øje med S. og de hygieiniske
Forhold i Skolerne har man mange Steder
ansat Skolelæger (s. d.), der med visse
Mellemrum besøger Skolerne, efterser Lokalerne og
undersøger Børnene samt vejleder Lærerne
med Hensyn til, hvad der er at iagttage
overfor de enkelte Børn. Man er imidlertid gaaet
langt videre, end man opr. havde tænkt sig,
idet man ikke alene har henvendt
Opmærksomheden paa de Sygdomme, der let kan brede sig
gennem Skolen, og de Sygdomme, som maatte
antages at skylde Skolen deres Opstaaen ell. i
alt Fald Forværrelse, men man har draget
forsk. andre Sygdomme ind under
Skolelægernes Virksomhed. En ganske særlig Bevægelse er
rejst for at gennemføre en bedre Tandpleje
i Skolerne
. Gaaende ud fra den store Bet.,
sunde Tænder har for Ernæringen, og støttende
sig til Erfaringer om de overordentlig daarlige
Tænder, der findes allerede hos Skolebørn,
søger man ved Undervisning og ved Oprettelse
af Skoletandklinikker at hjælpe Børnene paa et
saa tidligt Standpunkt som muligt.
Kjøbenhavns Kommune har nu (1925) oprettet 2
Tandklinikker og en tredie er under
Forberedelse. Naar Planen er fuldkommen
iværksat vil samtlige Skolebørns Tænder 2 Gange
aarligt blive efterset og behandlet. Foruden i
Kjøbenhavn og paa Frederiksberg er
Tandpleje indført ved 21 Købstadkommuners
Skolevæsen. — I Norge begyndte den første
Skoletandklinik sin Virksomhed i Oslo November
1910. I nogle Lande (England og U. S. A.)
har man ikke alene Skolelæger, men ogsaa
Skolesygeplejersker, der er til Stede ved
Lægernes Besøg i Skolerne og efter Lægens
Anvisning endogsaa tilser syge Børn i de fattige
Hjem. I kbhvn’ske Skoler har man
Sygeplejersker til navnlig at holde Øje med, at Børnene
ikke har Utøj.
G. N.

Skoletandpleje, se Skolesygdomme.

Skoletvang, se Skolepligt.

Skolevogn, Vogn, som bruges til Tilkørsel
af unge Heste, i Reglen en Char-à-banc med
højt Kuskesæde.
(G. G. B.). O. P.

Skolier, se Scholier og Skolion.

Skolion kaldtes af Grækerne en Sang, som
Deltagerne i Drikkegilderne sang efter Tur, idet
enhver, der havde sunget, rakte en Myrte- ell.
Laurbærkvist til den, som han vilde skulde
synge efter ham. Der er fra Oldtiden bevaret
adskillige af den Slags (udgivne af Bergk i
Poetæ lyrici græci, III). De indeholder dels
Henvendelser til Guderne, dels alm. Betragtninger
over menneskelige Forhold; undertiden er de
ogsaa af politisk Indhold. (Litt.:
Reitzenstein, »Epigramm und Skolion« [Giessen
1893]).
H. H. R.

Skoliose (gr.) kaldes den Form af
Rygradskrumning (s. d.) ell. -skævhed, hvor navnlig
Sidekrumningen gør sig gældende (i
Modsætning til Kyfosen og Lordosen, hvor det
er for- og bagtil-Krumningen, der er
karakteristisk). S. viser sig som en mere ell. mindre
udtalt S-formet Krumning af Rygsøjlen, i Reglen
dog forbunden med nogen Kyfose. Bøjningen i
Brystpartiet er oftest mest fremtrædende. Den
hyppigste S. ses hos unge Mennesker, især
Pigebørn i Udviklingsalderen, og begynder som
»daarlig Holdning«, for senere, naar dette
Forhold ej modarbejdes, at gaa over til virkelig
Krumning og Skævhed, maaske irreparabel,
naar Misdannelsen har udviklet sig saa vidt, at
Knoglerne er blevne forvoksede. Alm.
Svækkelse, Muskelslaphed ved Træthed, Mangel paa
Motion, for lang Skoletid anføres som Grunde
til denne Form af S., der derfor bør
modarbejdes ved passende Gymnastik (Læge bør
raadspørges) og styrkende Levemaade. Korset er i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0626.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free