Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skriftsystem - Skrifttellur - Skrifttype - Skrifttøj - Skriftudlægning - Skriftveksling - Skrigand - Skrigefugle - Skrigørn - Skrike - Skrin - Skrinneblomst - Skrivekrampe - Skrivekridt - Skrivekugle - Skrivekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem Ordene og Linierne, har en Højde af
54, henh. 51 Enheder. Foranstaaende Oversigt
over Typelegemernes og Skriftbilledernes
Størrelse (med de gl. Størrelsesbetegnelser) viser
Skalaens Stigning, der i Skriftstøberens Praksis
fortsættes indtil over 100 Legemer ell.
Punkter, som Enheden vedblivende benævnes i den
typografiske Praksis:
Det amer. S. er ogsaa grundet paa Meteren,
men Enheden er svagere end den Didot’ske (48
amer. Enheder stemmer med 45 Didot’ske). Det
eng. S. er det mest ufuldkomne, idet det ikke
er bygget paa en Enhed; 72 Pica er teoretisk lig
en eng. Fod, men i Praksis ikke. Der findes fl.
ufuldkomne tyske S. Et af disse,
Leipziger-Systemet, har været stærkt udbredt i de
nord. Lande, men findes nu kun i ældre
Bogtrykkerier; Delingsprincippet er d. s. s. i alle
andre Systemer undtagen i det eng. S., men
Enheden er omtr. dobbelt saa stor som Didot’s,
vilkaarlig valgt og derfor forsk. I det hyppigst
forekommende Leipziger-System stemmer dog
24 af dettes Enheder med 46 af Didot’s.
Skrifthøjden er heller ikke fikseret, men bevæger sig
mellem 65 1/2 og 66 1/2 Didot’ske Enheder.
E. S-r.
Skrifttellur, se Bladtellur.
Skrifttype, se Skriftstøbning.
Skrifttøj, d. s. s. Skriftmetal.
Skriftudlægning, d. s. s. Skriftfortolkning,
se Eksegese.
Skriftveksling er i vor Retspleje paabudt
som indledende Stadium ved Proceduren for
Landsret og i visse Tilfælde under Proceduren
for Højesteret, hvorimod S. i Alm. ikke
benyttes, naar Sagen forhandles for Underret.
Under S. fremlægger Parterne kortfattede
skriftlige Fremstillinger, højst 2 fra hver Side. S. er
i Alm. kun af forberedende Natur, idet den
efterfølgende mundtlige Forhandling danner det
egl. og definitive Grundlag for Sagens Afgørelse.
Kun i Undtagelsestilfælde repræsenterer S. det
afgørende processuelle Grundlag, nemlig naar
Sagen underkastes skriftlig
Behandling; dette sker bl. a. ved
Formalitetsprocedure samt i visse Tilfælde af Appel, og saadan
Behandling kan derhos ved Rettens Kendelse
særskilt anordnes i vidtløftige Regnskabssager
o. a. indviklede Retssager. Jfr.
Mundtlighed.
K. Hch.
Skrigand, se Lappedykker S. 447.
Skrigefugle. Bl. de Fugle, hvis Liv særlig
er knyttet til Skove ell. Træer, er Rovfuglenes
og Duernes Orden saa udpræget, at der ingen
Overgang er fra dem til andre. Sang- ell.
Spurvefuglene er ogsaa ret vel afgrænsede, selv om
der inden for dem findes store afvigende
Familier. Vanskeligere har det altid været at
klassificere de store, i Ydre og Levevis Sangfuglene
nærstaaende, Grupper som Gøge, Spætter,
Natravne, Kolibrier, Isfugle og Papegøjer m. fl.,
og de har været opstillede paa højst forsk.
Maade, snart sammenfattede, snart adskilte. En
naturlig Løsning er at samle alle disse Grupper
som en Orden, Skrigefugle (Picariæ), og
maaske regne Papegøjerne for en særlig
Orden.
O. H.
Skrigørn (Áquila nævia), se Ørne.
Skrike, norsk Navn for Skovskadeslægten
(Garrulus).
