Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skulderbladet - Skulderledet - Skulderstilling - Skulderværn - Skuldgaard - skuldre - Skule Baardssøn - Skúli Magnússon - Skulpe - Skulpesvamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i en flad Bentap, Akromion, det Benparti,
man føler umiddelbart under Huden lodret oven
for Skulderledet. Akromion bærer paa sin
fremad vendende Side en lille flad Ledflade, hvortil
yderste Ende af Nøglebenet slutter sig med en
tilsvarende Ledflade. Neden for denne bærer
den øverste Rand af S. en vinkelbøjet Bentap
med udadrettet Spids, Ravnenæbsbenet
(processus coracoïdeus), der danner
Udspringssted bl. a. for den korte Sene af Biceps (s. d.).
Det yderste Hjørne af S. lige neden for
Akromion bærer Ledfladen for Skulderledet (s. d.).
Forfladen af S., der vender ind mod
Brystkassen, er let udhulet og kaldes fossa
subscapularis. Her findes den store takkede Brystmuskel
(musculus serratus anticus major), der med
Udspring nær Basis af S. har Tilhæftning
fremefter paa Ribbenene og saaledes kan trække S.
fremefter. Det fordybede Parti paa Bagsiden af
S. oven for Skulderbladskammen kaldes fossa
supraspinata, neden for samme: fossa
infraspinata; i disse fossæ, »Gruber«, udspringer
Muskler til Overarmsbenet. Langs Randene af S.,
navnlig Basis, hæfter sig forsk. Muskler, der
forbinder S. med Hvirvelsøjlen, hvilket sidste
ogsaa er Tilfældet med den Del af
Kappemusklen, der hæfter sig paa Skulderbladskammen.
Disse Muskler kan i Forening dels nærme S. til
Hvirvelsøjlen, dels løfte ell. sænke S. og dermed
Skulderen i det hele.
S. B.
Skulderledet (articulatio humeri) er
Ledforbindelsen mellem Skulderbladet og
Overarmsbenet. Den øverste Ende af sidstnævnte Knogle,
Skulderledshovedet, caput humeri,
danner det halvkugleformede Ledhoved (se
Led); Ledskaalen, som dannes af
Skulderbladet, er langt mindre, af oval Form og viser lige
ud til Siden, dog lidt opad. Dens Flade
forstørres noget ved, at den er omgivet af en fibrøs,
brusket Ring (labrum glenoïdeum). Fra Randen
af denne slaar Ledkapslen sig som en løs og
forholdsvis slap Muffe uden om Ledhovedet og
fæster sig langs Randen af dettes Brusk.
Gennem den af Kapslen omsluttede Ledhule gaar
den lange Sene af Bicepsmusklen op og fæster
sig lige over Ledskaalens øverste Rand. S. er et
Kugleled (se Led), hvis overordentlig store
Bevægelighed skyldes den store Forskel paa de
to Ledfladers Størrelse i Forbindelse med en
forholdsvis vid Ledkapsel. Det er hovedsagelig
ved Skuldermusklernes Træk, at de to
Ledflader holdes i Berøring med hinanden.
S. B.
Skulderstilling, se Fosterleje.
Skulderværn (fr. épaulement) er ældre
Betegnelse for et Jordbrystværn, der ikke er
indrettet til Forsvar, men som kun tjener til
Dækning. Jorden til Brystværnet tages fra en indre
Udgravning, og Dækningshøjden — regnet fra
Udgravningens Bund til Brystværnets Overkant
— skal mindst være Mandshøjde, 1,8 m.
Brystværnets Tykkelse gøres saa stor som mulig, og
bag den indre Brystværnsskraaning indrettes eet
ell. to Siddebanketter. Nutildags bruges Ordet
Dækningsgrav som Betegnelse for en ganske
tilsvarende Konstruktion.
Sch. P.
