- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
726

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slagelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mulighed, for Øje, at et eng. Angreb kunde komme;
derimod fandt Regeringen ikke Forholdene
tilstrækkelig alvorlige til at udruste den egentlige
Krigsflaade. Allerede inden Midten af Marts
var største Delen af Defensionslinien, som
væsentligst bestod, af udrangerede Blokskibe og
Kanonpramme, udlagt og fortøjet paa Reden.
Linien strakte sig fra Landgrunden 800 m N. f.
det Sted, hvor Fort »Prøvesten« nu ligger,
langs Refshalegrundens Østside og Nord efter
til et Punkt omtr. 600 m NØ. f. Batteriet
Trekroner. Dens Front var altsaa ud mod
Kongedybet. Overkommandoen over dens Skibe var
betroet Kommandør Olfert Fischer, og den
bestod af nedennævnte Skibe, regnede S. fra:
Blokskib »Prøvesteenen«58Kan.Kapt, L. F. Lassen.
— »Wagrien«52Kapt. F. C. Risbrich.
Pram »Rendsborg«20Kaptajnløjtn. C. T. Egede.
Blokskib »Jylland«54Kapt. E. O. Branth.
Pram »Sværdfisken«18Sekondløjtn. S. S. Sommerfeldt.
Blokskib »Cronborg«22Premierløjtn. J. E. Hauch.
Pram »Hayen«18Sekondløjtn. J. N. Müller.
Blokskib »Dannebroge«60Kommand. J. O. Fischer.
Kapt. F. A. Braun.
Batteri Nr. 120Sekondløjtn. P. Willemoes.
Linieskib »Sælland«74Kapt. F. C. L. Harboe.
Blokskib »Charlotte Amalia«26Kapt. H. H. Koefoed.
Pram »Søehesten«18Premierløjtn. B. U. Middelboe.
Linieskib »Holsteen«60Kapt. J. Arenfeldt.
Blokskib »Indfødsretten«64Kapt. A. de Thura.
Fregat »Hjælperen«16Premierløjtn. P. C. Lillienschiold.
Inden for »Jylland« laa
Pram »Nyeborg«20Kaptajnløjtn. C. A. Rothe.
Inden for »Dannebroge«:
Fregat »Elven«10Kaptajnløjtn. Baron H. Holsten.
Pram »Aggershus«20Premierløjtn. Th. Fasting.


I alt 630 Kanoner og en Besætning paa 5234
Mand; heraf 1353 Frivillige og Pressede.

Liniens svageste Punkt var dens sydlige
Fløj, idet »Prøvesteenen« var trukket saa langt
Ø. f. Grunden, at de mindre eng. Skibe kunde
komme saa langt ind, at de kunde beskyde de
danske Skibe langskibs.

I Kroneløbet mellem Stubbegrunden og
Batteriet »Trekroner« laa
Blokskibet»Elephanten«70Kan.Kapt. P. G. v. Thun.
»Mars«64Kapt. N. S. Güldenfeldt.


Disse Skibe kom dog ikke til at deltage meget
i Kampen, da den eng. Hovedstyrke p. Gr. a.
nedenn. Grundstødning af enkelte Skibe kom til
at ligge saa sydligt, at disse nordligst liggende
danske Skibe ikke blev beskudt af Nelson’s
Skibe, men kun en Del af Slaget af nogle af
Parker’s Fregatter.

Paa Inderreden fandtes, under Kommando af
Kommandørkaptajn St. A. Bille, en udrustet
Eskadre, bestaaende af:
Linieskibet »Dannemark«74Kan.Kommandør-kapt. St. A. Bille.
Linieskibet »Tre Kroner«74Kommandør-kapt. P. Riegelsen.
Fregat »Iris«40Kapt. P. C. Wessel-Brown.
Brig »Sarpen«18Kaptajnløjtn. C. F. v. Tengnagel.
— »Nidelven«18Kaptajnløjtn. J. Gether.

samt 11 Kanonbaade og 1 Kutter à 4 Kanoner
anførte af Kaptajn C. Walterstorff. Ingen af
Bille’s Skibe kom imidlertid til at deltage i
Kampen. Bille’s Eskadre var ikke underlagt
Defensionschefen, dette var derimod delvis de
11 Kanonbaade, der imidlertid skulde have
deres Besætning fra Bille’s Eskadre, hvorved
denne blev tildels ukampdygtig, naar
Kanonbaadene skulde anvendes. I Beg. af Slaget
sendte Bille Kanonbaadene ud, men de blev
sendt tilbage af Olfert Fischer, der ikke senere
rekvirerede dem, skønt de kunde have gjort
god Fyldest i Slutn. af Slaget.

Til Defensionsværket maa endelig henregnes
de faste Batterier:
»Trekroner«66Kan.Major v. Meyer.
»Sixtus«25Kommandør Kierulff,

endvidere Batteriet »Quintus« og et mindre
Batteri paa Amager.

Den eng. Flaade, der havde til Opgave at
sprænge Neutralitetsforbundet, var anført af
Admiral Sir Hyde Parker, under ham
kommanderede Viceadmiral Lord Nelson og
Kontreadmiral Th. Graves; den bestod af 20 Linieskibe
med et Kanonantal fra 98 til 64, 5 Fregatter à
40—26 Kanoner, 2 Korvetter à 30 Kanoner, 2
Brigger à 18 Kanoner, 2 Brandere, 7
Bombarderfartøjer samt 15 mindre Skibe. Admiral
Parker’s Flag vajede om Bord i »London« (98
Kanoner), Nelson’s i »Elephant« (74 Kanoner) og
Graves’ i »Defiance« (74 Kanoner). Linieskibet
»Invincible« (Kontreadmiral Totty) forliste ved
Udsejlingen fra England. Flaaden afgik fra
Yarmouth 12. Marts; p. Gr. a. stormende Vejr

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0750.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free