Skrin (lat. scrinium), et Møbel, der nævnes
ensbetydende med Kiste og Koffert, men ofte
havde mindre Maal. Det var i Middelalderen
Bevaringssted for Værdisager og Dokumenter og
fandtes i hvert Hus, hos Almuen ind i 19. Aarh.
Ved retslige Husundersøgelser gik man først løs
paa S. Det var udstyret med Snitværk ell. med
stærke Jernbeslag og forfærdigedes af
Skrinmagere. Benævnelsen brugtes ogsaa om
Ligkister (Helgenskrin).
(Bernh. O.). J. O.
Skrinneblomst, se Arabis.
Skrivekrampe (Grafospásmus,
Cheirospásmus, Mogigrafi) er en Sygdom, som undertiden
opstaar hos Mennesker, der er beskæftigede
meget ved Skrivearbejde. Den viser sig i nogle
Tilfælde ved, at Musklerne paa Haanden og
Underarmen ell. endog hele Armen spænder sig
krampagtigt, naar Vedk. begynder at skrive,
saaledes at han kun langsomt og besværligt kan
føre Pennen hen over Papiret. I andre Tilfælde
kommer der Rysten, Usikkerhed, stærk
Træthed ell. smertefulde Jag i Haanden og Armen.
Disse Fænomener optræder kun, naar Vedk.
skal skrive, alle andre Bevægelser af Haanden
foregaar frit og naturligt. S. optræder især hos
nervøse Personer, som i det hele taget har
Tilbøjelighed til overdreven Muskelspænding. Men
ogsaa hos Mennesker, der ellers er fuldstændig
sunde, kan der komme S. ved forceret
Skrivearbejde. Tilsvarende Tilstande kendes fra
andre Omraader, hvor der skal udføres finere
Bevægelser med Fingrene, f. Eks. Klaverspil,
Syning, Telegrafering o. a. Disse forsk. Lidelser
sammenfattes under Navnet
Beskæftigelseskramper. Behandlingen af S. og de andre
Beskæftigelseskramper bestaar i, saa vidt det er
muligt, at Vedk. en Tid ophører fuldstændigt
med alt skriftligt Arbejde ell. den tilsvarende
Fingerbeskæftigelse og, naar han begynder igen,
langsomt træner sig op. Ved Siden heraf kan
der opnaas udmærkede Resultater ved
afslappende Muskelmassage. (Litt.:
Lewandowsky, »Handbuch der Neurologie« 5. Bd [Berlin
1914]).
K. H. K.
Skrivekridt, se Kridtformation.
Skrivekugle, se Skrivemaskine.
Skrivekunst, Kendskab og Færdighed i at
betjene sig af Pen og Blæk e. l. Redskaber og
Materiale, for derved, gennem synlige Tegn paa
en Flade e. l., at udtrykke Tanker og Ord
saaledes, at andre, selv om de opholder sig paa
helt andre Steder end Meddeleren, endog efter
længere Tids Forløb, kan være i Stand til
gennem de udtrykte Tegn at fatte og tilegne sig
de til Meddelelse bestemte Tanker og Ord.
I St f. Pen og Blæk kan ogsaa andre
Redskaber og Stoffer benyttes; saaledes i St f.
Blæk: Tusk ell. Farver, i St f. Pen: Griffel,
tilspidset Kridt, Kul ell. et skarpt, spidst
Redskab som Romernes stylus (stilus) e. l.; kun
at det Stof ell. den Flade, hvorpaa Tegnene
anbringes, svarer til Redskabet, til Griffel: Tavle
af Skifer e. l., til Kridt mørk Flade, til Kul lys
Flade, til spidst Redskab Tavle overtrukken
med Voks e. l. ell. Flade af Træ, Sten, fugtigt
Ler o. s. v. — I mere uegentlig Bet. kan
Indhugning af Indskrifter paa haarde Genstande,
Mindesmærker o. l. ogsaa betegnes som S., men
i Reglen vil man ved dette Ord mest tænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
