- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
699

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skyts

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

højere Elevationer end 50°, enkelte Haubitser
dog op til 65°; Morterer skyder paa Elevationer
mellem 45—65°. I Alm. har en Pjeces forsk.
Projektilsorter samme Vægt, og medens
Haubitser og Morterer skyder med flere (op til 10)
Ladninger af forsk. Vægt, har Kanonerne
oftest kun een bestemt Ladning. Man er dog
begyndt at give ogsaa Kanonerne fl. (2—3) forsk.
Ladninger, nemlig en Overladning til Skydning
paa store Afstande, en normal Ladning og en
reduceret Ladning. Herved opnaar man at gøre
Skudbanerne mere bøjelige, samtidig med at
Ammunitionen bliver billigere, og Ildrørene
ikke slides saa stærkt, men paa den anden Side
kompliceres Retningsmidlerne og
Ammunitionsforsyningen. Lignende Fordele og Mangler
træder frem ved Anvendelsen af Projektiler af
forsk. Vægt til samme Pjece. Haubitser og
Morterer staar gennemgaaende tilbage for Kanoner
i Retning af Skudvidde og Skudsikkerhed.

I nedenstaaende Tabel er de forsk.
Skytsarters indbyrdes Ejendommelighed angivet.
SkytsartKanonerHaubitserMorterer
Skytsets Længde i Kaliber402010
Ladningsforholdet1/51/251/50
Projektilets Begyndelseshastighed (m/Sek.)800400200


Ovenanførte Tal er stærkt afrundet og viser
kun grove Gennemsnitsværdier (se senere
under Eksempler paa S.). For
Maskinskytset, der skal kunne præstere den størst mulige
Skudhastighed, er Patronen en
Eksistensbetingelse, men da Skudhastigheden i første Række
er afhængig af Patronens Vægt
(Haandterlighed), findes inden for denne Skytsart i Alm.
kun mindre Kalibre (8 mm—37 mm).

Skytskalibre. Krumbaneskytset er kort,
og da Ildrørenes Vægtykkelse desuden kan
gøres forholdsvis lille (de svage Ladninger), vil
en Haubits ell. Morter, der har samme Kaliber
som en lang Kanon, ikke veje saa meget som
denne, ligesom en Haubits ell. Morter, der har
samme Vægt som en lang Kanon, kan have et
betydelig større Kaliber end Kanonen. Da
Artilleriets Maal er vidt forsk. i Beskaffenhed og
Modstandskraft, maa det raade over forskellige
Kalibre. Mange Kalibre giver Mulighed for
at vælge netop det Kaliber, som taktisk og
økonomisk egner sig bedst for en foreliggende
Opgave, men faa Kalibre letter Organisationen og
Ammunitionsforsyningen. Disse til Dels
modstridende Omstændigheder forenes i det Krav,
at et bestemt Kaliber skal være det nærmest
lavere absolut overlegent i Virkning, og Kravet
opfyldes i Alm., naar man inden for samme
Skytsart lader det ene Kaliber være 5/4 Gange
større end det nærmest foregaaende. En Pjeces
Virkning vokser bl. a. med Vægten af dens
Projektils Sprængladning. Men Ildrørets,
Projektilets og Sprængladningens Vægt vokser med
Kubus paa Kalibret. Saaledes vil ved det 150
mm Kaliber Ildrør, Projektil og Sprængladning
veje c. 8 Gange saa meget som ved det 75 mm
Kaliber, og en Stigning i Kaliber paa 5/4
forøger Virkningen til det dobbelte.

S.’s Bevægelighed. Et Forhold, der maa
tages i Betragtning ved Valget af Kalibre, og
som faar Indflydelse paa deres Anvendelighed
til de forsk. i Krigen forekommende Formaal,
er deres Bevægelighed. Som
Transportmiddel anvender Artilleriet Hestetræk,
Motortræk og Jernbaner. Af Hensyn
til Haandterligheden anvendes ikke gerne over
6—8 Heste i Spandet; Maksimumstrækkraften
er dermed givet og samtidig ogsaa Kalibret paa
de Pjecer, der ved Hestetræk kan føres
gennem Terrainet med tilstrækkelig Hastighed og
Smidighed. Ved Hestetræk er Hastigheden op
til 10 km i Timen. Motorkøretøjer bruges som
Hjul-Trækbiler til at slæbe Artilleriet paa
Landevej ell. til som Lastvogne at bære det (f. Eks.
det lette Feltartilleri med Bespænding) over
større Strækninger. Til Transporter i Terrainet
bruges kraftige Traktorer paa Hjul ell. Kæde
(Kaallarvesystemet), idet dog de sværere Pjecer
med deres Affutager maa føres frem i fl.
Stykker (delt Transport). Selvbevægeligt S.
fremkommer, naar Ildrør med Affutage indbygges
fast i et Motorkøretøj, der saaledes danner en
Del af Skytsunderlaget under Skydning (f. Eks.
i Tanks). Ved Motortræk er Hastigheden alt
efter Pjecens Størrelse og Terrainets
Beskaffenhed op til 20 km i Timen. Jernbanetræk
anvendes ved de største Skytskalibre. Pjecerne
kan ved denne Transportmaade enten bringes
frem til forud beredte Standpladser, ell. ogsaa
kan de være fast indbygget i Jernbanevognen,
der saaledes danner en Del af Skytsunderlaget
under Skydning. S.’s Bevægelighed øges, naar
man gør Affutagerne fjedrende ell. omlægger
Hjulene med Gummi, ligesom man ved at give
Hjulene brede Fælge (paasættelige Hjulringe
ell. Trædesko) letter dets Transport over blød
Bund.

En Del S. af alle Kalibre findes i fast
Opstilling i permanente Værker, men ellers er alt
Artilleri, uanset Kalibret, rørligt. Den af
Kalibret og Trækkraften afhængige større ell.
mindre Bevægelighed samt den særlige Anvendelse,
man gør af det, deler dog S. i forsk. Grupper:
let, middel og tungt Feltartilleri (Divisions-,
Korps- og Arméartilleri), i Felthærens sværeste
Artilleri, i Kystartilleri o. s. v., saaledes som det
vil fremgaa af efterfølgende Oversigt, hvis Tal
dog er grove og stærkt afrundede
Gennemsnitsværdier, ligesom dens Kaliberoversigt
selvfølgelig langtfra er udtømmende.

Det lette Feltartilleri
repræsenteres af de to Pjecer: den 75 mm Kanon og den
105 mm Haubits. Kanonen udskyder et 7 kg
Projektil paa en større Afstand af c. 12 km;
Haubitsens Projektil vejer 15 kg, og
Maksimumsskudvidden er c. 10 km. Hele Systemets Vægt
er for hver Pjece c. 2 t. De to Pjecer, der paa
det nøjeste er knyttet til Fodfolkets taktiske
Virksomhed, supplerer hinanden og udmærker
sig ved at have saa stor Skudvidde og
Virkning, som kan opnaas sammen med den
absolut krævede Bevægelighed og Skudhastighed.
De skyder fra uforberedt Standplads og
transporteres i deres egen Affutage ved Hestetræk
ell. under særlige Omstændigheder ved
Motortræk. Som specielt Bjergskyts anvendes
undertiden de samme Kalibre, men hele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0717.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free