Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naaede den først til Indgangen af Sundet 21. s. M.
Her forløb nogle Dage med Overvejelser,
Parker var mest stemt for at gaa gennem Bæltet
til Rusland, nærmest af Frygt for Kronborgs
Kanoner, Nelson derimod pressede paa, og
endelig 30. Marts løb Flaaden ind i Sundet
under den svenske Kyst uden at lide nogen
nævneværdig Skade fra Fæstningen, da
Kanonerne ikke kunde række saa langt. Samme
Dags Middag ankrede den ved Taarbæk,
hvorfra der foretoges flere
Rekognosceringer. I Raadslagningerne, som paafulgte, var
alle enige om, at et Angreb N. fra vilde være
voveligt, da Forsvaret her var meget kraftigt.
Nelson tilbød derefter at tilintetgøre hele
Defensionen i een Time ved et Angreb Syd fra,
hvis han maatte faa 10 Linieskibe og de mindre
Fartøjer til sin Raadighed, og dette Tilbud
modtog Parker, idet han dog kun selv beholdt de
8 mest dybtgaaende Linieskibe hos sig. Nelson’s
Flaade havde i alt 1206 Kanoner, 14 Morterer
og en Besætning paa 8885 Mand. Med vanlig
Energi tog Nelson derefter straks fat paa at
pejle og undersøge samt afmærke Farvandet,
1. Apr. om Formiddagen gik Flaaden ind til
Middelgrunden, samme Eftermiddag stod Nelson
for Nordenvind gennem Hollænderdybet og
ankrede om Aftenen S. f. Grunden. Fra Stricker’s
Batteri paa Amager kastede man nu en Del
Bomber, der i Virkeligheden generede Fjenden
meget; uheldigvis troede man ikke dette i
Land og ophørte derfor snart med
Beskydningen. En endnu værre Fejl var det, at man hele
Natten lod Fjenden i Fred og Ro i Stedet for
at alarmere ham med Kanonbaadene. Nelson
havde oven i Købet det Held, at Vinden i
Nattens Løb sprang om, saa at han nu kunde
angribe den danske Linie Syd fra under
Medvind, og han forspildte ikke sin Chance. Kl. 9 1/2
om Morgenen 2. Apr. sejlede den eng. Styrke
i Kølvandslinie op gennem Kongedybet,
forinden havde hver Skibschef faaet bestemt
Instruktion om, hvorledes han havde at forholde
sig; Linieskibet »Edgar« førte an i Rækken,
Nelson’s »Elephant« holdt sig i Midten, parat til
at angribe det danske Kommandoskib
»Dannebroge«. Ganske uden Uheld forløb Opsejlingen
dog ikke, Nr 5 i Linien, »Agamemnon«, kunde
ikke lægge Middelgrundens Sydende op og maatte
ankre SØ. f. Middelgrunden. Nr. 6 og 11
»Bellona« og »Russel« holdt for østlig og blev begge
hængende paa Grundens Vestkant, Nr 10
»Defiance« ragede ligeledes en Tid paa Grund ud
for »Prøvesteen«, dog kunde de alle 4 alligevel
tage Del i Kampen, om end paa længere
Afstand end beregnet. Kl. 10 1/4 lod Fischer aabne
Ilden, en halv Time senere var Slaget i fuld
Gang. Værst gik det naturligvis til paa den
sydlige Fløj, der straks enfileredes af Fjendens
lettere Skibe, men den tapre Lorentz Fjelderup
Lassen og den koldblodige Risbrich forsvarede
sig med Heltemod og gav Englænderne nok at
tænke paa. Straks efter Kampens Beg.
indtraf et Uheld for de Danske. »Rendsborg«’s Tove
blev overskudte, det svajede ud af Linien, led
frygteligt af den eng. langskibs Ild, maatte
kappe Ankrene fra sig og drev ind paa
Grunden 600 m fra sin Plads; det herved frembragte
Hul i Linien udnyttede Fjenden til at overøse
»Wagrien« og »Nyeborg« med langskibs Skud.