Skuldgaard, Fiskeredskab, der
efterhaanden er gaaet næsten helt af Brug, men som
tidligere anvendtes i ret stor Udstrækning paa
Vaderne, særligt ved Fanø under Ebbetid til
Fangst af Rødspætter o. a. Fladfisk. Redskabet
bestaar af smaa Pæle ell. Risknipper, der
anbringes i en Trekant ell. Vinkel langs Kysten,
saaledes at Spidsen af Vinklen findes omtr. der,
hvor Vandet staar ved største Lavvande. Ved
Vinklens Spids anbringes en Ruse ell. Pose af
Garn til Fangst af Fisken. Undertiden tømmes
Redskabet ogsaa, medens Vandet endnu staar
ret højt, og da ved Hjælp af et Garn ell. en
Glib.
F. D.
skuldre. Tidligere aflagdes af geværbevæbnet
Enkeltmand og af Kommandoer under Gevær
Honnør ved at s., idet Geværet bragtes hen i
en lodret Stilling ved højre Side. For
Kongehuset og for Faner og Estandarter aflagdes
Honnør ved at præsentere Geværet.
Bestræbelsen for at indskrænke Geværgrebenes Antal, og
til Dels det moderne Geværs Konstruktion,
førte til, at Honnør med skuldret Gevær
bortfaldt. — Sabelbevæbnede honorerer
endnu ved at s., hvorved Sablen bæres i en lodret
Stilling ved højre Side. — Naar et
geværbevæbnet Kommando honorerer med præsenteret
Gevær, s. de Sabelbevæbnede Sablen, og Fanen
skuldres, idet Fanebæreren anbringer Fanen
hvilende i Dupskoen lodret ved højre Side.
(B. P. B.). E. C.
Skule Baardssøn, norsk Hertug og
Tronprætendent, f. 1188 ell. 1189, d. 24. Maj 1240,
var Søn af den trønderske Høvding Baard
Guttormssøn paa Rein og hans anden Hustru
Ragnhild samt Halvbroder af Kong Inge Baardssøn,
Kong Sverre’s Søstersøn. Paa sit yderste havde
Kong Inge Baardssøn givet ham Jarlenavn, og
under de snart paafølgende Forhandlinger om
Tronfølgen intrigerede S. B. mod Haakon
Haakonssøn’s Valg, men forgæves. Ved Rigsmødet i
Bergen 1223 erklæredes Haakon Haakonssøn for
eneberettiget til Tronen; derimod deltes Riget
mellem ham og S. B., der fik hele
Frostathingslagen med Søndmøre; denne Ordning blev nu
staaende ved Magt i 15 Aar. 1225 ægtede
Kongen Jarlens Datter Margrete; men Venskabet
mellem dem var aldrig varmt, uagtet Kongen
1237 gav sin Svigerfader Hertugnavn tillige med
en Trediedel af alle Sysler i Landet. Det flg.
Aar rejste S. B. Oprørsfanen, lod sig hylde som
Konge paa Øreting, og hans Hær, Vaarbelgerne,
drog i Afdelinger mod de Dele af Landet, som
laa direkte under Kongen. Efter at have tabt et
Slag i Oslo flygtede S. B. til Nidaros. Her blev
han overrasket af Kongens Mænd under Aasulv
af Rein og flygtede til Elgeseter Kloster. Dette
blev stukket i Brand, og da S. B. kom ud, blev
han og hans Ledsagere nedhuggede. Med S. B.’s
Fald ophørte de Tronstridigheder, som havde
varet i over 100 Aar. (Litt.: H. Koht,
»Skulejarl« i norsk »Hist. Tidsskr.« 5. R. [V]).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Skúli Magnússon, se Magnússon, Skúli.
Skulpe (bot.) kaldes den tobladede,
torummede, toklappede Kapsel, som er ejendommelig
for fl. Slægter af Valmueordenen, især for Fam.
Korsblomstrede (s. d.).
A. M.
Skulpesvamp (Leptosphæria exitiosa [Kühn]
Rostr.; Syn.: L. napi [Fckl] Sacc.), Slægt af
Sphæriaceæ. Denne Svamp angriber Stængler
og Skulper af forsk. Korsblomstrede, især Arter
af Kaalslægten. Kun i Konidiestadiet (der af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
