Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skotland (Naturforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Kanalanlæg, den caledoniske Kanal. De fleste
af disse snævre, dybe Glens er af Istidens
Gletschere udvidede til brede, fladbundede U-Dale,
som benævnes Straths. N. f. Glenmore ligger
The North West Highlands. Baade Fjorde,
Glens og Straths gaar her hovedsagelig i
Retning fra NV.—SØ. ell. V.—Ø. Det nordvestlige
Kystland bestaar af gamle Gnejser, overlejret
af den prækambriske Torridon Sandsten, som
er uderoderet i høje slanke Pyramider, blandt
hvilke Suilven naar 847 m. Landets Højdeakse
gaar fra SSV.—NNØ. og markeres af en Række
afrundede Gnejs- og Granittoppe, som Ben
Attow (1031 m), Cairn Eige (1182 m), Sgurr na
Lapaich (1150 m), Ben Dearg (1071 m) og Ben
More (998 m). Herfra skraaner det af Moser og
Lyngheder dækkede kuplede Gnejs- og
Glimmerskiferterrain ned mod Moray Firth, hvor det
gaar over i et lavt Kystland, dækket af den
devoniske Old Red Sandstone. Navnlig paa den
yderste Del af Halvøen Caithness breder
Sandstenen sig og fortsættes N. f. Pentland Firth
paa Orkn-Øerne og findes endnu paa
Shetlands-Øerne. — S. f. Glenmore hæver sig S.’s
højeste Parti The Grampian Highlands, hvori
Fjorde, Højdedrag og Dale alle gaar i Retning
fra SV.—NØ. Hele Omraadet bestaar af Gnejs,
Glimmerskifre og Granit med Undtagelse af
Sydranden langs det mellemskotske Lavland og
Kysten langs Moray Firth, som er opbygget
af Old Red Sandstone. De største Højder
bestaar af Granitmasser, som brød frem under
den caledoniske Foldning. Ved den sydvestlige
Del af Glenmore hæver sig Ben Nevis’
isolerede vældige Kuppel, som med sine 1343 m er
ikke alene S.’s, men de britiske Øers største
Højde. I Omraadet mellem Speys og Dees
Floddale naar Ben Macdhui (Ben Muich Dhui)
1309 m, Cairn Toul 1293 m, Braeriach 1250 m
og Cairn Gorm, 1245 m. S. f. Dee ligger det
1154 m høje Lochnagar. Over den midterste
Del af Højlandets Akse fører det 460 m høje
Drumochter Pas fra Tay og Garrys Dale i S. til
Speydalen (Strath Spey) i N. Denne Sænkning
benyttes ogsaa af The Great Highland
Railway. Den sydvestlige Del af The Grampian
Highlands er gennemgaaende lavere. Dog
findes her af betydelige Højder foruden Ben
Nevis: Ben Lawers (1214 m), Ben More
(1171 m), Ben Gruachan (1124 m). Bjerglandet
ender her paa Halvøerne Cowall og Kintyre.
Denne vestlige Del af The Grampian Highlands
er særlig berømt for sine lange, smalle og
dybe Søer, Lochs. Den lave Halvø Buchan i Ø.
adskiller sig fra Højlandet baade i geologisk,
topografisk og klimatisk Henseende. Den
bestaar af Old Red Sandstone, dækket af
Morænedannelser, og ligner ogsaa meget mere det
mellemskotske Lavland, idet det meste er
Kulturland. Landskabeligt minder The Grampian
Highlands meget om The North West
Highlands med Moser og Heder paa Plateauerne
mellem Højdepunkterne. Hist og her findes
Krat ell. endog Naaleskov. I Dalene er baade
Løv- og Naaleskove hyppige, om end oftest af
ringe Udstrækning. — Det mellemskotske
Lavland (The Midland Valley of Scotland) naar fra
Firth of Clyde i V. til Firth of Forth i Ø.
Afstanden mellem de to Fjorde er c. 50 km.
