Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 667 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skrue - Skrue (Skibsskrue) - Skrue (bot.) - Skrue (d. s. s. Strejke) - Skrueaks

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mellem S.’s største og mindste Diameter er
Gængedybden. Alt efter som en S. set
fra oven skrues ind, naar den bevæges som
Viserne paa Uret, ell. modsat, siges den at
være højre ell. venstre skaaren og
benævnes Højre- ell. Venstreskrue, den
sidste er sjældnere.

Finhed betyder Forholdet mellem
Skruegangshøjde ell. -dybde og en vis Længde, altsaa
f. Eks. en Finhed af 10 Gænger paa
Centimeteren, ell. anvender man Tommemaal, f. Eks.:
14 Gevind paa Tommen.
Befæstelsesskruerne (Fig. 3) virker ved den Friktion,
der frembringes, naar Møtrikken trækkes an.
Skrueboltens Hoved er ofte 6-kantet (Fig. 3)
for at give Leje for en Skruenøgle, med hvilken
der holdes igen, naar den ligeledes 6-kantede
Møtrik trækkes an. Firkantede Former for
Hoved og Møtrik forekommer navnlig ved
mindre S., ottekantede ved store. I St f. i en egen
Møtrik kan S. ogsaa skrues ned i et
skrueskaaret Hul paa Genstanden; sjældnere
mangler S. Hoved og skrues helt ind
(Stiftskruen). S. bevæges ved Skruenøgle (s. d.)
ell. navnlig for Holtskruens (Fig. 4) Vedk. ved
Skruetrækker. Holtskruen ɔ: S. til
Træ (Træskrue, S. af Træ) skærer sig ned i
Træet og danner derved paa en vis Maade sin
Møtrik. Mod at gaa løs sikres S. paa forsk.
Maade, man kan bore et Hul gennem S. og
Møtrik og sætte en Stift ell. bedre en Split
derigennem, man kan anvende en Møtrik,
Kontramøtrik, uden for den egl. Møtrik,
en Fjederskive o. s. v.; simplest er et
Kørnerslag lige bag Møtriken. Stilleskruerne kan
have Haandtag eller Vinger (Fløjskruer)
for bekvemt at fattes og bevæges ell.
Møtrikkerne har det (Fløjmøtrikker). Medens
Befæstelsesskruerne som Regel er
skarpgængede, er Bevægelsesskruer ofte fladgængede, ved
Messing- og Rødgods rundgængede. Her opnaas
Virkning ved, at, naar S. drejes i Møtrikken
ell. omvendt, en Bevægelse frembringes efter
Skrueaksens Retning, større jo stejlere
Skruegangen er. Bevægelsesskruerne har derfor
næsten altid stejle Gænger og er ofte flerløbede.
De anvendes i stor Udstrækning ved
Værktøjsmaskiner. Særlige S. er Skibsskruen ell.
Propelskruen, Transportskruen eller
Transportsneglen, som paa en vis Maade selv
danner sin Møtrik i det Materiale, den skubber
frem, Mikrometerskruen med særlig
fine Gænger, S. uden Ende (Snække), som
i St f. i en Møtrik griber ind i Tænderne paa
et Skruehjul (Snækkehjul). Trykskruerne, der
anvendes ved Løfteapparater og Presser,
tillader Udøvelse af stort Tryk med ringe
Kraftanvendelse, men selvfølgelig paa Bekostning af
Tiden.
(F. W.). D. H. B.

Fig. 1.

Fig. 2.

Fig. 3.

Fig. 4.

Skrue (Skibsskrue). Som
Fremdrivningsmiddel i maskindrevne Skibe anvendes som Regel
en S., der anbringes agter i Skibet og ved sin
Omdrejning i Vandet frembringer en Kraft, der
overført til Skibet giver dette Fart, enten frem
ell. tilbage. S. har 2—4 Skrueblade, der
hver er en Del af en Skrueflade; de samles
symmetrisk i et Skruenav, der anbringes paa
Enden af Skrueakslen, som faar en
omdrejende Bevægelse af Maskinen. Den tobladede
S. anvendes mest i Fartøjer, der tillige
anvender Sejlkraft, da Bladene kan stilles i Læ af
Rorstævnen, saa de ikke gør Modstand, naar
Skibet drives frem ved Sejl. Den firebladede S.
er den almindeligste. Skruebladene kan være
støbt i eet med Navet, ell. Bladene kan være
til at paasætte dette, hvorved de nemmere kan
skiftes. Bladene kan endvidere være
bevægelige, saa de kan stilles til Frem- ell.
Tilbagedrivning, uden at Maskinen forandrer sin
Gangretning, dette anvendes særligt i mindre
Motorfartøjer. S. har ofte forsk. Stigning, idet denne
vokser fra Navet til Bladspidsen (vredne
Skrueblade). S. forfærdiges af Støbejern, Støbestaal
ell. Metal, der hver har sine Fordele og
Mangler. S. kan enten være højreskaaren ell.
venstreskaaren. Ved en højreskaaren S. drejer
Bladene fra deres øverste Stilling til højre
under Fremfart, set agten for Skruen; ved en
venstreskaaren til venstre. Enskruede Skibe har
som Regel højreskaaren S., i toskruede Skibe
drejer S. som Regel udefter, den Styrbords er
højreskaaren, den Bagbords venstreskaaren.

Til Erstatning af S. i visse Skibstyper har den
danske Ingeniør Vogt konstrueret en Propel —
Pendulpropellen —, der bestaar af et Blad, der
gives en vuggende Bevægelse i Vandet lignende
Halens paa en Fisk, hvorved Drivkraften
fremskaffes. Propellen er saaledes indrettet, at den
ogsaa kan drejes, saa Kraften kan virke til
Drejning, hvorved Roret kan udelades. Den kan
ogsaa anvendes som Ror alene i Forbindelse
med Drivskrue. Styring ved Pendulpropel har
den Fordel, at den kan udøves, selv om Skibet
ikke har Fart gennem Vandet. De tekn.
Vanskeligheder ved at fremskaffe den vuggende
Bevægelse har endnu ikke bragt
Pendulpropellen ud over Forsøgsstadiet.
C. B-h.

Skrue (bot.) kaldes den Stilling af
sidestillede Organer paa deres relative Hovedakse (i
Reglen er der Tale om Blade), ved hvilken de
paa hinanden flg., altsaa efter hinanden anlagte
(ɔ: centripetalt udviklede) kan forbindes med en
omkr. Aksen løbende Skruelinie, paa hvilken
Sideorganerne sidder med regelmæssige
Afstande. Se Blad, S. 365.
A. M.

Skrue, d. s. s. Strejke.

Skrueaks (Spiránthes L. C. Rich.), Slægt af
Gøgeurtfamilien med Knold og enten
bladbærende ell. kun skælklædt Blomsterskaft. Akset
er snoet og ofte ensidigt. Blosterbladene er
klokkeformet samlede. Læben mangler Spore,
er uleddet og udelt ell. 3-lappet. C. 40 Arter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>