Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skorsten - Skorstene - Skorstensfejerkræft - Skorstensild - Skorv - Skot - Skoter - Skotland - Skotland (Naturforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
empiriske Formler, men den endelige
Bestemmelse fordrer en indgaaende og sagkyndig
Behandling, idet det er af stor økonomisk Bet., at
S. er rigtig dimensioneret. Højden maa være
saaledes, at man under de ugunstigste
atmosfæriske Forhold og med den for Anlægget
paaregnede laveste Skorstenstemperatur er sikker paa
at have tilstrækkelig Træk til at kunne
overvinde Modstanden mod Forbrændingsluftens
Passage gennem Rist og Fyr, mod
Forbrændingsprodukternes videre Gang gennem Kedel,
Røgkanal og Skorsten samt til at give dem den
fornødne Hastighed, der i S.’s øverste Munding
ikke maa være under 3 à 4 m. Tværsnitsarealet
afhænger af Højden og Mængden af
Forbrændingsprodukter. Det bør dog aldrig sættes for
stort paa Bekostning af Højden, idet der i en
S. med forholdsvis stort Tværsnitsareal let
under varierende Belastning kan fremkomme
nedadgaaerde Luftstrømninger, naar Belastningen
formindskes. (Litt.: Afsnit om Dampskorstene
findes i alle større Lære- og Haandbøger vedr.
Maskinisere og Kedelanlæg. Udelukkende om S.
t. Eks. Fr. Prietzch: »Anleitung zur stat.
Berechnung und zum Entw. freisteh. Kamine«
[Mannheim 1908]; Jernbetonskorstene behandles
udførligt i: Emperger, »Handbuch für
Eisenbetonbau«, 11. Bd [Berlin 1915]).
A. C. L. Fries.
Skorstene kaldes ejendommelige, rør- ell.
tragtformede, i Gennemsnit hyppig næsten
cirkelrunde Fordybninger, som ofte (f. Eks. i
Aalborg-Egnen) ses i Kridtets Overflade, hvor
denne er dækket af løse Jordmasser; Dybden er
meget variabel (indtil c. 15 m). S. er fyldte med
Grus og Sand, og deres Sider er hyppig
beklædte med meget fint, sort Ler. De er
fremkomne ved, at nedsivende, kulsyreholdigt Vand
har opløst Kridtet, formodentlig særlig hvor der
fandtes Sprækker i dette; samtidig har Vandet
fyldt den derved fremkomne Fordybning med
Sand og Grus fra de ovenover liggende Jordlag.
J. P. R.
Skorstensfejerkræft kaldes en Kræftsvulst,
som udvikles i Huden (særligt paa Pungen,
scrotum) og forekommer hos Skorstensfejere og
Kaminrensere (chimney-sweep’s cancer),
der under Udøvelsen af deres Profession
sædvanemæssigt kravler op i Aftræksrør og
Skorstene fra Ildsteder (navnlig aabne Kaminer),
hvor der fyres med Stenkul. Den i
Røgkanalerne ophobede Sod trænger da ind under
Klæderne og aflejres paa Huden, hvor den virker
som et kræftfremkaldende Irritament. S., der
første Gang blev beskrevet 1775 af Percival
Pott, forekom navnlig i tidligere Tid ikke
sjældent i England, hvor aabne Stenkulskaminer
er mere alm. end i andre Lande. I den nyere
Tid, hvor saadanne Kaminer gaar mere og
mere af Brug og Hygiejnen er blevet mere
udviklet, er S. bleven sjældnere, selv om engelske
Skorstensfejere stadig udviser en paafaldende stor
Kræftmortalitet. I Danmark er S. aldrig iagttaget.
Hos Arbejdere i Brikette-, Paraffin- og
Tjærefabrikker forekommer ganske tilsvarende
Kræftformer (se Kræft). Ved Pensling af
Huden hos Mus med Æterudtræk af Sod er det
i den nyeste Tid lykkedes eksperimentelt at
fremkalde en med S. overensstemmende
Hudkræft.