Sidstnævnte holdt ikke ud længere end til Kl.
1 1/2; med kun 1 Kanon brugelig og hver 4. Mand
dræbt ell. saaret maatte Rothe forlade
Kamppladsen og sejle ind, men naaede kun til
Toldboden, hvor Skibet — gennemhullet af
Grundskud — sank. En Time senere maatte
»Rendsborg« stryge, og nu gik det herefter hurtig ned
ad Bakke med Defensionens sydlige Fløj:
»Wagrien«, »Jylland«, »Sværdfisken« og
»Cronborg« var alle mere ell. mindre sammenskudte,
og successive strøges Flaget paa de gl. danske
Skuder for den knusende eng. Overmagt. Det
lykkedes dog Risbrich med en stor Del af sine
tiloversblevne Folk samt nogle andre at redde
sig i Land, Hauch faldt paa »Cronborg«; sidst
opgav »Prøvesteen«; men da Lassen kun havde
2 Kanoner brugelige og havde mistet 75 Mand,
forlod han Skibet med en Del af sine Folk og
lod Fjenden besætte Vraget, der var
fuldstændig sønderskudt. I Centrum og Nord ude var
det i Mellemtiden gaaet hedt til. I »Dannebroge«
udbrød der Ild Kl. 11 1/2, og Fischer blev saaret;
han forlod da Skibet og flyttede sin Stander til
»Holsteen«; Braun fortsatte dog Kampen, men
Kl. 1 maatte han stryge. »Dannebroge« drev
senere N. paa og sprang i Luften; »Elven«
undslap Kl. 1 1/2, »Aggershus« ligesaa, men sank
under Indsejlingen; Müller i »Hayen« kæmpede
som en Helt i 4 Timer, men maatte derefter
overgive sig; hans uforlignelig modige lille
Kammerat Willemoes kappede derimod Tovene
og slap ind paa Inderreden. Sidst af dem alle
maatte Harboe paa »Sælland« stryge sit Flag,
men slåp dog bort fra Skibet med 340 Mand
den næste Morgen, inden Fjenden fik Skibet
besat. »Holsteen« strøg Kl. 2 1/4; forinden var
Fischer gaaet over paa Landbatteriet
»Trekroner«; »Holsteen« var for øvrigt den eneste
Prise, Englænderne kunde sende hjem, Resten
maatte brændes. Paa »Indfødsretten« faldt
Thura Kl. 1 1/2 og 1/2 Time senere hans
Næstkommanderende. Kaptajn Schrødersee, der fra Land
gik om Bord for at tage Kommandoen, naaede
akkurat Falderebet, da en Kugle strakte ham
dødj om. »Hjælperen« slap ind paa Reden,
hvorimod »Charlotte Amalia«, »Indfødsretten« og
»Søehesten« faldt i Englændernes Hænder,
rigtignok kun som værdiløse Priser. Man maa
imidlertid ikke tro, at Nelson var kommen let
til sit Maal. Tvært imod. Hans Skibe havde lidt
forfærdeligt, Mandefaldet var stort, men
desuden kom endnu 3 af hans store Skibe paa
Grund ud for Trekroners Kanoner, og disse
gjorde glimrende Virkning. Havde
Kanonbaadene paa dette Tidspunkt grebet ind, vilde det
have set endnu værre ud for Nelson. Fra
Parker, der blev urolig ved den lange Tid, der
hengik, havde han faaet Signal om at afbryde
Kampen, men denne Ordre hverken kunde ell.
vilde han udføre. Paa et Tidspunkt, da hans
Stilling faktisk var kritisk, sendte han —
forbigaaende den kommanderende danske Officer —
ved en Parlamentær Brev i Land til Kronprins
Frederik, hvori han i alm. Udtryk tilbød en
Vaabenhvile, truende med — hvis Tilbudet blev
afslaaet — at ville brænde de tagne Priser uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
