Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skyts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Systemet er gjort lettere og indrettet til delt
Transport, som Regel paa Bæredyr (Muldyr,
Æsler e. l.).
Det middelsvære Feltartilleri
omfatter de to Pjecer: den 120 mm Kanon og
den 150 mm Haubits. Kanonens Projektil vejer
c. 22 kg, største Skudvidde c. 18 km;
Haubitsens Projektil vejer c. 45 kg og udskydes paa
en Maksimumsafstand af c. 14 km.
Systemvægten er c. 5—6 t. De to Pjecer er typiske
Artillerikampspjecer, og Haubitsen er
Stillingskrigens Hovedpjece. De skyder fra uforberedt
Standplads og transporteres (eventuelt delt
Transport) ved Heste- ell. Motortræk.
Det tunge Feltartilleri har to
Hovedpjecer: den 150 mm Kanon og den 200 mm
Haubits. Kanonens Projektil vejer c. 45 kg, og
Skudvidden er op til c. 22 km; Haubitsen
skyder med et c. 90 kg tungt Projektil ud til c. 15
km. Systemvægten er c. 12 t. De to Pjecer
virker som Støtte for det øvrige Artilleri og kan
ogsaa anvendes ved Kystforsvar; de kan skyde
fra uforberedt Standplads og transporteres (delt
Transport) ved Heste- ell. Motortræk.
Felthærens sværeste Artilleri
omfatter en 200 mm og en 300 mm Kanon med
Projektiler, der vejer henh. c. 100 og c. 400 kg
og med største Skudvidder paa henh. 30 og 40
km, samt en 300 mm og en 400 mm Haubits,
hvis Projektiler vejer henh. 400 og 800 kg, og
hvis Maksimums-Skudvidder er henh. 15 og 20
km. Pjecerne bringes til Anvendelse, hvor det
øvrige Artilleris Kraft ell. Rækkeevne ikke slaar
til. Systemvægten varierer meget med
Affuteringen. Pjecerne skyder fra forberedt Standplads,
hvortil de transporteres i fl. Stykker ved
Motortræk ell. pr Jernbane, hvis de da ikke er
affuteret fast i en særlig Jernbaneaffutage.
Kystskyts. Kystskytsets Opgaver er at
ødelægge Kampskibenes Panserkonstruktioner,
at forsvare Spærringer og Minelinier, der
ligger i det Farvand, som Kyst- og Søforterne
skal forsvare, samt endelig at værge selve
Værkerne mod voldsomt Angreb (Overfald).
Kystskytset omfatter derfor 37 mm—120 mm lette,
hel- og halvautomatiske Kanoner,
150 mm—240 mm middelsvære og 300 mm—400 mm
svære, panserbrydende Kanoner samt
300 mm—400 mm Haubitser. S. er enten opstillet fast i
Værkerne, hvor det da ofte er dækket af svære
Panserskjolde, ell. det er indrettet til Transport
ved Motortræk ell. — for det sværere S.’s
Vedkommende — paa Jernbane (Jernbaneaffutage).
Luftmaalskyts (s. d.).
Maskinskyts (s. d.).
Fodfolksskyts anvendes i Nærkampen
til Støtte for Fodfolket og det lette Feltartilleri
mod levende Maal og ved Ødelæggelse af
Konstruktioner, Skyttegrave, Hindringer,
Kampvogne o. l. S. omfatter: a) Minekastere
(s. d.), b) Fodfolks-Ledsageskyts.
Dette S. skal have stor Bevægelighed, stor
Skudhastighed og let Ammunitionstilførsel, og
det skal kunne præstere tilstrækkelig Virkning
mod Fodfolkskampens forsk. Maal, saavel ved
Fladbane- som Krumbaneild. Disse Krav er
imidlertid saa indbyrdes modstridende, at de
ikke samtidig kan løses af en enkelt Skytsart
og et enkelt Kaliber. Man har hidtil anvendt
37 mm—60 mm S.
Skibsskyts (s. d.).
Maksimums-Skudvidden i km for
fuldt moderne Skyts er for Kanoner c. 1 1/2 X
Kalibret i cm og for Haubitser c. 1—1/2 X
Kalibret, idet Værdien 1 gælder for mindre og
Værdien 1/2 for større Piecer.
Skudhastigheden varierer fra 1 Skud
pr Minut ved de største Pjecer til 20 Skud pr
Minut ved det lette Feltskyts og nogle
Hundrede Skud ved Maskinskytset. Ved de lette
Minekastere er Skudhastigheden c. 20 Kast pr Min.
S.’s Levealder udtrykkes ved det Antal
Skud, som det kan udholde, inden Kernerøret
er saa udslidt, at Skudnøjagtigheden er
væsentlig forringet. Dette Skudantal kan ved det
sværeste og lettere S. sættes til henh. 100 og 5000
Skud. Udslidningen skyldes de stærke
Paavirkninger, som Ildrøret er udsat for ved
Skudafgangen. (Krudtgassens Tryk er c. 2000—3000
Atm., og dens Temp. c. 2000° C.).
Ildrerets Fremstilling, se
Kanontilvirkning.
Ildrørets Ydre og Indre. Ildrørets
Bagstykke er cylindrisk, dets
Forstykke i Alm. slankt, kegledannet;
Mellemstykket er oftest afsatsformet. Ildrørets indvendige
Hulrum, Sjælen, begrænses bagtil af
Bundstykket; dets forreste Del er
Mundingen, dets Midtlinie kaldes Kernelinien.
Sjælen deles i Løbet, den Del, som
Projektilet gennemløber under Krudtgassens Tryk;
Lejet, hvori Projektilet og Kamret, hvori
Krudtladningen anbringes, naar Kanonen lades,
samt Tætdelenes Leje. Bundstykket er
enten en Kile, der indføres fra Siden i et
vinkelret paa Kernelinien gaaende Kilehul,
ell. en Bundskrue, der bagfra indsættes i et
Bundskrueleje i Ildrørets Bagende. Ved
S., der anvender Patron, danner Lejet og
Kamret tilsammen Patronlejet, og Tætdelene
med deres Leje bortfalder. Ildrøret hviler i ell.
paa et Underlag ved to vandrette Tapper,
ved Glidesko o. l. Midtlinien gennem
Tapperne kaldes Tappeaksen, dennes Højde
over Standpladsen Tappehøjden. Løbet
er cylindrisk. Det skal give Krudtgassen
Lejlighed til at virke en passende Tid paa
Projektilet, det skal give Projektilet den ønskede
Retning, og det skal give det en Rotation om
Længdeaksen. Løbet gøres saa langt, at
Projektilet, naar det forlader Mundingen, har
opnaaet den ønskede Begyndelseshastighed, og at
den anvendte Ladning er helt opbrændt. I Alm.,
og navnlig naar Ladningsforholdet er stort,
gaar en Del af Krudtgassens Kraft tabt, idet
Løbet, af Hensyn til Pjecens Vægt og
Haandterlighed, maa gøres saa kort, at Projektilet
forlader Mundingen, endnu inden al Energien i
Gassen er udnyttet; Begyndelseshastigheden
bliver derved forringet, men hvis man vilde
udnytte Krudtgassens Tryk fuldt ud, vilde man
komme til den teoretiske Løblængde,
der ligger omkr. 100 Kalibre.
For at give Projektilet den Omdrejning om
sin Længdeakse, som er nødvendig, for at det
skal kunne faa en sikker Flugt under Banen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
