Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skulpesvamp - Skulptur - Skuludis, Stephanos - Skum - Skumcikader - Skumkasse - Skumring - Skumsold - Skumsvamp - Skunks - Skupschtina - Skur - Skurdguder - Skuresten - Skurestriber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kühn er beskrevet under Navnene Poludesmus
exitiosus ell. Sporidesmium exitiosum, men som
nu mest opføres under Navnet Alternaria
brassicæ [Berk.] Sacc.) optræder S. som Snylter.
Samhørigheden mellem denne Konidieform og
L. exitiosa er i øvrigt ikke fastslaaet ad
Eksperimentets Vej, men hviler paa Iagttagelser
fra Naturen. Alternaria-Angrebet fremkalder
aflange, graabrune, til sidst næsten sorte
Pletter paa Blade og Stængler, men dog væsentlig
paa Blomsterstilke og Skulper; disse sidste
aabner sig før Modningen, hvorved en Mængde
Frø gaar til Spilde. Svampen overvintrer dels
som Mycelium i visne Plantedele, paa hvilke
ofte L. exitiosa kommer frem, dels i inficerede
Frø; de af smittet Frø fremspirende
Kimplanter faar brune Streger og Stænk paa
Kimbladene og den hypokyle Stængel. Avlen af
Raps-, Kaalroe-, Turnips- og Kaalfrø kan lide
stærkt ell. undertiden helt mislykkes som Følge
af Svampens Angreb. Midler: stor
Rækkeafstand, tidlig Afhugning og Sprøjtning med
Bordeauxvædske ved Angrebets allerførste
Begyndelse.
(F. K. R.). C. F.
Skulptur. Ordet S. (lat. sculptura, af Verbet
sculpo), der opr. betyder, hvad der er udskaaret
ell. udhugget, bruges nu (i Flæng med Ordet
Plastik) om alt, hvad der er frembragt ved
Billedhuggerens, Billedskærerens ell.
Billedstøberens Kunst, taget i videste Forstand, altsaa
ikke alene om Billedværker og Ornamenter af
Sten, Træ, Elfenben og andre Stoffer, der kan
behandles med Mejsel ell. Kniv, men ogsaa om
kunstfærdig formede Arbejder af Bronze eller
andet Metal (støbt, ciseleret, drevet o. s. v.);
ell. af Ler, Voks ell. andre plastiske Stoffer.
(S. M.). P. J.
Skuludis, Stephanos, gr. Politiker, f. c.
1834 paa Kreta. Han begyndte sin Løbebane
som Handelskommis, blev derefter Bankier i
Konstantinopel og bosatte sig, efter at have
erhvervet en betydelig Formue, i Athen. Her
begyndte han at beskæftige sig aktivt med Politik,
kom i en Periode ind i Deputeretkamret som
Tilhænger af Trikupis, og da han faldt ved de
flg. Valg, blev han udnævnt til Gesandt i
Madrid, men tog efter kort Tids Forløb sin Afsked
fra denne Stilling. Efter paa ny at være blevet
Medlem af Kamret, blev han Marineminister i
Kabinettet Trikupis, siden Udenrigsminister i
Krigsaaret 1897. Derefter holdt han sig i en
Aarrække borte fra Politik, men knyttede sig
endelig nærmere til Venizelos, med hvem han
rejste til London for at deltage i
Balkan-Konferencen 1912—13. Novbr 1915 blev han
Premierminister. Han var i Mellemtiden svinget
bort fra Venizelos og fulgte en lgn. Politik som
den, Gunaris kort Tid forinden havde ført,
hvorved Kløften mellem Grækenland og
Ententemagterne blev stadig større. Da Ententen efter
nogle Tumulter i Athen stillede Grækenland et
Ultimatum, gik S. af Sommeren 1916.
A. C.
Skum (det mørke), Navn paa Sagnhelten
Starkad’s Sværd, der efter hans Død sprang fra
sin Ejer og forsvandt i Roljung (ɔ: Rønneaa).