Johs. F.
Skorstensild. Saafremt en Skorsten, hvis
væsentligste Tilførsel bestaar i de ved
Forbrændingen af Brænde, Tørv o. desl. opstaaede
Forbrændingsprodukter, ikke renses tilstrækkelig
hyppigt, afsætter der sig en forholdsvis let
antændelig Sod i Skorstenen. Antændes Soden,
hvad let kan ske ved stærk Fyring, opstaar der
S. En saadan bør ikke slukkes ved
Vandpaaførsel, der kan foraarsage, at Skorstenen
revner. I Alm. lader man Soden brænde, idet
Skorstenen holdes under Observation, indtil
Ilden er ophørt.
A. L. C. Fries.
Skorv (norsk), d. s. s. Linbændel, se
Spergula.
Skot, se Skod.
Skoter er Navriet paa den Stamme, der
grundlagde Skotland. Boende paa Irland, der
ogsaa kaldtes Skotia, hørte de til de mindst
civiliserede Kelter og havde deres
Folkevandringstid ikke tidligere end de
gotisk-germanske Stammers. Samtidig med Angelsachserne
satte de over til Storbritannien, hvor de
nævnes første Gang c. 360 i Ledtog med Picterne.
S. slog sig ned i Nordvestskotland; derfra
underlagde de sig 844 det pictiske Rige i
Nordøstskotland, 945 det britiske i Sydvestskotland og
Cumberland. 1018 det angelsachsiske i
Sydøstskotland. S.’s Nationalitet opslugte Picternes og
Britternes, men fik ikke Bugt med
Angelsachsernes, som i Kraft af sin overlegne Kultur
efterhaanden erobrede hele det sydlige Skotland,
saaledes at S. indskrænkedes til Bjergene og
derfor nu kaldes Højskotter.
G. S-e.
Skotland (eng. Scotland) omfatter den
nordlige Del af Storbritannien samt de ydre og
indre Hebrider, Orkn-Øerne og Shetlandsøerne.
Arealet er 77168 km2, hvori ikke er medregnet
1574 km2, som optages af Søer. Befolkningen
udgør (1921) 4882497, c. 62 Indb. pr. km2. —
Navnet S. afløste omkr. 11. Aarh. det gl. Navn
Caledonia (mest anvendt om det nordskotske
Højland), da de fra Irland indvandrede Scoter
gav Dele af det Navnet Scotia. I 12.—13. Aarh.
blev Navnet S. officielt. Dog anvendes ogsaa
endnu et andet gl. Navn for S., nemlig North
Britain (f. Eks. i Postvæsenet[1]).
Oversigt over Indholdet.
| Side | |
| Naturforhold | 616 |
| Befolkningsforhold | 621 |
| Statsforfatning og -forvaltning | 621 |
| Sprog | 621 |
| Litteratur | 622 |
| Historie | 622
Naturforhold (se Kortene ved England). Beliggenhed. S. ligger mellem 58° 40,5′ n. Br. (Dunnet Head) og 54° 38′ n. Br. (Mull of Galloway) samt 1° 45′ ø. L. f. Grw. (Buchan Ness) og 6° 14′ v. L. f. Grw. (Ardnamurchan Point). Grænserne er i V. Nordkanalen og Atlanterhavet, i N. Atlanterhavet, i Ø. Nordsøen og i S. det irske Hav, Solway Firth og en 110 km lang Linie fra Solway Firth mod NØ. til et Punkt lidt N. f. Mundingen af Tweed. Afstanden mellem Nord- og Sydpunkt er 463 km, mellem Øst- og Vestpunkt 285 km. — S. ligger ligesom England og Irland paa et stort kontinentalt Flak, der skyder sig ud fra Nordvesteuropa. [1] For de Afsnits Vedkommende, der ikke er særlig behandlede her, henvises til Artiklen England. << prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >> Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0634.html 
|