Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 666 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skrivekunst - Skrivelæsemetode - Skrivemaskine - Skrivpapir - Skroder - Skrofe - Skrofulose - Skrot - Skrub - Skrubbe - skrubbe - Skrubbere - Skrubbær - skrubhøvle - Skrubning - Skrud - Skrue

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa, hvad der frembringes med Pen og Blæk
o. l. — En Egenskab, paa hvilken det fremfor
alt kommer an ved S., er Tydelighed, men
ved Siden heraf har man fra gl Tid ofte taget
Hensyn til den æstetiske Virkning og lagt Vind
paa Skønskrift (Kalligrafi).
(V. S.). E. S-r.

Skrivelæsemetode, se Læsemetoder.

Skrivemaskine, en Maskine, hvormed man
frembringer Skrift ved at trykke med nogle i
Maskinen anbragte Stempler. Man kan faa
Aftryk paa hvidt Papir, naar man paa dette
lægger et Stykke tyndt med afsmittende Farve
overstrøget Papir, og trykker derpaa med
Typer. Efter dette Princip er den af
Malling-Hansen opfundne Skrivekugle indrettet. Den
øverste Del af Maskinen bestaar af en
Halvkugle (deraf Navnet), i hvilken der, i Radiernes
Retning, er anbragt en Del Stempler. Hvert af
disse er forneden dannet som en Type og har
foroven en Knap, hvorpaa det tilsvarende
Bogstav ell. Tegn ses. Papirets Plan gaar igennem
Kuglens Centrum, hvor Aftrykningen stedse
foregaar. Saa snart et af Stemplerne er
aftrykt, løftes det lidt af en lille Skruefjeder, og
Papiret forskydes lidt til Siden, saa at der kan
trykkes et nyt Bogstav ved Siden af det foreg.
I Marts 1870 fik Malling-Hansen 15 Aars Eneret
paa sit Apparat i dettes ældste Skikkelse; men
det blev efterhaanden forandret og forbedret
meget betydelig. Det har været at se paa forsk.
Udstillinger, saasom i Kbhvn 1872, i Wien 1873
o. s. v., og vakte megen Opmærksomhed. 1872
fik Malling-Hansen i Forbindelse med den
daværende Ejer af Prof. Jünger’s mek.
Etablissement, Prof. C. P. Jürgensen, 13 Aars Eneret paa
Maskinen, der i sin nye Skikkelse havde faaet
Navn af Takygraf ɔ: Hurtigskriver, men for
øvrigt stedse blev forbedret. Maskinen vandt dog
ingen Udbredelse.

Der fremkom efterhaanden, især i England
og Amerika, en meget stor Mængde forsk. S.
Princippet i disse, saaledes som de
efterhaanden hovedsagelig konstrueres, er det, at et ell.
fl. Ark Papir, med mellemliggende Kopipapir,
føres over en Rulle under et foran denne
løbende, med afsmittende Farve forsynet
Farvebaand, mod hvilket de paa Enderne af
Vægtstænger anbragte Typer bringes til at slaa ved
Anslag paa et Klaviatur. Disse Vægtstænger er
saaledes anbragte, at Typerne altid slaar ned
paa samme Sted, medens Valsen med Papiret
føres en Typebredde til Siden ved hver Types
Tilbagegang.
K. M.

Malling-Hansen’s Skrivekugle.

Fig. 2. Moderne Skrivemaskine.

Skrivpapir, se Papir.

Skroder, Affald ved Møntpladers Udhugning
af Tene, se Møntvæsen.

Skrofe, se Stormfugle.

Skrofulose, se Kirtelsyge.

Skrot, en Mønts Raavægt (Bruttovægt) i
Modsætning til dens Finvægt (Korn, Nettovægt).
J. Th.

Skrub kaldes den yderste, døde Del af
Barken paa de Træer, hvis Bark indvindes til
Garvning af Læder ell. Skind. Før Barken hugges
og sønderdeles videre, maa den renses for S.,
hvilket sker enten ved Haandøkse, Baandkniv
ell. Barkskraber.
C. V. P.

Skrubbe, se Flynderfisk.

skrubbe, aftage grove Spaaner ved
Tildannelse af et Arbejdsstykke, saaledes ogsaa
skrubdreje, skrubhøvle; Modsætning hertil er
slette. — Ved Uldspinding er Skrubning den første
Kartning.
(F. W.). D. H. B.

Skrubbere, se Kulgas.

Skrubbær, se Cornus.

skrubhøvle, se høvle.

Skrubning, Betegnelse for den første
Kartning, se Karte.
K. M.

Skrud, højtidelig, pragtfuld Dragt, i ældre
Tid særlig: Præsteornat; beslægtet med ell.
laant fra angelsachsisk scrud (eng. shroud), der
igen er beslægtet med angelsachsisk screadian,
tysk »schroten«, skære i Stykker, smlg.
»Skræder«.
V. D.

Skrue, Organ ved Maskiner og Redskaber,
som tjener til Tilvejebringelse af Forbindelser,
som atter kan løsnes (Befæstelses- ell.
Forbindelsesskruer, Skruebolte), til at frembringe
Tryk (Trykskruer, som f. Eks. i
Brevkopipressen), til at give fin Indstilling (Stilleskruer,
Indstillingsskruer) ell. til at give Bevægelse
(Bevægelsesskruer). Enhver S. bestaar af en
Spindel, Skruebolten, Hanskruen og en Møtrik,
Skruemoder, Hunskrue, som omslutter
Skruebolten, idet den kan drejes paa den. Det
karakteristiske for S. er Skruegængerne,
hvormed S. og Møtrik griber ind i hinanden.
Naar Profilet er en Trekant, faas den
skarptgængede S. (Fig. 1), har det kvadratisk Snit,
faas den fladgængede S. (Fig. 2).
Trapezformede og runde Gænger forekommer
sjældnere. Det Stykke efter Aksens Retning, som en
S. bevæger sig, naar den drejes een Omgang
rundt, hedder Stigningen. Forskellen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>