(Litt.: A. Olrik: »Danmarks Heltedigtning«
II, 160 ff.).
(A. O.). H. El.
Skumcikader, se Cikader.
Skumkasse, se Dambrug, S. 465.
Skumring, d. s. s. Dæmring.
Skumsold kaldes i Rensemaskiner og
kombinerede Tærske- og Rensemaskiner de store
Sold, der er anbragt foran i Renseriet, og som
tjener til at adskille de store Indblandinger
som Tidselhoveder, Aksstykker, Sten o. l., der
er større end den egl. Sædevare og saa tunge,
at de ikke blæses med Avnerne.
Emtesoldet i Tærskemaskinen er et særligt
udviklet S., som adskiller Smaahalmen og lader
Avner og Korn løbe igennem. Emtesoldet
fremstilles i Reglen af gennemhullede Træplader,
medens de alm. S. i Rensemaskinen fremstilles
af Traadvæv ell. gennemhullede Jern- og
Zinkplader.
A. C-n.
Skumsvamp, se Spumaria.
Skunks, Mufetter, kaldes Skindene af
Stinkdyret. De er langhaarede, lysest paa
Oversiden og sædvanlig forsynede med flere eller
færre hvide Længdestriber. Halen er lang,
tæthaaret, lysegraa i Bunden med stride, i
Spidserne sortbrune Dækhaar og ofte med en hvid
Spids. Det er navnlig den nordamerikanske
Form, Mephitis mephitica, der jages, idet man
søger at dræbe Dyret saa pludselig, at det ikke
faar Tid til at udtømme sine Stankkirtler,
hvorefter det flaas saa forsigtig, at Kirtlerne ikke
beskadiges. Dyret er sort med en hvid
Næsestribe og Nakkeplet og med to brede hvide
Striber ned ad Ryggen. Sjældnere forekommer
i Handelen Skindene af de andre Arter, af
hvilke den mexikanske udmærker sig ved sin store
Hale, det lille, mellemamerikanske Stinkdyr
ved sine 4, ikke helt sammenhængende
Rygstriber, medens det store Stinkdyr, Surilho, i
Sydamerika er betydelig større end de andre
Former og udmærker sig ved, at de hvide
Rygstriber er meget brede, og ved sin helt hvide
ell. hvide og sorte Hale. Skind, som kommer
fra de nordlige Egne af Amerika, har oftest en
særlig smuk, sortbrun Farve og vurderes des
højere, jo færre hvide Striber der findes deri.
S. spiller en stor Rolle i Pelsvarehandelen og
benyttes særlig til Besætning til Damekaaber.
K. M.
Skupschtina [’skup∫tina] (serb.), Ord for
Forsamling, bruges særligt om Rigets
Nationalforsamling, baade den alm. og den
overordentlige. S. var ogsaa tidligere Navn for
Nationalforsamlingen i Montenegro.
E. E.
Skur er et norsk Ord for »Kornhøst«, egl.
»Skæren, Afmejning« (sv. skörd).
H. F.
Skurdguder (oldn.), udskaarne Gudebilleder,
Afguder.
Skuresten kaldes Sten, der er bortslæbte af
en Gletscher ell. Indlandsis, og som under
denne Transport har faaet mere ell. mindre plane
Flader, hvorpaa ses indridsede Striber,
fremkomne ved, at Stenene er skurede hen over et
haardt Underlag. S. findes hyppig i Moræneler.
J. P. R.
Skurestriber kaldes ejendommelige, mere
ell. mindre fordybede Linier, som næsten altid
findes paa nogenlunde faste Bjergarter, hvor
disse engang har været dækkede af en Gletscher
ell. Indlandsis. S. er fremkomne ved, at
Gletscheren ell. Indlandsisen har medført løse Sten,
som har skuret den faste Undergrund, hen over
hvilken Isen bevægede sig. I ældre Tid havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