Arealet udgør kun c. 1/12 af hele S., men det
rummer over Halvdelen af S.’s Befolkning, og er
saaledes Landets vigtigste Del. Det danner en
stor Gravsænkning (The Rift Valley) mellem to
Brudlinier, hvoraf den nordlige, der strækker
sig langs Foden af det nordskotske Højland fra
Helensburgh i SV. til Stonehaven i NØ., er
stærkt fremtrædende i Terrainet, medens den
sydlige, der forløber langs Nordfoden af det
sydskotske Højland, er mere udvisket. Hele
Lavlandet er altsaa en lgn. Dannelse som
Rhin-Sletten mellem Schwarzwald og Vogeserne.
Overfladen er ikke nogen Slette, skønt
Vandskellet mellem Forth og Clyde kun ligger 57 m
o. H. Det egl. Lavland danner et Netværk af
brede Dalfører mellem lave Højdedrag og
enligtstaaende, stejle Vulkanpiller. — Jordbunden
bestaar af fladtlejrede Lag af Old Red
Sandstone og Carbondannelser, navnlig Kalksten
(Mountain Limestone), Sandsten (Millstone Grif)
og produktive Kullag (Coal Measures).
Kullejerne, som hører til Storbritanniens vigtigste,
findes navnlig i 3 større Felter, der fylder en
Slags Bassiner i Underlaget. Det ene ligger i
V. under Sletten mellem Ayr og Kilmarnoch
(Ayrshire Basin), det andet og vigtigste ligger
langs Clyde S. f. Glasgow og fortsættes over
paa Nordsiden af Firth of Forth (Lanark
Basin), og det tredie strækker sig fra Egnen
omkring Edinburgh over i Landskabet Fife N. f.
Firth of Forth (Fife Basin). De fleste af
Højdedragene i Lavlandet stammer fra devoniske
og carbonske Vulkanudbrud. Dette er saaledes
Tilfældet med en Række Højdedrag, som gaar
gennem Lavlandets nordlige Del fra SV.—NØ.,
parallelt med Brudlinierne, som begrænser
Lavlandet. Disse Højder er Lennox Hills (577
m), Ochil Hills (720 m) og Sidlaw Hills (376
m). De sidste er ved den brede Strathmore skilt
fra The Grampian Highlands. Langs Sydsiden
af det mellemskotske Lavland findes i
Landskabet The Lothians lgn. gl. vulkanske
Dannelser, f. Eks. Pentland Hills (578 m) og Arthurs
Seat (250 m) ved Edinburgh. Rundt om i
Lavlandet ses mange stejle vulkanske
Bjergdannelser, der viser sig at være størknede
Lavapropper i gl. Vulkankratere. Til disse saakaldte
Necks hører Edinburgh Castle Rock, Bass Rock
og North BerwTick Law. Lavlandets Overflade
bestaar i øvrigt mest af Morænedannelser, der
afgiver en frugtbar Jordbund, hvorfor ogsaa det
meste er Kulturland. Det danner med sine krat-
og skovklædte Højder, sine Kornmarker og
Enge en smilende Modsætning til det vilde og
dystre Højland. Kun i de store Bjergværks-
og Industricentrer i V. er Lavlandet mindre
tiltalende, idet alt her er dækket af Kulstøv og
Sod, ligesom i The Black Country i
Mellemengland. — Det sydskotske Højland (The Southern
Uplands) har et lgn. Præg som det
nordskotske Højland, men er meget mindre af
Udstrækning og Højde. Den geologiske Opbygning er
simplere, idet Eruptiverne spiller en meget
mindre Rolle. Mest fremtrædende er siluriske
Skifre, som stedvis dækkes af Devon (Old Red
Sandstone), Perm (Lower New Red Sandstone)
og Trias (Upper New Red Sandstone). Der
findes enkelte Intrussioner af devonisk Granit.
Landet er højest i N. og skraaner mod S. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
